Christoffer Laustsen
Han er ekspert i at aflure hjerneceller
Ud over på alle ledder og kanter at være kompleks og forbløffende, fungerer menneskets hjerne også som et meget fintfølende sygdomsbarometer. Hvis man vel at mærke har viden og maskinkraft til at tvinge de godt skjulte informationer ud af hjernecellerne.
Professor Christoffer Laustsen, der er leder af MR Forskningscentret ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, har i en række videnskabelige undersøgelser vist, at han har både den nødvendige viden og maskinkraft til at gøre dette – og det belønnes han nu for med Lundbeckfondens Young Investigator Prize 2022.
Christoffer Laustsen, 39, arbejder med hjernecellernes stofskifte, og det er her, det fintfølende sygdomsbarometer sidder, forklarer han:
”Når der opstår sygdom eller traumatiske skader i hjernen – fx i form af cancer, demens eller slagtilfælde – påvirker og ændrer det hjernecellernes stofskifte. Lige præcis disse biokemiske påvirkninger og ændringer af hjernecellernes stofskifte rummer mange informationer, der er helt centrale for at få en bedre forståelse af hjernesygdomme. Og de informationer kan man få adgang til med en såkaldt hyperpolariseret MR-skanner”.
Der er 25 af disse skannere i hele verden, og to af dem står i Danmark - den ene på MR Forskningscentret på Aarhus Universitet, den anden på Rigshospitalet.
”Det er muskuløse maskiner”, siger Christoffer Laustsen, som i 2018 fik et Lundbeckfonden Fellowship, der gjorde det muligt for ham at oprette egen forskningsgruppe:
”For med en hyperpolariseret MR-skanner kan man forstærke et signal fra en celle 10.000 gange, og det er der i dag ingen andre skanningsteknikker, som kan. Det betyder, at vi i real time – her og nu og i form af tredimensionelle billeder – kan se, hvordan hjernecellerne optager og omdanner et givet stof. Og det er væsentligt, for hjernecellernes stofskifte er den mekanisme – den motor – som skal sørge for, at cellerne kan udføre deres arbejde. Når man kan følge stofskiftet i real time, kan man i alle detaljer se, hvordan en given hjernesygdom laver koks i hjernecellernes motor. Det fortæller i sig selv noget om, hvordan en hjernesygdom skrider frem – og på den måde kan det også være med til at give ideer til, hvordan man kan prøve at udvikle nye behandlinger”.
Et andet perspektiv, der åbner sig ved brug af hyperpolariseret MR-skanning i relation til hjernesygdomme er, at det bliver muligt at give patienterne en mere individuelt tilpasset behandling. Når man har undersøgt tilstrækkeligt mange patienter med en bestemt hjernesygdom via denne teknik, får man nemlig et ret præcist billede af, hvordan hjernecellernes stofskifte typisk påvirkes på et bestemt sygdomstrin, forklarer Christoffer Laustsen:
”Ud fra den viden kan vi se, hvor hårdt den enkelte patient faktisk er påvirket af sygdommen, når diagnosen stilles, og tilpasse behandlingsforløbet efter det – og det arbejder vi nu med at raffinere”.
Christoffer Laustsen og hans medarbejdere på MR Forskningscentret arbejder også med andre projekter, der handler om forebyggelse og behandling af hjernesygdomme. Et af disse projekter har fokus på slagtilfælde – også kaldet enten stroke eller blodprop i hjernen. Her er målet – på basis af registrering af ændringer i hjernecellernes stofskifte hos en lang række patienter – at udvikle en metode til vurdering af langtidseffekterne af et slagtilfælde hos den enkelte patient.
Det første resultat af dette forskningsprojekt, der foregår i samarbejde med kolleger fra bl.a. DTU og det amerikanske University of California, San Francisco, blev offentliggjort i 2021. Det skete i form af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.
”De forsøg, som lå bag artiklen, udførte vi på grise. Nu er vi så i gang med at undersøge ændringer i hjernecellernes stofskifte hos en række mennesker, der har haft et slagtilfælde. Men vi er endnu ikke nået så langt, at vi har resultater fra dette arbejde”, siger Christoffer Laustsen.
Christoffer Laustsen om sin forskning:
Christoffer Lausten er Lundbeckfonden Fellow fra 2018:
Christoffer forsker i blodpropper i hjernen. Når der opstår en blodprop i hjernen, sker der samtidig et skift i hjernecellernes...
