David Olagnier

En af de kræftbehandlinger, som i disse år er under udvikling, handler populært sagt om at bekæmpe cancerceller med en genmodificeret virus – en onkolytisk virus – der fungerer som et ’præcisionsmissil’:

De genmodificerede viruspartikler går nemlig målrettet efter kræftceller, som de trænger ind i og ødelægger – men de laver ingen skader på sundt væv.

”Det er en metode, som på sigt rummer muligheder for at udvikle behandlinger, der kan bruges i forhold til en lang række kræftcelle-linjer, som er meget modstandsdygtige over for både kemoterapi og strålebehandling”, siger lektor David Olagnier fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

David Olagnier er ph.d. i immunologi og infektionssygdomme, og en af de ni særligt talentfulde forskere, som er udnævnt til Lundbeckfonden-fellow 2020 – og ved hjælp af den bevilling, der følger med, kan han nu etablere sin egen forskningsgruppe ved Institut for Biomedicin.

De kommende fem år skal denne gruppe netop forske i onkolytisk virus-behandling af kræft, med fokus på prostatacancer og lungecancer. I første omgang i celleforsøg, derefter i museforsøg – og håbet er, at resultaterne viser sig at være så lovende, at behandlingen hen ad vejen kan tilbydes til patienter.

David Olagnier og hans medarbejdere vil kigge på et bestemt protein – Nrf2 – som hører til gruppen af transkriptionsfaktorer. Det vil sige, at proteinet er med til at sørge for, at en række gener bliver udtrykt, som de skal – ved populært sagt at sikre, at der bliver ’trykket på de rigtige DNA-knapper på det rigtige tidspunkt’.

Når dette protein er interessant i forhold til cancer, så skyldes det, at stadig flere videnskabelige undersøgelser peger på, at Nrf2 ser ud til at kunne være med til at gøre kræftceller modstandsdygtige over for blandt andet kemoterapi og strålebehandling, forklarer David Olagnier:

”Problemet opstår, når der sker fejl i den måde, proteinet udtrykkes på. I den situation får kræftcellerne særligt gunstige vækstbetingelser – og kroppens immunforsvar, som i teorien skulle søge at slå de syge celler ned, magter ikke denne opgave. Og så bliver den særlige type tumorer, vi har at gøre med her, altså også meget hårdføre i forhold til kemoterapi og strålebehandling”.

Men hvad er forklaringen på, at man kan bruge en skræddersyet virus til at bekæmpe den type svulster? En del af svaret er, at cancerceller ofte er svage, når det gælder at modstå virus-angreb – deres forsvarsværker mod virus er hullede. Derfor kan en genmanipuleret virus trænge ind i kræftcellerne, men ikke i raske celler, som vil afvise dette ’præcisionsmissil’.

Og dertil kommer, at når den genmanipulerede virus først er kommet ind i kræftcellerne, kan den producere molekyler, som styrker kroppens eget immunsystem – og ultimativt slå cancercellerne ihjel, ved at få dem til at briste.

Der er i dag én godkendt kræftbehandling med en onkolytisk virus. Den foregår i USA, og anvendes i forhold til en særlig form for hudkræft. Den virus, David Olagnier via genmanipulation vil prøve at forvandle til ’præcisionsmissiler’, hedder ’vesikulær stomatitis-virus’ (VSV). Den kan bl.a. inficere kvæg og svin, men er harmløst for mennesker.