Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook


Seneste nyt

Dato
08.04.2014
Lundbeckfondens overskud vokser 22% til 2,8 mia. kr.
Lundbeckfondens tre datterselskaber, Lundbeck, ALK og Falck, investerede i lancering af nye produkter og geografisk ekspansion. Lundbeckfond Invests egenforvaltede portefølje leverede et afkast markant over benchmark, og Lundbeckfond Ventures investerede i tre nye selskaber, der alle arbejder med behandling af klare medicinske behov. Samlet skabte fonden mere end 11 mia. kr. i værdi i løbet af 2013 og bibeholdt sit uddelingsniveau.
Dato
17.03.2014
Executive Assistant søges til forskningschefen
Lundbeckfonden søger en kompetent og engageret medarbejder til at assistere Lundbeckfondens forskningschef i relation til fondens uddelinger.
Dato
11.03.2014
Kosmetisk behandling giver bakterier frit spil
Mange danskere får sprøjtet 'fyldere' ind i ansigtshuden for at få læber til at svulme eller rynker glattet ud. Desværre oplever flere af dem ubehagelige bivirkninger i form af ømme knuder i underhuden, som er vanskelige at behandle. Ny forskning fra Københavns Universitet understøtter, at det trods høj hygiejne er bakterielle infektioner, der fremkalder problemet.
Dato
06.03.2014
Vil aflure fotosyntesens hemmeligheder
Naturen er bedre end os til at udnytte solens stråler, og man ved ikke præcis, hvordan den gør. Det vil Lundbeckfond Fellow Thorsten Hansen gerne finde ud af, da det kan skabe nye muligheder inden for solenergi.
Dato
04.03.2014
Ledelsesændringer i Lundbeckfonden
Lundbeckfondens adm. direktør Christian Dyvig har indgået aftale om erhvervelse af aktiemajoriteten i selskabet Kompan A/S og indtræder i den forbindelse som selskabets bestyrelsesformand. Christian Dyvig er tillige aktionær og bestyrelsesformand i FIH Erhvervsbank.
Dato
28.02.2014
Ny teknologi afkoder cellers hukommelse
Teknologisk landvinding Vores celler deler sig konstant for at opretholde vores krops specialiserede funktioner. Ved hver celledeling er det afgørende at vores DNA-kode og et helt batteri af støttekomponenter duplikeres nøjagtigt, for at de nydannede celler kan huske netop deres funktion.Lundbeckfond Fellow og forskere fra BRIC, Københavns Universitet, har udviklet en ny teknologi som afkoder duplikeringsprocessens begivenheder og hemmelighederne bag cellers hukommelse.  Resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Nature Cell Biology.
Dato
24.02.2014
Håb om bedre smertelindring
En international forsker er på sporet af, hvordan man kan lindre særlige kroniske smerter. Nu flytter han sin forskning til Københavns Universitet, da han har modtaget et fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden.
Dato
18.02.2014
Ny type hjerneskanning kan revolutionere behandling af depression
Danske forskere har som de første i verden udviklet en skanningsmetode, der kan give et præcist billede af, om glædes-signalstoffet serotonin fungerer inde i hjernen. Opdagelsen kan få afgørende betydning for diagnostik og behandling af depression, fordi metoden afslører, om lykkepiller målrettet hjernens serotonin-system virker.
Dato
16.02.2014
Nyopdagede blodceller bekæmper sygdom i hjernen
Hyperaktivitet i vores immunsystem kan lede til varige betændelsestilstande i kroppen kaldet kronisk inflammation som kan medføre alvorlig sygdom. Multipel sklerose er en ødelæggende sygdom forårsaget af hyperaktive immunceller kaldet T-celler, som inducerer kronisk inflammation og nedbrydning af hjernen. Forskere ved BRIC, Københavns Universitet har identificeret en ny type blodceller hos patienter med multipel sklerose, som kan bekæmpe sådanne hyperaktive T-celler. Ved at stimulere de nyopdagede blodceller kunne forskerne hæmme inflammation og multipel sklerose i en biologisk model. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Nature Medicine.
Dato
14.02.2014
Når lyde former vores hjerne
Lundbeckfond fellow Tania Rinaldi Barkat har fundet ud af, hvordan lyde sætter varige spor i hjernen på en ung mus. Med et slag er vi blevet klogere på, hvad det er for nogle områder i hjernen, der er i spil, når dyr og mennesker lærer at fortolke lyde.
Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste 10 Næste