Amani Meaidi

Sikkerheden ved medicinsk abort og medicinsk prævention, som hormonspiralen, har hidtil været et uudforsket område, der ikke var inkluderet i lægevidenskaben. Men dét er Amani Meaidi, som er læge og postdoc i Kræftens Bekæmpelse, i gang med at ændre på. Hun siger:

”Jeg forsker i sikkerheden ved medicinske behandlinger og kirurgiske procedurer, specifikt for kvinder. Derved adskiller jeg mig fra mange kollegaer, som forsker i effekten af behandlinger. Oveni er jeg er faldet for gynækologien, hvor der er huller at fylde ud, da kvindekroppen historisk har været forsømt i den medicinske forskning.”

Og det er netop for sin indsats indenfor sikkerheden ved medicinsk abort og på grund af iøjnefaldende resultater, at Amani Meaidi nu får tildelt Lundbeckfondens Talent Prize 2023.

Medicinsk abort sker kort fortalt ved, at kvinden får to slags piller, der dels stopper graviditetens udvikling og dels får livmoderen til at udstøde fosteret. Det lyder enkelt, men allerede under medicinstudiet undrede Amani Meaidi sig over, hvad hun så:

”Jeg studsede over, hvor mange kvinder, der fik et kirurgisk indgreb efter en medicinsk abort, når det slet ikke er meningen, siger Amani Meaidi. Hun uddyber:

”Når vi i Danmark anbefaler medicinsk abort til kvinder, som vil afslutte graviditet tidligt i forløbet, så skyldes det, at man derved undgår bedøvelse og er i mindre risiko for infektion i underlivet end ved et kirurgisk indgreb i livmoderen.”

Mangel på viden om abort

Senere studsede Amani Meaidi over, at andelen af kvinder, der får et kirurgisk indgreb efter en medicinsk abort, var meget forskellig afdelingerne imellem. Og det på trods af, at lægerne udskriver samme medicin og følger samme retningslinjer overalt. Derfor begyndte Amani Meaidi at forske i, om forskellen skyldtes nogle ukendte risikofaktorer i processen, men det kunne ikke påvises.

I sidste ende fandt Amani Meaidi derimod ud af, at problemet skyldes manglende viden om for eksempel, hvordan livmoderen ser ud efter en medicinsk abort. Hun udformede derfor – i samarbejde med Region Hovedstaden – et evidensbaseret e-læringskursus, der henvender sig til fagfolk, der arbejder med aborter i Danmark. (Se faktaboksen).

”I dag har 500 gynækologer og sygeplejersker inden for gynækologien taget kurset, og det har resulteret i, at andelen af indgreb efter medicinske aborter er faldet med 60 procent,” siger hun med tilfredshed.

For, som Amani Meaidi påpeger, er hun personligt drevet af lysten til at hjælpe mennesker, og derfor vil hun også gerne vide, om den behandling, hun tilbyder sine patienter, er så risikofri som muligt.

Af den grund har hun igen kastet sig over sikkerheden ved hormonel prævention, hvor hun tidligere har påvist en bivirkning i form af en øget risiko for graviditet uden for livmoren, hvis man, trods hormonspiralen, alligevel bliver gravid.

”Min mission er at kortlægge alle bivirkninger ved hormonel prævention, og derfor er jeg medstifter af ’Safe Choice’. Det er et nationalt projekt, hvor vi har spurgt én million kvinder i Danmark om deres forhold til hormonel prævention,” siger Amani Meaidi, som er spændt på resultaterne, som også afdækker bivirkningerne via adgang til danske registre.

”Jeg drømmer om, at jeg i fremtiden kan give mine kvindelige patienter personlig rådgivning om den sikreste og mest effektive prævention i forhold til den enkeltes alder og helbredstilstand. Alt sammen med på godt og veldokumenteret grundlag.”