Fellows 2023

Na Cai

Next Dep Step: Next generation studies of major depressive disorder etiology in Danish bio-registers

Group leader, ph.d.
Helmholtz Munich

Na Cai, forskningsleder, Helmholtz Munich, har af Lundbeckfonden fået et fellowship på i alt 10 mio. kr.

Bevillingen udbetales over fem år, og går til at Na Cai kan fortsætte med at etablere sig som forskningsleder med egen gruppe ved Helmholtz Munich.

Na Cai vil med sit projekt identificere genetiske og biologiske veje, der kan føre til udviklingen af depression (MDD), en af de mest almindelige og invaliderende psykiske lidelser. Na Cai og hendes forskningsgruppe vil udføre statistisk associeringsanalyse af genetiske variationer mellem mennesker og deres sygdomsforløb. Det vil bl.a. ske ved hjælp af detaljerede kliniske spørgeskemaer, patientrapportering og elektroniske patientjournaler.

Der vil også blive anvendt andre kliniske karakteristika, eventuelle følgesygdomme (komorbiditet), miljømæssige risikofaktorer og molekylære omics-data, til at stratificere individerne efter deres risiko for at udvikle MDD såvel som patienter med andre undertyper af sygdom.

Målet med Na Cais forskning er at opnå en bedre forståelse af biologien bag MDD og forhåbentligt forbedre diagnostik og behandlingsstrategier for sygdommen.

LF Fellow Na Cai