Collaborative Projects

Rikke Steensbjerre Møller

Nybrud i arvelig epilepsi

Professor
University of Southern Denmark


Rikke Steensbjerre Møller modtager 20 millioner kr. i støtte af Lundbeckfondens Collaborative Projects-program

Hjerneceller kommunikerer ved elektriske impulser, og for at opretholde normal hjernefunktion skal der være en hårfin balance mellem hæmmende og aktiverende impulser. Hvis den elektriske aktivitet er hæmmet for meget, kan det virke sløvende, men hvis aktiviteten derimod er for høj, kan det resultere i epilepsi. 

Hos en lille del af de nyfødte forekommer der en mutation i et gen, der koder for en særlig receptor i hjernen, GABA-receptoren. Dette kan medføre udviklingshæmning og svært behandlelig epilepsi. Da GABA-receptoren hæmmer hjernens aktivitet, har man formodet, at sådanne mutationer medfører nedsat receptorfunktion med epilepsi som resultat. 

Forskere har for nyligt opdaget, at mutationerne ofte medfører øget receptorfunktion. I det pågældende studie vil Rikke Steensbjerre Møller og samarbejdspartnere på projektet undersøge, hvordan mutationer, som medfører øget receptorfunktion, giver epilepsi – og søge efter nye lægemidler, der kan bruges i patientbehandlingen. Det sker ved hjælp af stamcelle- og musemodeller.

– Ved at arbejde tæt sammen på tværs af specialer, vil vores forskning forhåbentlig føre til en grundlæggende ændring i vores forståelse af de underliggende mekanismer ved genetisk betinget epilepsi, samt forklare hvordan en paradoksal stigning i hæmmende impulser kan forårsage anfald. Desuden vil vores arbejde bane vejen for at finde nye lægemidler, der har til formål at hjælpe patienter med øget GABA-receptor aktivitet i hjernen, siger professor Rikke Stensbjerre Møller, Epilepsihospitalet Filadelfia.

Projektgruppen består af forskere fra Epilepsihospitalet Filadelfia, Københavns Universitet, samt The University of Sydney. De forskellige forskere bidrager hver især med helt unikke kompetencer indenfor epilepsi, genetik, neurofysiologi, stamcelleforskning, musemodeller og farmakologi. 

Medansøgere og samarbejdspartnere på projektet: 
  • Professor Jakob Balslev Sørensen, Københavns Universitet, Danmark
  • Lektor Philip K. Ahring, The University of Sydney, Australien
  • Professor Christopher Reid, Australien

 

 


 

De øvrige Collaborative Projects bevillingsmodtagere 2022:

Anders A Jensen - Københavns Universitet

Anders A. Jensen modtager 39 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfondens Collaborative Projects-program

Kristian Strømgaard

Kristian Strømgaard modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfondens Collaborative Projects-program

Stephan Pless - Københavns Universitet

Stephan Pless modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden

David Gloriam - Københavns Universitet

Professor David Gloriam modtager 35 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden

Poul Henning Jensen

Poul Henning Jensen modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfondens Collaborative Projects-program

Michael

Professor Michael Eriksen Benros modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden

Rikke Steensbjerg Møller