Pionerer bag ny migrænebehandling vinder verdens største hjerneforskningspris
Fire hjerneforskere fra Danmark, Sverige, UK og USA har ændret verdens syn på migræne og andre hovedpinesygdomme og modtager The Brain Prize 2021.
Fire hjerneforskere fra Danmark, Sverige, UK og USA har ændret verdens syn på migræne og andre hovedpinesygdomme og modtager The Brain Prize 2021. De får prisen for at opdage en central biologisk mekanisme, der er med til at udløse migræneanfald.
Deres forskning har ført til udvikling af nye medicinske behandlinger mod migræne – behandlinger, som radikalt kan forbedre livet for mange hårdt ramte migrænepatienter.
Prismodtagerne er meget erfarne og internationalt anerkendte hjerneforskere og professorer, som gennem de sidste 40 år har ydet en utrættelig indsats for at forstå de komplekse biologiske mekanismer, der ligger bag migræneanfald.
Migræne er nemlig ikke ’bare’ en slem hovedpine. Det er en alvorlig neurologisk lidelse, der af WHO anslås at berøre omkring 1 milliard mennesker – hver syvende borger på kloden.
De symptomer, der ledsager migræne, kan være stærke dunkesmerter, tilbagevendende hovedpine, kvalme, opkastning, svimmelhed og ekstrem følsomhed i forhold til lys, lyde, lugte og berøring.
Nogle migræneanfald kan vare i flere dage, og en mindre gruppe patienter er så hårdt ramt, at de hver måned oplever mindst 15 migræneanfald. For mange patienter gør migræne det svært at passe et job, ligesom lidelsen også kan være medvirkende årsag til depression, angst og søvnforstyrrelser.
De økonomiske- og samfundsmæssige konsekvenser af migræne er ekstremt høje. På verdensplan er der er tale om omkostninger, som opgjort i kroner anslås at udgøre et trecifret milliardbeløb.
Der har i nogen tid været forskellige medicinske behandlinger mod migræne på markedet. Disse behandlinger kan imidlertid have udtalte bivirkninger, og de kan udelukkende lette symptomer – ikke forebygge migræne. Derfor har der været et stort behov for at udvikle helt nye typer medicin målrettet migræne. Og her har den beskrivelse og forståelse af en meget central biologisk mekanisme bag migræne, som de fire migræne-pionerer af The Brain Prize 2021 i fællesskab har tilvejebragt, spillet en afgørende rolle.
Deres indsats har betydet, at det har været muligt at udvikle nye og effektive typer medicinske migrænebehandlinger – der i USA fik FDA-godkendelse i 2018.
Behandlingeren har ført til, at mange patienter oplever at ”få deres liv tilbage”.
Historien om hvordan de fire prismodtageres forskning skulle vise sig at generere banebrydende viden om migræne begynder helt tilbage i 1979. Michael Moskowitz – neurologiprofessor ved Harvard Medical School, Massachusetts General Hospital, USA fremsatte i en videnskabelig artikel en teori om, , at migræneanfald involverer et samspil mellem trigeminusnerven og hjernehinderne (meninges).
Hjernehinderne er tynde membraner, som omgiver hjernen, og de er de eneste strukturer i hjernen, som kan føle smerte. Trigeminusnerven er en blandet sensorisk og motorisk nerve, der giver impulser til hovedet og ansigtet.
Moskowitz viste i modelforsøg, at et migræneanfald bliver udløst, når der fra trigeminusnerven frigives visse kemiske signalstoffer (neuropeptider), der udvider blodkarrene i hjernehinderne og samtidig forårsager betændelse og smerte.
I forlængelse af dette foreslog Moskowitz, at man ved at blokere virkningen af disse signalstoffer muligvis kunne skabe en ny metode til behandling af migræne.
Nogle år senere begyndte Lars Edvinsson, professor i intern medicin ved Lunds Universitet, Sverige, og Peter Goadsby, professor i neurologi ved King’s College London, UK, at samarbejde om signalstoffet CGRP.
Det er et stof, der signalerer smerte til hjernen, og i fællesskab kunne Edvinsson og Goadsby hen ad vejen vise, at CGRP, der også er et neuropeptid, bliver frigivet fra trigeminusnerven i forbindelse med et migræneanfald.
De to forskere kunne desuden vise, at CGRP i endog meget høj grad udvider blodkarrene i hjernehinderne, hvilket sandsynliggjorde, at stoffet kunne spille en central rolle i forbindelse med migræne.
For at komme videre med CGRP-opdagelsen og på sigt forhåbentlig nyttiggøre den i behandlingen af migrænepatienter, var det imidlertid bydende nødvendigt først at besvare spørgsmålet:
Er frigivelsen af CGRP selve årsagen til et migræneanfald – eller er det en følge af anfaldet?
Jes Olesen, professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet i København, blev hjerneforskeren, der skaffede svaret. Olesen gav i forsøg CGRP til migrænepatienter, og kunne på den baggrund vise, at stoffet kan udløse et migræneanfald.
