Bjarni Vilhjalmsson

Det er fantastisk at have adgang til data, som ikke findes andre steder i verden – det er som at være betroet en skatkiste. Men samtidig kan det rejse en række spørgsmål, som handler om, hvordan man bedst muligt udnytter denne adgang.

”Og det er lige præcis den udfordring, jeg står med. Jeg skal prøve at udvikle nogle analysemetoder, som på én gang kan håndtere både helbredsdata og sociale data – og på den måde skaffe ny viden om psykiatriske sygdomme”, siger Bjarni Vilhjalmsson.

Han er seniorforsker ved Det Nationale Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, og en af de i alt ni særligt talentfulde videnskabsmænd, som i 2020 får en femårig forskningsbevilling i form af et Lundbeckfonden fellowship.

Skatkisten, Bjarni Vilhjalmsson skal arbejde med, er den database, der findes i Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning – bedre kendt som iPSYCH. Det er et forskningsprojekt, fonden siden oprettelsen i 2012 har støttet med over 360 mio. kr.

iPSYCH giver udvalgte forskere adgang til et meget omfattende materiale i form af anonymiserede sundhedsdata, sociale data og DNA-informationer om 130.000 danskere født i perioden 1980-2005.

Af de 130.000 har ca. 90.000 været i psykiatrisk hospitalsbehandling, mens de øvrige fungerer som raske kontrolpersoner, når iPSYCH-forskere undersøger datamaterialet med henblik på bl.a. at finde særlige kombinationer af genetiske variationer og miljømæssige forhold, der muligvis kan være med til at kaste lys over psykiske lidelser som ADHD, depression og skizofreni.

”Det er virkelig en unik database”, siger Bjarni Vilhjalmsson, der har en baggrund inden for matematik og datalogi og har speciale i genetisk statistik:

”iPSYCH-databasen rummer i anonymiseret form både de 130.000 personers individuelle helbredsoplysninger og deres sociale oplysninger – og giver samtidig adgang til en række tilsvarende oplysninger om den enkeltes forældre, søskende og bedsteforældre.  For hver eneste person kan man altså fra fødslen og fremefter – uden nogen sinde at komme til at kende vedkommendes sande identitet – få viden om bl.a. hospitalsindlæggelser, medicinforbrug og sociale informationer om uddannelsesniveau og indtægt. Personens DNA-profil har man også, den stammer fra den hælblodprøve, han eller hun fik taget lige efter fødslen. Ingen anden database i hele verden – heller ikke British Biobank – kan levere en ’pakke’ af denne art”.

Men selv om iPSYCH-databasen har eksisteret i nogle år, og leveret masser af vigtige resultater om psykiske lidelser, har forskerne altså endnu ikke udviklet analyseværktøjer, som kan høste maksimale mængder ny viden ud af oplysningerne om de 130.000 personer ved på én gang at kigge efter både helbredsdata, DNA-informationer og sociale data, siger Bjarni Vilhjalmsson: ”Den type metoder har der ikke været forsket så meget i – og det skal jeg nu i gang med i den videnskabelige gruppe, som jeg via mit fellowship opretter på Det Nationale Center for Registerforskning”.

De analyser, Bjarni Vilhjalmssons ønsker at gennemføre, handler dybest set om at identificere faktorer af både arvelig- og miljømæssig art, som kan øge en persons risiko for at udvikle en psykiatrisk lidelse. Ny viden af denne art kan fx være nyttig i forbindelse med forsøg på at udvikle strategier, der skal søge at forebygge udbrud af psykisk sygdom hos mennesker, der er i en særlig risikogruppe. Eller hvis man prøver at udvikle ny medicin eller andre former for behandling af psykiske lidelser.