Christian Sandøe Musaeus
Han satser på demensområdet
Der er hårdt brug for dygtige forskere inden for demensområdet – og de kommer ikke til at mangle arbejde!
Antallet af personer med demens vokser nemlig uafbrudt i takt med, at gennemsnitslevealderen stiger, og videnskaben har endnu ikke fundet virksomme midler mod demens – lige som de diagnostiske metoder også har behov for forbedring.
Christian Sandøe Musaeus, 29-årig læge og Ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, er en af de nye demensforskere i Danmark. Og han har i den relativt korte periode, han har været i gang med at forske, gjort det så godt og været så vedholdende og innovativ, at han nu belønnes med en af de tre Talentpriser, Lundbeckfonden uddeler i 2020.
Hver af de tre priser er på 500.000 kr., hvoraf 150.000 kr. er en personlig hædersgave, mens resten er forskningsmidler.
Apparet i øret
Kan man bruge EEG-undersøgelse – som er en skånsom teknik – til at fintune demensdiagnoser?
Det er det overordnede tema i Christian Sandøe Musaeus’ forskellige forskningsprojekter, og han har arbejdet på dette felt siden 2013, hvor han blot var midtvejs i medicinstudiet på Københavns Universitet.
”I forbindelse med studiet fik jeg mulighed for at dygtiggøre mig på Nationalt Videnscenter for Demens”, fortæller han:
”Jeg fandt hurtigt ud af, at demens er et meget spændende område, som jeg på sigt ønskede at arbejde inden for – men det at forske, det havde jeg jo ikke prøvet før. Professor Gunhild Waldemar, der er leder af videnscentret, hjalp mig med at komme i gang med forskningen – og senere hjalp hun mig også med at søge et forskningsophold på Harvard Medical School i USA. Her var jeg et år, og her lærte jeg at arbejde med EEG og MR-skanninger i forhold til en række demens-problematikker”.
Et af de demensstudier, Christian Sandøe Musaeus har deltaget i, baserer sig på hukommelsesdata fra Danmark, Norge, Sverige og Island, fortæller han:
”Der er tale om et stort materiale. I forskergruppen ville vi ved hjælp af EEG blandt andet undersøge, om denne teknik kan bruges som et diagnostisk redskab, når en patient første gang søger hjælp på en hukommelsesklinik – og man da som læge skal finde ud af, om vedkommende har Alzheimers eller let kognitiv svækkelse. Og her ser det faktisk ud til, at EEG rummer nogle muligheder – og det skal vi nu kigge nærmere på”.
Christian Sandøe Musaeus’ Ph.d.-projekt handler om brug af en ganske særlig form for EEG, fortæller han:
”Mit projekt går ud på at bruge EEG til at undersøge, om patienter, der har Alzheimers eller Lewy body demens, udvikler epileptisk aktivitet i hjernen. Den type epilepsi-undersøgelse indebærer sædvanligvis, at personen, der skal udredes, indlægges et døgn på sygehus. Her gennemgår han eller hun EEG-undersøgelser, og for de fleste vil et sådant udredningsforløb sædvanligvis være uproblematisk at gennemføre. Har man Alzheimers eller Lewy body demens, er det bare en anden sag – for så er det potentielt meget angstprovokerende at skulle forlade sine vante omgivelser og blive indlagt på hospital. Og for at gøre noget ved det, arbejder vi med en anden form for EEG-undersøgelse af epilepsi hos personer med demens”.
Der er tale om såkaldt øre-EEG – en EEG-version, der fylder meget lidt og monteres i øret, omtrent som et høreapparat, forklarer Christian Sandøe Musaeus:
”Foreløbig har vi fulgt 10 patienter. Patienterne kan gå rundt med udstyret i øret derhjemme i nogle dage, alt imens apparatet registrerer og lagrer informationer, der stammer fra aktivitet i hjernen – herunder epileptisk aktivitet. Så henter vi apparatet og analyserer informationerne”.
På sigt vil sådanne informationer om epileptisk aktivitet kunne indgå i behandling af personer med demens, hvis man vel at mærke kan gøre noget for at bremse epilepsiens udviklingstakt, siger Christian Sandøe Musaeus: ”Men der er vi slet ikke endnu”.
