Mens du sover

SØVN

Søvn er den bedste medicin, vi selv kan ordinere. Alligevel sover mange af os for lidt. For det moderne liv lægger pres på søvnen, sundheden og vores dyrebareste organ, hjernen. Og vi mærker det hurtigt, hvis søvnen bliver udfordret. Mennesker og pattedyr trives bedre, er mere vågne, og vi kan bedre holde sygdomme på afstand, når vi sover godt.

Men hvorfor sover vi i grunden? Hvad sker der i hjernen, og hvad er hemmeligheden bag den gode søvn? Og hvad kan vi selv gøre for at sove bedre?

Dyk ned i søvnens gådefulde og fascinerende univers sammen med søvneksperter og forskere – følg med her i Lundbeckfondens tema om søvn, Mens du sover.

MENS DU SOVER

Lundbeckfonden sætter fra i dag gennem en række artikler i serien ’Mens Du Sover’ fokus på søvn og sundhed.

Den første af disse historier – som bringes neden for - handler om søvn og Parkinsons sygdom, nærmere bestemt om REM søvn-forstyrrelser (RBD).

Det er forstyrrelser af drømmesøvnen, som forårsager, at personen i søvne fysisk udlever sine drømme, og uden at have den mindst anelse om det fx kan begynde at overfalde sin bedre halvdel i den anden side af dobbeltsengen.

Remsøvnforstyrrelser er videnskabeligt set interessante i sig selv – men de er i rigtigt mange tilfælde også et forvarsel om en Parkinson i anmarch. Og i søvnhistorien neden for fortæller forskere fra Aarhus Universitetshospital, hvordan de ved at diagnosticere RBD på sigt håber at kunne hjælpe Parkinson-patienter.

Men der er mange andre fascinerende sammenhænge mellem søvntilstande og helbred – og nogle af disse eksempler vil blive foldet ud i artikelserien. Sammen med historier om ny forskning på søvnområdet, og her strømmer det også ind med interessante resultater.

Og derfor er det i høj grad relevant at fokusere på området med henblik på at udbrede viden om søvn, mener en af Danmarks førende søvnforskere, professor Poul Jennum:

”Søvn er et kolossalt omfattende emne, som spiller en rolle i forbindelse med virkelig mange tilstande, som fra vugge til grav har med vores sundhed og sygdomme at gøre. Lærebogen i søvn er på over 5.000 sider”, siger Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi og søvnsygdomme ved Københavns Universitet – og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet-Glostrup.

SØVN I FLERE KVALITETER

Vil man beskæftige sig med søvn, og gennem nogle nedslag søge at antyde den betragtelige spændvidde, emnet har, kan man udmærket begynde i den blide ende - med kvalitetssøvnen.

Her vil det for de fleste formentlig give mening at tænke på den følelse af velvære, livsduelighed og mental balance, der ledsager en blid opvågnen efter en i alle henseender harmonisk nattesøvn. Men man kan med lige god ret tænke på den velsignede lur: En klassisk ’Morfar’ på sofaen en lørdag eftermiddag i halen på en bid brød.

I disse tilfælde demonstrerer søvnen virkelig, hvad den kan udrette i det godes tjeneste.

Og så er der de diametralt modsatte versioner af søvn. Søvntyper fra helvede, kunne man sige – som alle, men af forskellige årsager, er rædselsfulde:

Der er den søvn, som i virkeligheden ikke er søvn, fordi man forgæves prøver at falde længerevarende i søvn – og derfor hverken er fysisk eller mentalt regenereret og klar til en ny dag, når solen står op. Og det er rædselsfuldt, lige som livet heller ikke er udtalt muntert for de såkaldte nattissermænd:

Det er modne mænd i typisk plus 60 årsalderen, som heller ikke kan sove, fordi en godartet prostataforstørrelse døgnet rundt i tide og utide tvinger dem til at lade vandet – hvilket om natten af indlysende årsager kræver, at de står ud af sengen.

Copyright

University of Copenhagen

Vågner om natten? Svingende søvn er bedst for ’pæren’

Danske forskere nu afluret svingninger, som er helt centrale for hukommelsen, og peger mod nye behandlingsmål for søvn

Men som for at føje spot til skade falder denne sønderhakkede nattesøvn tillige sammen med, at nattissermændenes statistiske risiko for at udvikle demens målt inden for en tiårsperiode ligger 21 procent højere end hos jævnaldrende kønsfæller, der ikke har disse problemer. Det opdagede forskere fra Aarhus Universitet sidste år, da de med støtte fra bl.a. Lundbeckfonden analyserede sundhedsdata fra 1,4 millioner danske mænd. Hvordan søvnmønster og forøget demensrisiko mere specifikt hænger sammen, er endnu ikke udredt i alle detaljer.

SØVNFORSKNING PRIORITERES

Lundbeckfonden har i høj grad fokus på at støtte sundhedsforskning med tråde til søvnområdet, og det er der en række gode grunde til. Ikke mindst det forhold, at en stor del af befolkningen bokser med tilbagevendende søvnproblemer, siger Jan Egebjerg, Lundbeckfondens videnskabelige direktør:

”Vi ved stadig ikke, hvorfor vi sover. Men vi ved, at udover den velkendte træthed og uoplagthed, der kommer efter en nats dårlig søvn, er kronisk søvnløshed – insomni – associeret med en række mentale sygdomme. Vi ved også, at insomni kan forværre sygdomme som angst og depression. Og da op mod en tredjedel af befolkningen lider af insomni, er det væsentligt at afdække de mekanismer med forbindelse til søvn, der kan føre til mentale sygdomme. Desuden kan dårlig søvn også være en konsekvens af neurologiske sygdomme som Parkinson – og både være en tidlig indikator for sygdommen og bidrage til udviklingen af kognitive symptomer i forbindelse med sygdommen”, siger Jan Egebjerg.

Et af de nyeste resultater inden for søvnforskning støttet af Lundbeckfonden handler om opdagelsen af et lille molekyle, der regulerer produktionen af hormonet hypocretin.

Opdagelsen er gjort af et internationalt forskerhold under ledelse af lektor Birgitte Kornum fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet og adjunkt Anja Holm fra Center for RNA—medicin ved Aalborg Universitet.

Hormonet hypocretin fungerer som et slags vækkeur. Det produceres i vores hjerne, og hypocretin er involveret i både vores vågentilstand og vores søvn: Når vi er vågne, laves der meget hypocretin, mens produktionen skrues langt ned, når vi sover.

Hidtil har man ikke vidst hvordan det gen, som har ansvaret for produktionen af hypocretin, mere præcist reguleres. Og det er her det lille molekyle – miRNA-137 - kommer på banen, viser det danskledede forskningsprojekt, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS:

Der sker nemlig en ophobning af miRNA-137 i hjernen, når dagen er ved at være slut – og molekylet har nu rige muligheder for at påvirke det gen, som styrer produktionen af hypocretin. Beskeden til genet er: Skru ned for hypocretinproduktionen! Og når hypocretinniveauet som et resultat af det successivt falder i hjernen, begynder trætheden på et tidspunkt at indfinde sig. Så er det ved at være sengetid.

Opdagelsen af det lille molekyle giver bl.a. en mulighed for at få en bedre forståelse af tilstande, hvor søvnreguleringen ikke fungerer. Fx ved narkolepsi, hvor patienten får uimodståelige søvnanfald i dagtimerne.

Arrangementer om hjernen:

Events og arrangementer

Her finder du alle kommende events som afholdes af os eller er sponsorerede af Lundbeckfonden.