Sia Viborg Lindskrog
Hun identificerer molekylære undergrupper af blærekræft
Sia Viborg Lindskrog får Lundbeckfondens Talent Prize for sin forskning, der både omfatter analyser af molekyler fra blæretumorer og af cirkulerende kræft-DNA i blodet. Det har ført til påvisning af forskellige risikotyper af blærekræfttumorer og tidlig opsporing af tilbagefald.
En enkelt kræftcelle fra en tumor i blæren indeholder langt mere information om sygdommens mulige udvikling, end man har været klar over. Derfor har hospitalerne været nødt til at behandle alle blærekræftpatienter nogenlunde ens.
Men det har ph.d.-studerende Sia Viborg Lindskrog fra Afdelingen for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital nu lagt grunden til at ændre på. Ved hjælp af komplekse analyser af RNA-molekyler i blærekræftceller, har hun fundet frem til flere undergrupper af blærekræft, som er koblet til sygdomsaggressivitet.
For dét arbejde har hun nu fået tildelt Lundbeckfondens Talent Prize 2023.
”Overordnet set handler min forskning om at analysere kræftcellers arvemateriale, dvs. DNA og RNA, for at øge vores forståelse af tumorbiologien og undersøge om vi kan anvende denne viden til at forbedre behandlingen af blærekræft. Så jeg ser både på markører i tumoren og i blodet hos patienterne,” siger Sia Viborg Lindskrog og uddyber:
”I de tidlige stadier af blærekræft har jeg og mine kolleger fokus på selve tumoren, hvor vi analyserer cellernes indhold af RNA-molekyler. Dermed får vi en profil af, hvilke gener, der er udtrykt i tumoren. Det har ført til, at vi kan inddele tumorer i flere undergrupper, som siger noget om, hvor aggressiv den enkelte tumor er. Indtil videre har jeg fundet én højrisikotype, to lavrisikotyper og én midt i mellem.”
Derudover fortæller Sia Viborg Lindskrog, at hun også analyserer på RNA i forskellige celler fra den samme tumor for at sammenligne cellerne indbyrdes:
”Her kan jeg se, at der kan være undergrupper af forskellige kræftceller i samme tumor. Udfordringen er at finde ud af, hvordan man skal håndtere disse celle-subpopulationer i den lægelige praksis,” siger Sia Viborg Lindskrog.
Analyser kan påvise tilbagefald
I en anden del af hendes forskning måler Sia Viborg Lindskrog på blodprøver fra patienter i senere stadier af blærekræft, dvs. hvor patienterne har fået fjernet deres blære (se faktaboks).
Konkret måler hun på cirkulerende tumor-DNA eller ct-DNA:
”Hvis der ct-DNA i blodprøven er det et tegn på restsygdom eller tilbagefald. ct-DNA-målinger er derfor et lovende supplement til de scanninger, som i dag udgør den normale overvågning af tilbagefald. Det skyldes, at vi kan måle ct-DNA i blodet fra en tumor, før vi kan se det på en scanning. Perspektivet er at sætte ind med tidligere behandling og guide behandlingen til de patienter, der har ct-DNA i blodet,” siger Sia Viborg Lindskrog.
Hendes studier kan dermed føre til, at patienter tildeles en mere skræddersyet behandling ud fra, om der er tale om en aggressiv tumortype, eller om det er en tumor med lav risiko for tilbagefald.
”Jeg håber på, at den type analyser vi laver, kan føre til, at den enkelte patient i fremtiden får netop den behandling, der er behov for,” siger Sia Viborg Lindskrog, som lige fra sin studietid har haft en passion for bioinformatik, som netop handler om at analysere store datamængder fra menneskekroppens celler.
Hun mener, at bioinformatik er noget af det mest spændende og et meget vigtigt område indenfor kræftforskningen lige nu: ”Analyser af store datamængder fra tumorceller er vejen frem, hvis man vil forstå kræftens biologi og finde ud af, hvad der fører til, at en tumor bliver aggressiv eller ej. Forstår vi det, bliver vi også i stand til at skræddersy behandlingen bedre til den enkelte patient,” siger Sia Viborg Lindskrog.
- Blærekræft: Er en af de mindre hyppige kræftformer med cirka 1.600-2.000 nye tilfælde i Danmark om året.
- Eksempel på behandling: Tidlige stadier af blærekræft fjernes ved kikkertoperation, hvorefter patienter i høj risiko behandles med immun-BCG-terapi. Ved senere stadier af blærekræft opereres blæren ud, og patienterne følges derefter med scanninger for at opspore tilbagefald.
- Nye kliniske studier: Skal undersøge om molekylære analyser af tumoren og i blodet kan føre til en mere personlig behandling, som enten kan øge overlevelsen og/eller forbedre sygdomsforløbet.
Kilde: ph.d.-studerende, Sia Viborg Lindskrog.
