Hvad har en forstyrret drømmesøvn at gøre med Parkinson?
Bente Olsen overnatter på Zleep hotel, hvor hun bliver overvåget med avanceret måleudstyr, mens hun sover.
Forskere ved Aarhus Universitetshospital kigger på drømmesøvnsforstyrrelser for at blive klogere på centrale mekanismer bag Parkinsons sygdom. Og så håber de - på sigt - at kunne bruge observationer af drømmesøvnsforstyrrelser til at bremse en del tilfælde af Parkinson, inden sygdommens hærgen for alvor tager fart.
Bente Olsen vågnede for nylig en morgen i et værelse på Zleep Hotel i den nordlige del af Aarhus med en myriade af tynde elektroder fastgjort på hovedet, armene og benene.
Det hele var forbundet til diverse måleapparater, og fra toppen af en trefod stirrede et videokameras vagtsomme øje uafbrudt på hende.
Sikke en morgen - og endnu mere ventede:
For næppe var Bente Olsen blevet befriet for alle elektroder, før hun skulle møde i et rigtigt laboratorium i en nabobygning - hvor de forskere fra Aarhus Universitetshospital, der havde monteret udstyret i hotelværelset, nu stod klar med endnu et batteri af undersøgelser.
Baggrunden for det hele var, at hun i sommeren 2021 pludselig fik nogle rystelser i det ene ben. ”Det var sådan, det begyndte”, fortæller Bente Olsen – der i virkeligheden hedder noget helt andet, men foretrækker at vogte lidt om privatlivet ved ikke at optræde under sit rigtige navn.
Bente Olsen er midt i 60’erne, offentligt ansat i en lederstilling, er gift, har voksne børn, lever et aktivt liv – og hun havde aldrig før oplevet rystelser som dem, hun blev ramt af sidste sommer.
Hun gik til lægen og blev henvist til forskellige undersøgelser, blandt andet hos en neurolog, der skulle finde ud af, om der var tale om en hjernesvulst. Det var der heldigvis ikke, men hen ad vejen blev det konstateret, at Bente Olsen har Parkinsons sygdom – en neurodegenerativ lidelse, som er kendt for at give rystelser hos patienterne.
Og netop Parkinson-diagnosen var årsagen til, at hun havde tilbragt natten på Zleep Hotel med måleinstrumenter overalt på kroppen: Hun havde sagt ja til at gennemgå en PSG – en polysomnografi - der er en undersøgelse, hvor hjernebølgeaktivitet, øjenbevægelser og muskelaktivitet registreres til senere analyse, mens personen sover nattesøvn. Og for at fuldende informationsindsamlingen, følger et infrarødt kamera også vedkommende og kan i mørket registrere om – og i givet fald hvordan – han eller hun flytter sig rundt i sengen eller på anden måde fysisk gebærder sig i søvne.
Når lægerne på Aarhus Universitetshospital lejer et hotelværelse for at gennemføre en PSG, hænger det bl.a. sammen med, at indkvarteringen på den måde bliver lidt mere hjemlig og lidt mindre institutionspræget, end hvis den udstyrstunge undersøgelse foregik i et decideret laboratorium. ”Men på trods af alt udstyret, så har jeg faktisk sovet udmærket”, fortalte Bente Olsen, da hun vågnede næste morgen.
Begynder Parkinson i tarmen, vil den typisk opstå en del år inden den egentlige Parkinson-diagnose bliver stillet, ofte 10-15 år før.
Vi ved i dag, at visse forstyrrelser af drømmesøvnen – REM-søvnen – i rigtigt mange tilfælde må antages at være er en indikator for, at der er opstået Parkinson i tarmsystemet.
PSG indgår som et vigtigt led i lægevidenskabens forsøg på at få en bedre forståelse af Parkinson – bl.a. hvor i kroppen, sygdommen begynder? Netop det spørgsmål er de seneste år i stigende grad blevet genstand for undersøgelser blandt Parkinson-forskere rundt om i verden. Og en del af disse forskere, heriblandt professor Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling & PET Center på Aarhus Universitetshospital, kigger på en hypotese som med støtte i kliniske fund populært kan beskrives som ’nedefra og op – eller oppefra og ned-forklaringen’.
