Lundbeckfonden - Forsiden, Uddelinger og priser

Video: Støtte til forskningsprojekt om verdens værste hovedpine

”Det føles som en varm kniv, der er ved at stikke øjet ud.” Sådan lyder beretningen fra nogle af de patienter, der lider af Hortons hovedpine. Blandt de cirka 100 forskellige former for hovedpine, videnskaben kender, er Hortons den absolut værste, og af samme grund går den til tider under navnet ”selvmordshovedpine”. Så vil man gøre noget godt for menneskeheden, er en kur mod Hortons hovedpine et godt sted at starte.

Derfor støtter Lundbeckfonden netop nu et forskningsprojekt på Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, hvor de to ph.d.-studerende Luise Vollesen og Agneta Snoer prøver at fremprovokere anfald af Hortons hovedpine hos en gruppe patienter for at blive klogere på, hvad der udløser hovedpinen – og forhåbentlig på sigt bringe os tættere på en effektiv behandling. Forskningen er ledet af de to professorer Messoud Ashina og Rigmor Jensen. Du kan læse mere om forskningsprojektet og sygdommen Hortons hovedpine her:

fanget

Et hold hovedpineforskere fra Rigshospitalet forbereder et forsøg, hvor de vil give deltagerne anfald af verdens værste hovedpine: Hortons hovedpine – også kendt som selvmordshovedpine.

I videoen kan du høre en af forskerne, ph.d.-studerende Luise Vollesen, forklare, hvordan et anfald af Hortons hovedpine føles, og hvordan forsøgene gennemføres.