Lundbeckfondens og Politikens Undervisningspriser

Loris El-Haj får en særpris for at være både lærer og et forbillede for elever i modtageklasser med børn, der har vidt forskellige kulturelle baggrunde og faglige forudsætninger.

Hver dag 50 ord. Det var, hvad Loris El-Haj satte sig for at lære udenad, da hun som 15-årig kom til Danmark som flygtning fra Libanon. Hvis hun skulle have en fremtid i Danmark, skulle hun lære sproget hurtigt. Selv om det ikke helt var det antal, hun hver dag kunne strege over i ordbogen, lærte hun hurtigt dansk. Og efter 4 måneder kom hun i en almindelig dansk 8.-klasse.

I dag, 25 år senere, underviser hun selv i modtageklasser på Sletten Skole på Fyn.

De såkaldte m-klasser er første stop for de mange nytilkomne flygtninge i Danmark. Den autoritet, hun møder eleverne med, er en af grundene til, at Loris El-Haj får tildelt en særpris ved dette års undervisningspris.

Det faglige panel, der har fundet frem til prismodtagerne blandt de flere end 430 indstillinger i grundskolekategorien, begrunder deres valg med, at Loris El-Haj med udgangspunkt i sine egne personlige erfaringer og et særligt blik for den enkelte elev løfter en af nutidens største udfordringer – for få steder har så stor betydning for integrationen af de mange flygtninge, der kommer til Danmark, som folkeskolen.

»Hun holder af at udvikle og forbedre sin undervisning, så eleverne kan lære og forstå på mange forskellige måder – og hun brænder for at bidrage til, at denne særlige elevgruppe får et fagligt, personligt og socialt fundament, der gør dem så livsduelige som muligt«, skriver det faglige panel blandt andet i sin begrundelse.

På Sletten Skole er dagens matematik undervisning i m4 netop gået i gang. Loris El-Haj viser en lang liste af matematiske begreber, der bruges inden for koordinatsystemer og funktioner.

»Når man taler almindeligt dansk, er en funktion en opgave, man har. Min funktion er at være lærer. Men i matematik er det, når noget hænger sammen«, forklarer hun og sætter eleverne i gang med to og to at vælge et par begreber og forklare dem for hinanden.

Snakken og grin over, at det ikke er alle begreber, de helt forstår, fylder hurtigt lokalet.

»Deres ordforråd er stærkt begrænset.

Det ordforråd skal jeg også som lærer være med til at udvikle. Jeg har selv siddet der, så jeg ved, hvor svært det er at finde ud af alle de her betydninger, hvis ikke man har forforståelsen« siger Loris El-Haj.

»Ud over at det er nødvendigt, at de kender begreberne i matematik, er det også med til at udvikle deres sproglige viden«.

Langt fra det danske skolesystem På Sletten Skole gik der 15 elever i skolens modtageklasser, før eleverne gik på sommerferie sidste år. Kort inde i det nye skoleår var der 95. Størstedelen af dem var flygtninge fra Syrien. De bliver inddelt i modtageklasse efter, hvor længe de har været her. I m4 har eleverne ikke alle fag sammen.Mange af timerne bliver brugt i de almindelige klasser. Og selv om de har matematik sammen, er det på forskellige niveauer.

Nogle skal lære, hvad der svarer til 7. klasses niveau, mens andre skal til afgangseksamen lige om lidt. Der er også stor forskel på, hvor og hvornår eleverne sidst har gået i skole.

Michal, der er fra Polen, har blot fortsat sin skolegang i Danmark, mens skolegangen for mange af de andre er foregået langt fra Danmark, på et andet sprog med et helt andet skolesystem, i lande, hvor der ikke var nye boldbaner uden for vinduerne, men ruiner efter flere års bombeangreb. Mange har derfor heller ikke gået i skole i flere år. Og har glemt næsten alt.

»Det handler ikke kun om sproget, men om al undervisning«, siger Bidar på 16 år.

