Fellowship

Nils Krietenstein

Cell-type-specific 3D chromatin organization – from chromatin domains to whole organs

Associate Professor
University of Copenhagen

Nils Krietenstein, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet (KU), har af Lundbeckfonden fået et fellowship på i alt 10 mio. kr.

Forskningsbevillingen udbetales over fem år, og gør det muligt for Nils Krietenstein at etablere egen forskningsgruppe på KU.

Nils Krietenstein har udviklet en teknik, som i høj opløsning gør det muligt at vise, hvordan kromatin er foldet i 3D. Kromatin er den kombination af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne – og foldningen er nødvendig, for at kernen i hver celle kan rumme den enorme informationsmængde, der ligger i vores DNA.

Nils Krietenstein vil studere detaljer i denne foldning for at øge forståelsen af, hvordan vores DNA – vores arvemasse – bliver udtrykt i forskellige celletyper. Tanken er her at undersøge, hvordan visse mutationer kan medvirke til udvikling af bl.a. neurologiske sygdomme og kræft ved at ændre kromatinfoldningen.

Nils Krietenstein