DNA Detektiven - Eske Willerslev
Nu er Eske Willerslev tilbage som DNA Detektiven! Og denne gang kan du se med på det store lærred i Empire Bio i København.
Mange husker måske første sæson af TV-serien DNA Detektiven fra 2015, som fulgte Eske Willerslevs oplevelser rundt omkring i verden. Nu kommer anden sæson, som i tre afsnit viser, hvordan Eske udsættes for store politiske, etiske og menneskelige spørgsmål i sin stræben efter at skabe banebrydende resultater med sin forskning. En ting er sikkert: de sidste fem år har budt på lidt af hvert for Eske. Han har mødt ånder, jagtet Brasiliens ældste skeletter og ikke mindst havnet i en dyb økonomisk krise, som har fået konsekvenser for hans virke og forskningsfokus.
Arrangementet byder på et helt unikt indblik i den store danske opdager, der har taget verden med storm med sin arkæologiske tilgang til at analysere forhistorisk DNA og udvide vores forståelse for menneskets udvikling, vores genetik og historiske vandring på kloden. På scenen vil Eske Willerslev og Linus Mørk fortælle om deres oplevelser i samtale med Jan Egebjerg, forskningschef i Lundbeckfonden og tage imod alle de spørgsmål, der bliver rejst i dokumentaren. Der er mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
Pris pr. person kr. 50,- * (inkl. kaffe og croissant)
*Beløbet refunderes ikke, med mindre arrangementet aflyses fra arrangørens side.
PROGRAM:
09:30 - 10:00:
Vi byder på kaffe/te og en croissant ved ankomst
10:00 - 11:05: Velkomst v/Jan Egebjerg og kort intro til DNA Detektiven efterfulgt af DNA Detektiven - afsnit 1
11:05 - 11:25: Pause
11:25 - 12:25: DNA Detektiven - afsnit 3 vises
12:15 - 12:55: Samtale mellem Eske Willerslev, Linus Mørk og Jan Egebjerg inkl. spørgsmål fra publikum
13:00: Farvel og tak for denne gang