Han afsluttede det, der svarer til 9. klasse, i Syrien, inden han med sin familie flygtede til Danmark. Da han kom hertil, var det halvandet år siden, han havde gået i skole. »Det er svært for mig at gå i skole igen og lære noget nyt«, siger han.
Sewar på 15 år, der ligesom Bidar er flygtet fra Syrien, nikker genkendende. Han havde heller ikke gået i skole længe, da han kom til Danmark.

»Men Loris har hele tiden sagt, at hvis du siger, det er svært, kan du heller ikke lære det. Aldrig«, siger han. Bidar tilføjer: »Hun har sagt, at det er rigtig svært, men at…«, siger han og stopper: »Jeg kender ikke udtrykket på dansk, men på engelsk: ‘ it’s difficult, but it’s not impossible’«. De to drenge kom til Danmark for 8 måneder siden. Kun én gang mere må de ty til engelsk, nemlig da Bidar skal fortælle, hvorfor han sammen med sin familie flygtede til Danmark. Sammen med sin mor blev han tilbageholdt i Aleppo i halvanden måned.

Flere af eleverne har oplevet lignende ting. Det har Loris El-haj også selv, da hun i 1990 flygtede til Danmark. Hendes opgave er derfor heller ikke kun at være lærer, forklarer hun.

»Det er ikke nok i sig selv. Jeg er nødt til at kende eleverne og vide, hvad de har brug for. Nogle gange er de her bare for at komme væk fra det, de har oplevet. Selv om det kun er en del af deres hver dag, er det en tid, hvor de er i en anden verden, og det betyder meget, at jeg forstår det«, siger hun. At hun har været igennem de samme ting, er en stor hjælp for dem, forklarer hun. »De er nødt til at kunne lide at være her, selv om det er svært«.

Op fra stolen

»Kom herop. I skal samarbejde alle sammen«, siger Loris El-Haj og giver eleverne fire målebånd, de skal lave et koordinatsystem ud af. Efter at eleverne med lidt besvær har sat målebåndene fast på gulvet med ‘ elefantsnot’, skal de lave forskellige lineære funktioner i ståltråd.
»Hvorfor skal vi lære om det her«, spørger Loris El-haj ud i klassen. »Fordi vi skal kunne det til eksamen«, svarer Michal på 16 år, der afslutter 9. klasse på Sletten Skole i år. »Det skal hjælpe os i livet«, lyder det fra 16-årige Bidar.

Loris El-Haj forklarer, at det blandt andet kan bruges til at finde ud af, hvilket mobilabonnement man skal vælge, eller hvor meget benzin en tur til Jylland vil koste. Det motiverer eleverne, at de ikke bare skal sidde bag computerskærmene. »Når du sidder på din plads, tænker du tit på noget andet, men når du står op og laver det, kan du fokusere og koncentrere dig«, siger Bidar. I Syrien var han også en flittig elev, fortæller han. Men det var, fordi han var bange for, hvad der ville ske, hvis han ikke havde lavet det. »Sådan er det ikke her. Her laver jeg lektier, fordi jeg gerne vil være noget, når jeg bliver voksen«. Det er nemlig ikke kun, hvad angår det faglige, at Loris El-Haj motiverer drengene.

Det gælder også i troen på en fremtid i Danmark.

»Små børn glemmer hurtigt, hvad der sket. Men vi kan ikke glemme det«, siger Sewar. »Hun er jo blevet lærer. Jeg tror godt, at jeg også kan gøre det«. Sewar vil gerne i 10. klasse, så han kan blive endnu bedre til dansk og få gode karakter. Og så vil han være skuespiller. Bidar vil gerne have så gode karakterer, at han kan state på htx og herefter læse til ingeniør eller læge, for det er »de mest hjælpsomme mennesker i verden«. »Man kan godt glemme fortiden og starte forfra. Det har hun gjort«, siger Bidar.

»Hun giver os mod, så vi kan glemme, hvad der er sket.«
britt.christensen@pol.dk

Se mere om  hovedpris vinderne

Se mere om særpris vinderne