Undersøgelse: Gentest kan sikre bedre effekt af lægemidler
Forskere har i undersøgelse af DNA fra 77.000 danskere set nærmere på genetiske varianter, som kan spille en rolle for, hvordan en person reagerer på et lægemiddel.
De fleste mennesker har i deres arvemasse genetiske varianter, som kan påvirke effekten af et – eller flere – lægemidler.
Det kan fx betyde, at en person ikke reagerer på et lægemiddel, eller kun reagerer i begrænset omfang - selv om han eller hun får den dosis, som virker godt på flertallet af befolkningen.
I andre tilfælde kan en genetisk variant betyde, at en person får ubehag ved en standarddosis af et lægemiddel.
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitetshospital (KUH) undersøgt dette fænomen ved at analysere genetiske data – DNA-prøver - fra i alt 77.000 danskere.
Deres undersøgelse, som blandt andet er finansieret af Lundbeckfonden, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Translational Psyciatry.
Undersøgelsen viste, at over 80 pct. af deltagerne havde flere end tre genetiske varianter, ”der øger risikoen for, at lægemidlerne muligvis ikke har den effekt, de skal have”, skriver Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Der findes forskellige genvarianter, som kan have en betydning for, hvordan en person i forhold til flertallet af befolkningen metaboliserer – omsætter – et lægemiddel, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Christiane Gasse fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet (AU): ”Hurtig metabolisme øger risikoen for reduceret effekt af medicin, og langsommere metabolisme øger risikoen for en ’overdosis’, der kan opleves som bivirkninger”.
Vil man være sikker på at ramme en optimal dosering – og valg af præparat - ved behandling af en patient, kan det derfor på sigt blive aktuelt at benytte sig af en såkaldt farmakogenetisk test, inden recepten skrives ud.
Det er en bred test, som på basis af en DNA-prøve fra patienten kigger på samspillet mellem flere genetiske varianter hos vedkommende og flere medicinske præparater, der potentielt kan bringes i anvendelse.
På den måde kan der skabes ”mulighed for at tilrettelægge en mere optimal behandling”, hedder det videre i pressemeddelelsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AU.
51.000 af de DNA-profiler, forskerne kiggede på, stammer fra det nationale psykiatriprojekt iPSYCH, som Lundbeckfonden har støttet med over 360 mio. kr., siden det blev oprettet i 2012.
De 51.000 – anonymiserede – DNA-profiler fra iPSYCH stammer fra mennesker med en psykisk lidelse.
De øvrige 26.000 – ligeledes anonymiserede – profiler, der indgik i undersøgelsen, stammer fra mennesker, som ikke har en psykisk lidelse.
”Studiet har primært analyseret genvarianter, der har vist sig at have betydning for patienter, som bliver behandlet med lægemidler hvor en dosis-tilpasning kunne være af stor betydning for virkningen af lægemidlet, som eksempelvis psykofarmaka – altså medicin til mennesker med en sindslidelse. Vi fandt ikke nogen forskel på den del af populationen, der havde en psykisk lidelse, og dem uden”, fortæller lektor Christiane Gasse i pressemeddelelsen fra AU.
