’Skræddersyet’ depressionspille tegner sig i horisonten

Af
Henrik Larsen
Depression

Internationalt forskerhold under dansk ledelse har været helt nede i maskinrummet i en depressionspille.

Undersøger man et kemisk stof på atom-niveau, kan der dukke stærkt overraskende viden op – informationer, som vender op-ned på hidtidige antagelser og kan rumme helt nye muligheder.

Det oplevede medlemmerne af en dansk-amerikansk forskergruppe, da de ved hjælp af den avancerede elektronmikroskop-teknik Kryo-EM nærstuderede stoffet vilazodon.
Stoffet har været på markedet i USA og i Canada siden hhv. 2011 og 2018, og er godkendt til behandling af depression.

Forskergruppens opdagelse, som netop er offentliggjort i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift Nature Communications, peger på muligheden for at fremstille langt mere fintfølende depressionsmedicin, end vi kender i dag. Håbet er at kunne hjælpe mange af de patienter, der i dag ikke har nævneværdigt udbytte af klassisk depressionsmedicin.

Vilazodon er et af de nyere medlemmer af gruppen af SSRI-præparater.
Det er en type antidepressiv medicin – depressionsmedicin - som også er kendt under det ikke helt retvisende populærnavn ’lykkepiller’.

SSRI-præparaterne kan regulere det protein, der hos mennesker og andre pattedyr transporterer signalstoffet serotonin i hjernen.
Og denne SSRI-regulering af serotonin-transporten giver gode behandlingsresultater hos mange patienter, der får depressionsmedicin.

Claus Løland i lab
Professor Claus Juul Løland, Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

Hidtil har antagelsen været, at alle SSRI-præparater har samme grundlæggende virkningsmekanisme – en slags ’tænd-sluk-funktion’.
Sådan har det nemlig set ud, når man i laboratoriet har testet, om et stof har SSRI-egenskaber – og dermed potentiale til at kunne udvikles til depressionsmedicin, fortæller professor Claus Juul Løland fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet:

”Men vi havde bare en fornemmelse af, at vilazodon i virkeligheder binder på en anden måde til det serotonintransporterende protein i hjernen end alle andre SSRI-præparater gør. Vi besluttede at undersøge, om det var rigtigt – og det krævede Kryo-EM-undersøgelser. Da de var færdige, og vi havde analyseret resultaterne i samarbejde med vores kolleger fra USA, kunne vi se, at vores fornemmelse var go’ nok: For vilazodon binder på sin helt egen måde”.

Og den viden giver nogle spændende muligheder for at prøve at udvikle helt nye former for SSRI-præparater, forklarer Claus Juul Løland, der har stået i spidsen for projektet.

Fintunet depressionsmedicin

Den nye type depressionsmedicin, som nu tegner sig i horisonten, er SSRI-præparater med en vis ’skræddersyet’ effekt, forklarer Claus Juul Løland, der forsker med støtte fra Lundbeckfonden via en Ascending Investigator-bevilling:

”Takket være Kryo-EM-undersøgelserne kunne vi bogstavelig talt se, hvordan vilazodon og det serotonintransporterende protein griber fat i hinanden på atomniveau. Vi udførte derefter en lang række andre eksperimenter, som bekræftede Kryo-EM-resultatet. Derfor kender vi nu - i detaljer – vilazodons bindingssted på proteinet. Og derfor kan vi begynde at designe helt andre og nye SSRI-stoffer mod depression, som også skal binde lige her”.

Det er muligt, fordi det særlige ved dette bindingssted på det serotonintransporterende protein er, at det kan rumme mange flere funktioner end den relativt begrænsede ’tænd-sluk-mekanisme’, som karakteriserer alle andre kendte SSRI-præparater, siger Claus Juul Løland:

”Og det er netop det, som gør det realistisk at tale om at udvikle nye SSRI-præparater med ’skræddersyet’ effekt. Hvad det præcis vil indebære, ved vi endnu ikke. Men bundlinjen er, at det nu er muligt at sigte mod nye præparater, som på en meget mere differentieret måde, end vi kender i dag, kan tage hensyn til de mange forskellige behandlingsbehov og biologiske forhold, der kendetegner depression. I stedet for en simpel tænd-sluk-funktion, så vil det nye bindingssted måske gøre det muligt at skrue op og ned for aktiviteten – afhængig af hvor meget serotonin, der er til stede”.

På den måde vil det, forhåbentlig, hen ad vejen blive muligt at udvide paletten af depressionsmedicin - så de allerfleste patienter vil kunne tilbydes et middel, som virker mod deres tilstand, siger professor Claus Juul Løland:

”Det er der behov for. I dag er situationen, at godt en tredjedel af alle patienter, som lider af alvorlig depression, ikke har glæde af de klassiske midler”.

Internationalt samarbejde

Forskerne fra Københavns Universitet har gennemført deres undersøgelse af vilazodon i samarbejde med amerikanske kolleger fra: Oregon Health & Science University; National Institute on Drug Abuse/National Institutes of Health; Howard Hughes Medical Institute; University of Pittsburgh.

Læs også: 

Forsker ser på medicin

Lundbeckfonden-forsker vil i samarbejde med amerikanske kolleger forfine et stof, der kan blokere den euforiserende effekt af kokain. Målet er at skabe en medicinsk behandling til mennesker, som er fanget i et kokainmisbrug.