Jo mindre natur - jo mere ADHD

Af
Henrik Larsen
ADHD i det grønne

Træer, planter og græsplæner reducerer børns risiko for at udvikle ADHD.

Det viser er nyt forskningsprojekt fra iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning. Men hvorfor det forholder sig sådan, kan forskerne – endnu – ikke give noget sikkert svar på.

Byggegrunde er dyre i storbyer, og derfor bliver der bygget meget tæt, når der skal etableres nye boligområder.

Sådan er det i byer verden over, men for at kunne gøre det, er det nødvendigt at spare på de grønne områder. Slutresultatet bliver derfor let, at beboerne kun i stærkt begrænset omfang møder træer og anden natur, når de går uden for deres hoveddør.

Et sådant fravær af natur i hverdagen ser ud til at have en negativ effekt på forekomsten af ADHD. For jo mindre natur, børn oplever i nærmiljøet i deres første fem leveår, desto større er risikoen alt andet lige for, at de senere får en ADHD-diagnose, viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet (AU):

Børn, som vokser op i et miljø, hvor der er meget lidt natur, har en 20 procent højere risiko for at udvikle ADHD end børn, som bor i et grønt område med meget natur.
Ph.d.-studerende Malene Thygesen, Center for Registerforskning ved AU.

Hun er førsteforfatter på studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Studiet involverer helbredsdata fra 815.000 danskere født i perioden 1992-2007. Det er det hidtil største studie af eventuelle sammenhænge mellem fraværet af grøn natur i hverdagen og risikoen for at udvikle ADHD.

Det store analysearbejde er blandt andet finansieret af forskningsmidler fra iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning.

Hvordan beregnes det?

Det regnestykke, der ligger bag studiet, krævede ubetinget, at man spidsede blyanten. For det involverede en lang række forskellige opgørelser, som skulle sammenholdes.

Det hele kunne i virkeligheden kun gennemføres, fordi den enkelte danskers CPR-nummer, fra vugge til grav, følger hans eller hendes oplysninger om blandt andet helbred, økonomi, uddannelsesniveau og bopæl.

Og fordi forskere med særlig tilladelse - i anonymiseret form – kan få adgang til både disse oplysninger og tilsvarende informationer om en persons forældre.

Studiet, som Malene Thygesen har stået i sidsen for, er et såkaldt populationsbaseret kohortestudie.

Det vil sige, at forskerne følger en del af befolkningen for at undersøge et bestemt spørgsmål, der i dette tilfælde har med helbredsudvikling inden for ADHD at gøre.

Malene Thygesen og hendes kolleger havde adgang til anonymiserede, CPR-baserede helbredsdata fra de 815.000 danskere født mellem 1992 og 2007 - og noget af det, de undersøgte, var:

Hvor mange af de 815.000 fik efter de var fyldt fem år stillet diagnosen ADHD?

Svaret var 30.000 – altså cirka 3,5 procent – og to ud af tre var drenge, hvilket er en typisk kønsfordeling i forbindelse med ADHD.

AU-forskerne gennemførte også en meget grundig undersøgelse af de 815.000 personer, hvor der blev kigget på, hvor grønt de havde boet fra fødslen og frem til deres fem års fødselsdag.

Det kunne lades sig gøre takket være satellitter:

Danmark overflyves nemlig konstant af satellitter, og via optagelser fra dem er det muligt at afgøre hvor grøn – altså: hvor naturomkranset – en konkret adresse i kongeriget er.

Optagelserne kommer fra seks amerikanske satellitter, som i godt 40 år har taget billeder af Jorden, herunder af Danmarks overfalde - og disse informationer kunne AU-forskerne hente i American Landsat Archive.

Ved at ’parre’ satellitinformationerne med anonymiserede CPR-oplysninger fra Folkeregisteret kunne Malene Thygesen og hendes kolleger nu få computeren til at beregne:

Om hver enkelt af de 815.000 personer havde haft en ’grøn adresse’, altså levet tæt på natur i sine første fem år?

Eller om træer, buske og græs var mere eller mindre fraværende i hans eller hendes opvækstmiljø?

Og her viste det sig så, at risikoen for at udvikle ADHD var markant størst i de mest naturfattige områder. 20 procent højere end i decideret grønne boligområder, når der blandt andet var korrigeret for familiernes socioøkonomiske forhold, fortæller Malene Thygesen:

”Hvad det er, der mere præcist skaber denne forskel, kan vi ikke sige. Men vi har selvfølgelig nogle teorier. De handler blandt andet om, at adgang til grønne omgivelser fremmer et godt mentalt helbred hos børn – og at det kan være en beskyttende faktor i forhold til at udvikle ADHD. Både fordi adgang til grønne områder giver børn mulighed for at lege udendørs – og dermed også udfolde sig fysisk og socialt – og fordi grønne områder generelt er kendetegnet ved mindre støj og lavere luftforurening end steder, hvor der ikke er ret meget natur”.

Om ADHD

  • ADHD – Attention Deficit Hyperactivity Disorder – dækker forskellige vanskeligheder inden for områder som opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
  • Vanskeligheder, der fx kan vise sig i form af fysisk uro, koncentrationsbesvær, manglende initiativ, rastløshed og en tendens til at snakke meget. (Kilde: Store Danske)
  • Det vurderes, at ADHD-diagnosen ”kan stilles hos 3-5 pct. af en børneårgang. En mindre del af børn og unge, ca. 1-2 pct., vil have ADHD i svær grad” (Kilde: Sundhedsstyrelsen).
  • Antallet af børn, der diagnosticeres med ADHD, har været stigende i Danmark de seneste år. Ifølge Sundhedsstyrelsen ”estimeres det, at forekomsten af ADHD på landsplan er tredoblet” fra 2006, hvor der var 7.186 diagnosticerede - til 2016, hvor det tilsvarende tal var 25.029 diagnosticerede. (Kilde: Sundhedsstyrelsen)
  • En del af forklaringen på dette antages at være, at der i dag testes mere for ADHD, end for 10-20 år siden.
  • Både arvelige faktorer og forhold knyttet til barnets miljø kan spille ind i forbindelse med udvikling af ADHD. Derfor må der også korrigeres for en række forhold, når man som Aarhus-forskerne vil regne på hvor meget en enkelt faktor – i dette tilfælde tilstedeværelsen eller fraværet af et grønt bo-miljø i de tidlige opvækstår – kan påvirke udvikling af ADHD.
  • Blandt de forhold, Malene Thygesen og hendes kolleger korrigerede for, var: Køn; fødselsår; forældrene socioøkonomiske status – og den gennemsnitlige socioøkonomiske status i de kommuner, de 815.000 personer kom fra.
...