Denne hypotese antager, at Parkinson enten kan begynde i tarmen og derfra via nervebaner brede sig op til hjernen – eller begynde i hjernen og brede sig ned gennem kroppen, fortæller Per Borghammer:
”Begynder Parkinson i tarmen, vil den typisk opstå en del år inden den egentlige Parkinson-diagnose bliver stillet, ofte 10-15 år før. Vi ved i dag, at visse forstyrrelser af drømmesøvnen – REM-søvnen – i rigtigt mange tilfælde må antages at være er en indikator for, at der er opstået Parkinson i tarmsystemet. Har man sådanne søvnforstyrrelser, har man derfor statistisk set en markant forøget risiko for at udvikle Parkinson”.
Og det er grunden til, at Parkinson-forskere bruger polysomnografi, PSG: ”For med PSG kan man nemlig identificere disse specifikke REM-søvnforstyrrelser”, forklarer Per Borghammer, som i 2021 fik et Lundbeckfonden Professorship på 30 mio. kr. til sin Parkinson-forskning.
HVER SIT SOVEVÆRELSE
Når læger taler om disse REM-søvnforstyrrelser, bruger de den internationale forkortelse RBD - Rem sleep Behaviour Disorder. Og RBD er en både dramatisk og på mange måder også gådefuld tilstand, fortæller Tatyana Fedorova. Hun er læge, Ph.d.-studerende og en af Per Borghammers medarbejdere – og hun bruger en del af sin forskningstid på at udføre søvnundersøgelser som den, Bente Olsen for kort tid siden gennemgik. Faktisk var det Tatyana Fedorova, som satte de mange elektroder på Bente Olsens hoved.
Tatyana Fedorova modtog i 2021 Lundbeckfondens Talentpris. Hun undersøger patienter med REM-søvnforstyrrelsen RBD og udviklingen af Parkinsons sygdom.
Noget af det påfaldende ved RBD er, at den person, som er ramt af forstyrrelsen, tit er helt uvidende om, at noget er galt, siger Tatyana Fedorova:
”Til gengæld vil en partner eller ægtefælle, som personen deler seng med, sjældent være i tvivl. For RBD, som i 70-80 procent af alle diagnosticerede tilfælde rammer mænd, er en meget speciel lidelse. Det karakteristiske ved den er, at personen fysisk udlever sine drømme – og kan fx overfalde sin kone midt om natten, mens de begge ligger og sover. Bagefter, når hun fortæller ham om det – og måske også beder ham om at gå til lægen - vil han ikke have den fjerneste erindring om episoden. Det er derfor vi også sætter elektroder på personens arme og ben, når vi laver en PSG, for så kan vi registrere bevægelserne. Via videooptagelsen med det infrarøde kamera kan vi yderligere dokumentere, hvad den fysiske aktivitet egentlig handler om”.
I andre tilfælde vil personen fx drømme, at han bliver forfulgt - og prøver derfor bogstavelig talt at flygte. Og det ender tit med, at han falder ud af sengen og i værste fald brækker et eller andet, siger Tatyana Fedorova:
”Ofte kan det være næsen, når han slår ansigtet i gulvet. Det er ikke usædvanligt – og det er heller ikke usædvanligt, at ægtefællerne hen ad vejen beslutter at få hver sit soveværelse. Den historie har jeg hørt mere end en gang fra vores patienter”.
Præcis hvad en forstyrret drømmesøvn har med en Parkinsons sygdom i anmarch at gøre, bøvler videnskaben stadig med at få hold på. Men en del tyder på, at bl.a. små centre i hjernestammen – herunder et område kaldet subcoeruleus – spiller en rolle, fortæller Tanya Fedorova:
”Centrene er involveret i et forhold, der karakteriserer en normal REM-søvn: Nemlig, at personen kan opleve alt muligt i drømmene, men at han eller hun ligger stille og uden muskelspænding – uden tonus - mens det foregår. Altså helt modsat den situation, som karakteriserer RBD, hvor drømmen udleves fysisk. Derfor er antagelsen, at søvncentrene kan blive påvirket af den misfoldning af bestemte proteiner i hjernen, som sker ved Parkinsons sygdom – og at centrene derfor ikke længere kan klare deres opgave med at holde kroppen helt i ro i Rem-søvn-fasen”.
Læs også:
Tatyana Fedorova, læge og ph.d.-studerende, får en Lundbeckfonden Talent Prize 2021 for sin Parkinsons-forskning.
