Alexander Rauch

”Det giver god mening at bruge en fodbold-analogi, hvis man lige ud ad landevejen skal prøve at forklare, hvorfor det er så vanskeligt at overskue detaljerne i den biologi, som ligger bag osteoporose”, siger Alexander Rauch.

Han er ph.d. i molekylærbiologi og adjunkt ved Afdeling for Medicinsk Endokrinologi på Syddansk Universitet (SDU) – og han har i en årrække forsket i knoglebiologien for at forstå knogleskørhed, som osteoporose mere mundret kaldes på dansk.

Alexander Rauch er desuden Lundbeckfonden-fellow 2020, og via sit fellowship kan han nu etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.

Det allerførste, forskningsgruppen skal arbejde med, handler om at prøve at blive klogere på de stamceller i knoglemarven, der hjælper med knogleopbygningen. Og det er her, fodbold-analogien kommer ind i billedet, fortæller Alexander Rauch:

”Der er et antal – formentlig ret forskellige – stamceller i knoglemarven, som er involveret i knogleopbygningen. Og det arbejder de sammen om, ligesom spillerne på et fodboldhold også i fællesskab udfører deres opgave. Vi ved bare ikke, hvor mange forskellige stamceller – ’spillere’ – der er i aktion, når det handler om knogleopbygning. Og vi ved heller ikke, hvad deres individuelle opgave er. Så det er nogle af de første spørgsmål, vi skal kigge nærmere på”, siger Alexander Rauch.

Knogleskørhed er et resultat af, at mennesket med alderen naturligt taber knoglemasse – og derfor får svagere knogler. Selve tabet af knoglemasse mærker man ikke, og derfor viser problemet sig typisk først i det øjeblik, en person oplever et knoglebrud – som regel når vedkommende er i pensionistårene.

”I løbet af livet vil i gennemsnit hver anden kvinde opleve et knoglebrud på grund af osteoporose, mens tallet for mænd er cirka hver femte”, forklarer Alexander Rauch.

Den store forskel skyldes blandt andet koncentrationen af kønshormoner – idet kvinder i løbet af overgangsalderen oplever et kraftigt fald i østrogen, mens mænd selv i høj alder producerer testosteron.

For at få et klarere billede af ’spillerne’ på knogleopbygningsholdet – og af deres individuelle- og kollektive opgaver – vil forskergruppen først analysere det genetiske udtryk fra en række knoglemarvs-stamceller fra raske personer. Og derefter skal disse prøver sammenlignes med lignende analyser fra mennesker, som lider af knogleskørhed, forklarer Alexander Rauch:

”På den måde håber vi blandt andet at kunne se, om osteoporose ændrer ’holdopstillingen’ – altså rykker på sammensætningen af knogleopbyggende stamceller. En sådan viden vil fx kunne bruges i forsøg på at udvikle celleterapi mod osteoporose – og på sigt måske også i arbejdet med at finde forebyggende behandlinger mod sygdommen”.