Fellowship

Dmitry Postnov

From hypertension to dementia - Unraveling the hidden links with novel translational imaging

Postdoc
Copenhagen University

Lundbeckfonden Fellow 2021: Dmitry Postnov, postdoc, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Med sit Fellowship projekt bliver han adjunkt ved Aarhus Universitet.

Studier af blodtryk og demens

Videnskaben har vist, at forhøjet blodtryk kan øge risikoen for udvikling af demens senere i livet. Men hvordan det mere detaljeret hænger sammen, ved man ikke.

Dmitry Postnov – 30 år, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet – vil via sit Lundbeckfonden Fellowship etablere en forskningsgruppe, der skal søge at udrede dette spørgsmål.

Både forhøjet blodtryk og demens ledsages af forandringer i de små blodkar – og viden om hvordan sådanne forandringer i hjernen udvikler sig over tid kan være af stor værdi, når man søger at udvikle behandlinger mod demens.

Sammen med sine medarbejdere vil Dmitry Postnov arbejde med laserbaserede måle- og analysemetoder, der i detaljer kan vise forløbet af ændringer i små blodkar.

Dmitry Postnov vil både arbejde med dyremodeller og gennemføre målinger af forandringer i de små blodkar hos mennesker.

Det udstyr, han vil bruge til at måle disse forandringer hos mennesker, skal hente de nødvendige informationer ved øjenanalyse – i form af undersøgelser af nethinden.

Dmitry Postnovs bevillig er på i alt 10 mio. kr.

Portræt Fellow 2021 Dmitry Postnov