Fellowship

Louise Kruse Jensen

Novel methods to prevent prosthetic joint infection (PJI) - NoMorePJI

Associate Professor
University of Copenhagen

Lundbeckfonden Fellow 2021: Louise Kruse Jensen, lektor, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Implantater – men uden medfølgende infektioner

Er knæet eller hoften slidt op, kan det blive aktuelt at få indsat en protese – et implantat.

Mange oplever på den måde at få førligheden tilbage – men i nogle tilfælde går det desværre galt på grund af infektion.

En sådan infektion kan true med at ødelægge det knoglevæv, implantatet ellers skulle vokse sammen med. I nogle tilfælde må protesen fjernes, og knogleskaderne fra infektionen kan komplicere indsættelse af et nyt implantat.

Louise Kruse Jensen – 37 år, lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet – vil via sit Lundbeckfonden Fellowship etablere en forskningsgruppe, der skal søge at udvikle en ny teknik, som kan modvirke infektioner i forbindelse med indsættelse af implantater hos mennesker.

De infektioner, der opstår i forbindelse med implantater, vil ofte være vanskelige at bekæmpe med antibiotika. Louise Kruse Jensen vil udvikle og teste et nyt nanomateriale, der skal bruges til overfladebehandling af implantater.

Et særkende ved dette materiale, der indledningsvis skal testes i forsøg med minigrise, er, at det skal kunne binde og frigive store koncentrationer af antibiotika – og dermed slå en begyndende infektion ned.

Louise Kruse Jensen vil desuden undersøge den biokemiske baggrund for kendte infektioner i forbindelse med implantater hos mennesker.

Louise Kruse Jensens bevilling er på i alt 10 mio. kr.

Fellows 2021 Louise Kruse Jensen