228 mio. kr. til hjerneforskning og personlig medicin

Følgende forskere har fået støtte fra Lundbeckfonden:

Tematiske projekter – årsager til hjernesygdomme
Per Borghammer, professor, dr. med., Aarhus Universitetshospital, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. til at undersøge en hypotese om, at den neurodegenerative lidelse Parkinsons sygdom begynder i tarmsystemet. Undersøgelsen vil også søge at identificere risikofaktorer for udvikling af Parkinsons sygdom.

Ulrik Gether, professor, dr. med., Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at undersøge dysfunktioner i hjernens dopaminsystem i relation til neuropsykiatriske lidelser. Stoffet dopamin indgår i hjernens ’belønningssystem’.

Rigmor Højland Jensen, professor, Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillingen dækker en undersøgelse af hjernens regulering af vandindholdet. Når denne regulering svigter, kan trykket i hjernen stige faretruende. 80 procent af hjernen hos mennesket og andre pattedyr består i øvrigt af vand.

Ole Kiehn, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal bruges til at undersøge hvilke netværk i hjernen, der er går ’i kludder’, når mennesker med Parkinsons sygdom udvikler gangbesvær. Tanken er desuden at prøve at udvikle et system til at stimulere bestemte centre i patienternes hjerner – for at ’neutralisere’ gangbesværet.

Christos Markos, lektor, Institut for Fotonik, DTU, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal bruges til – i samarbejde med Massachusetts
Institute of Technology (MIT), USA – at udvikle optisk udstyr, der kan følge hjerneaktivitet, mens den finder sted. Et sådant udstyr vil blandt andet kunne bruges til at få en bedre forståelse af neurodegenerative sygdomme, eksempelvis Alzheimers.

Daniel Otzen, professor, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillingen dækker et projekt, der blandt andet skal stå for udviklingen af særlige nanostrukturer, som kan bruges til at undersøge centrale processer bag udviklingen af Parkinsons sygdom.

Søren Riis Paludan, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, har modtaget en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal bruges til at identificere forskellige typer celledød, der kan optræde i centralnervesystemet. Kroppen bruger sædvanligvis celledød til at skille sig af med uønskede celler. Ny forskning tyder imidlertid på, at celledød også kan spille en – negativ – rolle i forbindelse med Parkinsons og andre hjernesygdomme. Det er dette, Søren Riis Paludan skal undersøge nærmere.

Liselotte Petersen, seniorforsker, Institut for Ønonomi, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, har fået en forskningsbevilling på 8,4 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillinger dækker den danske del af et dansk-svensk projekt, som skal udvide forståelsen af baggrunden for anoreksi – og lidelsens kliniske forløb. Både i Danmark og i Sverige trækkes forskerne på informationer fra sundhedsregistre og biobanker.

Store tematiske projekter – årsager til hjernesygdomme
Shohreh Issazadeh-Navikas, professor Biotech Research & Innovation Centre, Københavns Universitet, har modtaget en forskningsbevilling på 15 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal bruges til at tilvejebringe ny viden om, hvordan gen-defekter i immunsystemet bidrager til udvikling af multipel sklerose.

Merete Nordentoft, professor, Psykiatrisk Center København, har fået en forskningsbevilling på 20 millioner kr. fra Lundbeckfonden – til at gennemføre en tredje undersøgelsesrunde af en gruppe børn med en familiær risiko for at udvikle skizofreni og bipolar lidelse. Forskerne har fulgt disse børn siden 2013 – og samtidig fulgt en kontrolgruppe børn, der ikke har skizofreni eller bipolar lidelse i familien. Studiet skal blandt andet skaffe større indsigt i sygdomsudviklingen og i påvirkningen fra genetiske og miljømæssige faktorer.

Jakob Balslev Sørensen, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, har fået en forskningsbevilling på 15 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillingen dækker et projekt, som via udvikling af nye modeller og analysemetoder blandt andet skal søge at gøre det muligt at stille mere præcise diagnoser i forbindelse med mentale handicap. Metoderne skal også kunne bruges ved udvikling af ny medicin mod hjernesygdomme.

Petrine Wellendorph, lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Pengene skal bruges til at undersøge stoffet GBH, der naturligt forekommer i hjernen. Blandt andet for at udvide forståelsen af GHBs generelle rolle i pattedyrhjernen for derigennem at få ideer til udvikling af ny medicin mod hjernesygdomme.

Tematiske projekter – hjernesygdomme og personlig medicin
Michael Benros, læge og ph.d., Psykiatrisk Center København, har fået en forskningsbevilling på10 mio. kr. af Lundbeckfonden til at udvikle vidensværktøjer, der skal sætte læger i stand til at give den enkelte psykiatriske patient et individuelt tilpasset behandlingsforløb. Både når det gælder diagnosen, forebyggelsesstrategier og selve behandlingen.

Hans Bräuner-Osborne, professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevilling dækker et projekt, hvor målet er at udvikle en model, der på sigt skal gøre det muligt for lægerne at udskrive lægemidler mod en række sygdomme i centralnervesystemet på basis af en analyse af patientens DNA. Blandt andet ved skizofreni og ADHD.

Ruth Frikke-Schmidt, professor, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bevillingen dækker et projekt, der sigter mod at gøre det muligt at give den enkelte borger bedre muligheder for i samråd med læger at lægge en strategi, der skal forebygge udvikling af demens bedst muligt. Projektet bygger blandt andet på anonymiserede informationer om livsstil og genetiske faktorer fra 120.000 personer.

Andreas Kjær, professor, overlæge, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, har fået en forskningsbevilling på 10 mio. kr. af Lundbeckfonden. Bevillingen dækker et projekt, hvor målet er i løbet af en kortere årrække at udvikle en ultrafølsom diagnosticerings- og behandlingsteknik, der blandt andet vil involvere PET-skanning. Teknikken skal kunne anvendes ved behandling af hjernesvulster.

Hans Stødkilde-Jørgensen, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har af Lundbeckfonden fået en forskningsbevilling på 9,3 mio. kr. Pengene er bevilget til et projekt, der handler om at udvikle en ny teknik til at studere hjernesvulster og effektiviteten af den behandling, patienterne får. MR-skanning spiller en central rolle i projektet.

Tematiske alliancer – personlig medicin
Gitte Moos Knudsen, professor, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, har fået en forskningsbevilling på 40 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Omkring 25 andre forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Hovedstadens Psykiatri indgår også i projektet. Hovedsigtet er at finde faktorer, der kan fortælle, hvordan patienter med epilepsi eller depression vil reagere på medicinsk behandling. For på den måde at kunne forbedre effekten af den medicinske behandling.