Herefter viste han, at stoffer, der kan blokere CGRP – såkaldte antagonister – kunne bruges i behandlingen af migræne. Desuden viste han, at CGRP kunne være et vigtigt mål i forbindelse med udvikling af nye migrænebehandlinger. Og i 2004 kunne Jes Olesen og hans videnskabelige gruppe i et stort forsøg vise, at et lægemiddel i form af en CGRP-antagonist var effektivt ved akut behandling af migræneanfald.
Lars Edvinsson og Peter Goadsby har gennem alle år opretholdt deres samarbejde – med fokus på migræne og klyngehovedpine. Deres oprindelige ide om at bekæmpe migræne ved at blokere de signaleringsveje, CGRP benytter, har imidlertid udviklet sig i en lidt ny retning inden for det seneste årti. Og denne udvikling har betydet fremkomsten af ny migrænemedicin baseret på monoklonale antistoffer (MABs).
Denne seneste generation præparater udmærker sig ved, at de udover at reducere forekomsten af migræneanfald markant også kan forebygge migræne.
Prisvindernes reaktioner
Hvordan reagerer man, når man får at vide, at man er en af årets modtagere af verdens største hjerneforskningspris?
Professor Lars Edvinsson: ”Inden for hjerneforskning og neurovidenskab er The Brain Prize den mest prestigefyldte anerkendelse, der findes. Prisen er en anerkendelse af min forskning og den succes, jeg har haft med at påvise CGRP’s rolle i hovedpine-lidelser – og af den betydning, det har haft for udvikling af nye former for medicin, som hver dag hjælper migrænepatienter verden over. Hver eneste dag ligger der en mail fra en taknemmelig patient i min indbakke. Det varmer mit hjerte, og jeg føler meget stor glæde ved tanken om de positive forandringer, patienterne beretter om.”
Professor Peter Goadsby: ”Det er et enormt privilegium at modtage The Brain Prize. I virkeligheden skal prisen ses som en håndsrækning til alle de patienter, som har kæmpet så længe med migræne og lidt så meget – og som en anerkendelse af den indsats, et stort antal fremragende videnskabsfolk gennem årene har ydet inden for dette felt. Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg har mulighed for at arbejde medicinsk med hovedpinepatienter og deres familier – og især når det samtidig lykkes at hjælpe disse meget tapre patienter, så de får det bare en lille smule bedre.”
Professor Michael Moskowitz: ”Da jeg fik nyheden, blev jeg overrasket – og ydmyg. The Brain Prize 2021 er af ganske særlig betydning, fordi den er en anerkendelse af, at mange års forskning har skaffet ny viden om biologiske mekanismer – og at det på det grundlag er blevet muligt at udvikle nye behandlinger til flere hundrede millioner patienter. Jeg er stolt af at have været en del af denne forskning helt fra begyndelsen.”
Professor Jes Olesen: ”Jeg har brugt hele mit professionelle liv på at få migræne accepteret som en neurologisk lidelse. Derfor er det med enorm glæde, at jeg modtager den store anerkendelse, det er at få The Brain Prize. Det er med til at forbedre anerkendelsen af migræne som en vigtig og udbredt sygdom. Selv i det internationale forskermiljø har den været miskendt. Det vil prisen rette op på og den vil resultere i øget forskning på området - og dermed i øget udvikling af bedre medicin til gavn for de ramte.”
Professor Richard Morris, formand for udvælgelseskomitéen, der udpeger vinderen af The Brain Prize, siger om valget af de fire 2021-modtagere:
”Migræne er en af de hyppigste – og en af de mest plagsomme og invaliderende – neurologiske lidelser, der rammer mennesker. De fire prisvindere har bidraget til klinisk anvendelige, og effektive, klassifikationer af forskellige typer af migræne – og i forlængelse af det også påvist de nøglemekanismer, der ligger bag lidelsen. Det har ført til udvikling af en ny type behandling – og det rummer også perspektiver, når det handler om skabe endnu flere nye behandlinger mod migræne fremover. De fire prismodtageres arbejde med migræne er et bemærkelsesværdigt eksempel på basal og klinisk forskning, der har givet konkrete og vigtige resultater.”
Kort om årets vindere
Svensk statsborger. Professor i intern medicin ved Lunds Universitet, Sverige. Præsident for International Headache Society og professor i klinisk farmakologi ved Københavns Universitet. Læge fra Lunds Universitet, Ph.d. Grundlægger af Glostrup Research Institute, Danmark – og leder af instituttet gennem de sidste 15 år.
Australsk/britisk statsborger. Direktør for NIHR-Wellcome Trust King’s Clinical Research Facility, King’s College London, UK. Professor i neurologi ved University of California, Los Angeles, USA. Uddannet læge ved University of New South Wales, Australien.
Amerikansk statsborger. Professor i neurologi ved Harvard Medical School, Massachusetts General Hospital, USA. Uddannet læge ved John Hopkins University og Tufts University School of Medicine, USA. Var i en årrække tilknyttet Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Dansk statsborger. Professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet. Uddannet læge fra Københavns Universitet. Stifter af International Headache Society. Tidligere mangeårig leder af Dansk Hovedpine Center, hvor han stadig virker som læge.
