Dansk | English
Sitemap
youtube_off.png
linkedin_off.png
Facebook


Seneste nyt

  1. Dato
    08.05.2017
  2. Lundbeckfonden investerer i banebrydende dansk mundhuleplaster
  3. Lundbeckfonden Emerge har sammen med en stærk investorgruppe skudt godt 120 mio. kr. i den danske biotek-virksomhed Dermtreat, der udvikler en ny og unik behandling af slimhindelidelser.

    En godkendt og effektiv behandling af smertefulde slimhindelidelser er trådt et skridt nærmere, efter at en investorkreds bestående af amerikanske Sofinnova Ventures samt Novo Seeds og Lundbeckfonden Emerge samlet har investeret over 120 mio. kr. i biotek-selskabet Dermtreat.

    Dermtreat har udviklet plasteret Rivelin, der hæfter på slimhindeoverflader - fx i mundhulen. Ved at lægge medicin ind i plastret kan man administrere medicinen mere effektivt, og patienterne får en længerevarende og langt mere præcis behandling af det syge område, end det hidtil har været muligt.

    Plastret vil bl.a. kunne hjælpe patienter, der lider af Oral Lichen Planus – en kronisk og smertefuld lidelse, der giver sår i mundhulen og rammer ca. 1,2 procent af verdens befolkning.

    ”Vi har fulgt Dermtreat i en årrække og har kunnet se potentialet lige fra begyndelsen, men nu er virksomheden nået ind i en fase, hvor en stor investering virkelig kan gøre en forskel, og vi ser frem til at følge forsøgene med og udviklingen af Rivelin fremover,” siger Christian Elling, der er Managing Partner i Lundbeckfonden Emerge.

    Dermtreat blev stiftet i 2014 og selskabet vil anvende den nye kapital til at gennemføre næste runde af forsøg med Rivelin, de såkaldte kliniske fase 2-studier.

    “Vi er stolte over at have tiltrukket denne meget stærke investorkreds. Dermtreat har potentialet til at gøre en markant forskel for mennesker med slimhindelidelser, hvis livskvalitet er væsentlig påvirket, uden at der i dag kan tilbydes en effektiv behandling,” siger Jens Hansen, medstifter af og CEO for Dermtreat. 

    Billedsamling:
    Kilde: