Fellowship

Lisa Frankel

Elucidation of autophagy-mediated translational control

Danish Cancer Society

Lisa forsker i autofagi – en proces, man også kunne kalde for cellernes renovationssystem, fordi det er den, der sørger for, at cellerne kommer af med deres affaldsprodukter og samtidig genbruger visse bestanddele. Hun skal særligt undersøge, om autofagien også rydder op i cellernes ribosomer. Ribosomer er små proteinfabrikker inde i cellerne – det sted, hvor vores DNA oversættes til alle de proteiner, kroppen består af, og vi ved nærmest intet om, hvad der sker med ribosomerne, når de har udført deres opgave, er blevet gamle og ikke længere fungerer.

“Autofagi er nødvendig for at holde vores celler sunde og raske, og vi skal blive bedre til at forstå, hvorfor fejl i autofagi kan føre til udvikling af sygdomme som kræft. Min hypotese er, at cellerne – som de gør med andre bestanddele – rydder op i ribosomerne ved hjælp af autofagi. Jeg skal undersøge hvordan denne oprydning fungerer og dens konsekvenser for cellernes produktion af proteiner. Jeg vil i sidste ende gerne forstå betydningen af dette for de basale cellefunktioner, der kan bidrage til kræftudvikling,” siger hun. 

Lisa Frankel

Information