Fra forskningsstøtte til medicinfirma – med helt nyt bud på depressionsmedicin

Af
Henrik Larsen
Artikel

En ny depressionsmedicin inspireret af psykedeliske stoffer er grundstammen i det lille danske medicinalselskab Lophora. Lundbeckfonden har støttet forskningen, der nu skal kommercialiseres.

Et hold forskere fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet gør klar til at teste en hidtil uset form for depressionsmedicin på mennesker. Det drejer sig om stoffet LPH-5, som forskerne under ledelse af professor Jesper Langgaard Kristensen har udviklet ved at trække på deres viden om, hvordan psykedeliske stoffer virker.

Går alt efter planen, vil forskerne begynde at teste stoffet på mennesker i slutningen af 2021. Gruppen har søgt patent på den stofklasse, LPH-5 tilhører, og desuden stiftet firmaet Lophora, der skal stå for kommercialisering af opdagelsen.

LPH-5 er et eksempel på en verdensomspændende interesse for at udvikle ny medicin mod depression ved at skæve til psykedeliske midler som blandt andet LSD, meskalin og psilocybin; hvoraf sidstnævnte herhjemme findes i den vildtvoksende og relativt hyppigt forekommende svamp ’spids nøgenhat’ (Psilocybe semilanceata).

De psykedeliske stoffer, ikke mindst psilocybin, er interessante i relation til behandling af depression af flere årsager:

For det første har psilocybin – der også anvendes i mere rekreativt øjemed af en del ikke-nedtrykte svampesamlere – vist gode effekter i lægekontrollerede undersøgelser med deprimerede forsøgspersoner.

Og for det andet ser forskere i blandt andet EU-landene og USA psykedeliske stoffer – og løsninger baseret på disse ikke-vanedannende stoffers virkningsmekanismer – som en mulighed for på sigt at udvikle nogle alternativer til de konventionelle antidepressive midler.

For selv om mange patienter får god hjælp af de antidepressive midler, der allerede er på markedet, så er der altså også en del, som ikke i nævneværdig grad har gavn af præparaterne, fortæller professor Jesper Langgaard Kristensen:

Hertil kommer, at antidepressiv medicin kan have en række bivirkninger i form af fx seksuel dysfunktion, udvikling af overvægt og en oplevelse hos patienterne af, at de ligesom bliver emotionelt flade. Så samlet set er håbet, at man kan komme uden om den type bivirkninger ved at lade de biokemiske mekanismer, som får psykedeliske stoffer til at virke, være centrale i nye midler mod depression. Det er også det, vi sigter mod.
...

Den psykedeliske receptor

Historien om LPH-5 er også en historie om nødvendigheden af at operere inden for rammerne af det lange tidsperspektiv, når målet er at udvikle ny medicin. Hvilket gælder både de forskere, der står i laboratoriet – og de fonde, som er sat i verden for at støtte forskningen, og derfor er med til at finansiere studierne.

Jesper Langgaard Kristensen, der har en baggrund som farmaceut, begyndte at arbejde med psilocybin tilbage i 2005. Opgaven var dengang at udvikle sporstoffer, der kunne anvendes i forbindelse med de PET-skanniger, som blev foretaget ved det daværende forskningscenter CIMBI.

Det var et forskningssmarbejde, som blandt andet involverede Københavns Universitet, DTU samt fremtrædende universiteter i Storbritannien, USA og Tyskland – og Lundbeckfonden var en af hovedsponsorerne.

"Professor Gitte Moos Knudsen, som i dag er leder af Neurobiologisk Forskningsenhed ved Rigshospitalet, var også en af de centrale CIMBI-forskere. Hun havde blandt andet brug for sporstoffer, der under en PET-skanning kunne visualisere den receptor i hjernen, som påvirkes af psilocybin. Altså i virkeligheden den ’knap’, som udløser den psykedeliske effekt hos en person, når han eller hun tager stoffet. Det er den samme knap, som er på spil, når vi taler om LSD – og jeg var med til at udvikle dette sporstof".

Og jo mere han beskæftigede sig med denne knap – ’den psykedeliske receptor’, som findes hos alle pattedyr – jo mere slog det ham, at man måske kunne gå målrettet efter den i forbindelse med behandling af depression: Altså udvikle et stof, der nærmest styrer direkte mod denne receptor og udløser en følelse og en oplevelse, som neutraliserer depressive opstrømninger.

"Det var på den måde, arbejdet med LPH-5 begyndte”, siger Jesper Langgaard Kristensen: ”Og det er lykkedes os at udvikle et stof, som primært påvirker den knap, vi ønsker at ramme. Hvorimod psylocybin – ud over at ramme denne knap – også er biokemisk programmeret til i omtrent samme grad at gå efter en række andre receptorer, fx i hjertemuskulaturen. Derfor er psilocybin vanskeligere at styre i denne sammenhæng – og så kan psilocybin som sådan jo heller ikke patenteres, fordi det kemisk set er velkendt og velbeskrevet".

Hen ad vejen har Jesper Langgaard Kristensen fået hjælp til udviklingsarbejdet af to andre ansatte på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi – Emil Marcher-Rørsted, en af Lundbeckfondens ph.d.-stipendiater, og af lektor Anders A. Jensen. De tre ejer sammen med Bo Tandrup, som har specialiseret sig i udvikling af biotech-selskaber, i dag selskabet Lophora, og dermed rettighederne til LPH-5.

Stoffet har været testet i celleforsøg og i dyremodeller med mus og rotter, hvor dyreforsøgene skulle vise, om stoffet må antages at have en positiv effekt på depression. I denne type forsøg kan dyrene påvirkes i formodet depressiv retning ved blandt andet at skulle bevæge sig i labyrinter, der stresser dem, fortæller Jesper Langgaard Kristensen:

"Både celleforsøgene og dyreforsøgene er forløbet så godt, at vi forventer at komme i gang med de første kliniske forsøg – forsøg med mennesker – ved udgangen af 2021. Inden de begynder, skal vi have gennemført en række nye dyreforsøg, der handler om toksicitet – altså for at dobbeltsikre, at LPH-5 ikke har nogen uønskede bivirkninger. Og når det er på plads, kan vi begynde at søge om tilladelser til de første kliniske forsøg".

LPH-5 har vakt stor interesse i biotech-kredse, og Lophora har netop fået en støtte på 10 mio. kr. fra BioInnovation Institute.