Visionært forskningsprojekt vil udvikle nyt antistof mod leverfibrose

Frontier Grant bevillingsmodtager Professor Grith Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet

Professor Grith Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet har store ambitioner. Hun sigter mod at udvikle en medicin mod leverfibrose, en potentielt dødelig tilstand, der på nuværende tidspunkt ikke kan behandles. Med et “Frontier Grant” på DKK 4.978.450 vil hun fortsætte sit arbejde med at gøre en forskel i kampen mod sygdommen og bringe håb til dem, der i øjeblikket står uden løsninger.

Leverfibrose er en lumsk sygdom, der udvikler sig snigende og uden symptomer, indtil der er sket uoprettelig skade på leveren. Sygdommen begynder med ophobning af fedt i levercellerne og kronisk leverbetændelse, en tilstand der er forbundet med fedme og type 2 diabetes.

Som sygdommen skrider frem, opstår fibrose, hvor det normale levervæv gradvist erstattes af arvæv, der påvirker leverens normale struktur og funktion. På dette fremskredne stadie kaldes tilstanden metabolic dysfunction-associated steatohepatitis (MASH). Her erstattes meget store dele af leveren af arvæv og uregelmæssige knuder af levervæv med nedsat funktion. I sidste ende kan dette føre til leversvigt - en potentielt dødelig tilstand.

Ved fedtlever anbefales livsstilsændringer og mulig medicinsk intervention. Desværre mangler der indtil videre en effektiv medicin til behandling og forebyggelse af arvævsdannelse i leveren. Det vil Professor Grith Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet ændre på. Hun er forsker ved Institut for Molekylær Medicin og har netop modtaget et Frontier Grant på DKK 4.978.450 fra Lundbeckfonden for sit projekt, der sigter mod at udvikle en innovativ behandling rettet mod patienter med MASH og leverfibrose.

Nyt antistof blokerer dannelsen af arvæv

Efter mange års forskning i proteinet MFAP4 har Sørensen opdaget en forbindelse mellem dette protein og

Grith & team — Tekniker Tine Rasmussen, lektor Anders Schlosser, og professor Grith Lykke Sørensen fra Institut for Molekylær Medicin ved Syddansk Universitet

omfanget af fibrose i kroppens organer. I vævsprøver fra levere med arvævsdannelse observeres høje niveauer af dette protein, og der er stærk sammenhæng mellem tilstedeværelsen af proteinet i blodets plasma og sygdomsstadie hos patienterne. “Alene det, at MFAP4 er en markør for arvævsdannelse, kan indikere, at det også spiller en kausal rolle i sygdommen,” siger Sørensen.

MFAP4 er et protein, der spiller en afgørende rolle for strukturen og funktionen af kroppens bindevæv. Proteinet har evnen til at binde til receptorer på celler og initiere dannelsen af arvæv. Hvis denne binding forhindres, kan dannelsen af arvæv måske både stoppes og reverseres. Det er netop dette, Sørensen vil undersøge. Hun har udviklet et antistof, der blokerer bindingen af MFAP4 til cellerne. “Ved at blokere MFAP4 med vores antistof, kan vi standse aktiveringen af myofibroblaster,” siger hun. Myofibroblaster er de celler, der er ansvarlige for dannelse af arvæv, og MFAP4 er højt udtrykt i netop den type myofibroblaster, der er mest skadelig ved arvævsdannelse.

Antistoffet har allerede vist lovende resultater i test på mus og rotter med arvævsdannelse i leveren. “Vi har vist, at når vi giver vores antistof til mus og rotter, der har sygdommen, kan vi også reducere arvævsdannelsen. Men vi har ikke vist det ved MASH. Det er det, der skal gøres nu,” siger Sørensen.

Fra mus til mennesker

Det nye projekt vil bestå af to dele. Den ene del sigter mod at undersøge antistoffets forebyggende virkning mod arvævsdannelse hos mus med fedtlever og betændelse. Den anden del skal vurdere, om antistoffet også har en behandlende effekt hos mus, der allerede har udviklet arvævsdannelse i leveren, og om effekten i givet fald er bedre end ved anden behandling. “Hvis medicinen kan forhindre en forværring af arvævsdannelse, så er det rigtig godt. Hvis den også kan reversere dannelsen, så er det jo fantastisk,” siger Sørensen.

Sørensen håber på positive resultater, så hun kan fortsætte til klinisk afprøvning hos mennesker. “Det langsigtede mål vil være at udvikle en terapi, der kan hjælpe patienterne, hvor der ingen terapi er i dag,” siger hun.

Hun ser frem til den videre udvikling af projektet og værdsætter de muligheder, som et “Frontier Grant” bringer med sig. “Indenfor forskningsverdenen er det typisk forskningspublikationer, der giver anerkendelse. Vores udviklingsprojekt bygger på årelang indsats, hvor målet er ‘at komme ud over rampen’ fremfor utallige publikationer – det er simpelthen andre ting, der skal til. Derfor er det ærefuldt og vigtigt at modtage denne synlige anerkendelse, og det giver supergod energi til vores udviklingsprojekt,” siger Sørensen.

Jagten efter nye midler til behandling af fibrose i lever og andre organer domineres i disse år af forskellige tilgange rettet mod fedtophobning, som i flere tilfælde er en af årsagerne.

Grith Sørensens unikke fokus på selve den abnorme arvævsdannelse gør projektet særligt perspektivrigt, idet det, om alt går vel, også vil kunne udvides til behandling af fibrose i andre af kroppens organer. ”Hvis projektet forløber efter den lagte plan for de næste 18 måneder, må vi forvente at det vil blive en interessant investeringscase”, siger Nanna Junker, PhD, Scientific Program Manager, Frontier Grants.

”Det illustrerer meget fint, hvad det netop er vi gerne vil opnå med Frontiers Grants”, tilføjer Paul Kristjansen, Senior Scientific Director, Frontier Grants, og fortsætter: ”Vi glæder til at fortsætte samarbejdet med Grith og hendes team”.