STÆRKT UNDERDIAGNOSTICERET
Den amerikanske psykiater Carlos Schenk stod i spidsen for en forskergruppe, som i 1986 virkelig vakte opsigt, da de i ’Sleep’ - verdens højst rangerede søvnvidenskabelige tidsskrift - som de første beskrev RBD. Fænomenet havde aldrig tidligere været detaljeret undersøgt, og var derfor heller ikke anerkendt som en selvstændig søvnforstyrrelse. Og Schenk var også manden, som efterfølgende foreslog, at RBD og Parkinson på en eller anden måde muligvis kunne hænge sammen.
Siden har forskere i mange lande undersøgt en lang række aspekter af mulige sammenhænge mellem Rem sleep Behaviour Disorder (RDB) og Parkinsons sygdom samt et par andre neurodegenerative lidelser, der medfører misfoldning af de samme proteiner i hjernen. Herunder Lewy Body Demens.
Der er bred videnskabelig enighed om, at RBD, statistisk set, er en ildevarslende budbringer – fordi op til 90 procent af de personer, der får konstateret denne søvnforstyrrelse, i løbet af de kommende 10-15 år vil udvikle enten Parkinson eller Lewy Body Demens. Og der findes i dag ingen behandling, der kan stoppe disse sygdomme.
Men RBD, der skønnes at optræde hos omkring en tredjedel af alle, der lider af Parkinson, og hos to tredjedele af alle patienter med Lewy Body Demens - rummer også visse muligheder, påpeger professor Per Borghammer:
Det hænger sammen med, at der typisk går mange år fra søvnforstyrrelsen opdages, til der stilles en Parkinson-diagnose. Det kan patienten allerede nu – når søvnforstyrrelsen er konstateret - udnytte ved at sætte målrettet ind med fysisk træning. Fysisk træning kan nemlig nedsætte den hastighed, Parkinson skrider frem med, typisk med tre-fem år, viser videnskabelige undersøgelser.
”Desuden er det vigtigt, at forskere og læger bliver bedre til at finde patienter med RBD i befolkningen. For lige så snart der er fundet en medicinsk behandling, som kan bremse udviklingen af Parkinsons sygdom, så gælder det om at patienterne får behandlingen så tidligt i forløbet som muligt. Jo tidligere man kommer i gang, desto bedre”, forklarer Per Borghammer.
Den tidlige opsporing af RBD er også vigtig af en anden årsag, siger han: ”For det er faktisk muligt ved hjælp af sovemedicin at dæmpe de forstyrrelser af selve nattesøvnen, RBD giver. Det kan i sig selv have stor betydning for patienten, og typisk også for en partner eller en ægtefælle – selv om det, desværre, ikke hindrer den igangværende udvikling af Parkinson eller Lewy Body Demens”.
HJEMMEMÅLINGER
Men lige her, med den tidlige opsporing, kniber det noget. For selv om alle læger med speciale i Parkinsons sygdom og andre demenslidelser er klar over, at meldinger om søvnadfærd, der kunne tyde på RBD, kan udredes på en af landets søvnklinikker – er denne viden endnu ikke formidlet tilstrækkeligt effektivt ud til alle praktiserende læger, forklarer Per Borghammer:
”Bl.a. derfor er RBD i dag kraftigt underdiagnosticeret. Tager man tager højde for befolkningstallet og det forhold, at RBD overvejende konstateres hos mennesker over 60 år, ved vi at der findes mange tusinde danskere, som i dag har RBD. Og af dem har max. 1.000 fået stillet diagnosen. Resten ved i de allerfleste tilfælde ikke, at de har søvnforstyrrelsen”.
Men det er ikke gjort med ’bare’ at henvise mange flere til en polysomnografi – en PSG som den, Bente Olsen fik. PSG er nemlig en undersøgelse som kræver både tid, specialudstyr og mange personaleressourcer. Derfor har forskerne i et par år arbejdet sammen med et hold ingeniører fra Aarhus Universitet, der nu har udviklet en mobil version af udstyret.
”Den er på størrelse med en smartphone, og har kun få elektroder til at sætte på hovedet og kroppen – og den er vi netop begyndt at teste. Tanken er, at man skal kunne låne et sådant apparat og sove med det derhjemme, hvis der kunne være mistanke om RBD – i stedet for at komme ind til en traditionel undersøgelse på en søvnklinik. Hvis det viser sig at være realistisk – altså: hvis den mobile version er så nøjagtig, som vi tror den er - vil vi kunne teste langt flere for RBD, end vi kan i dag”, siger Tatyana Fedorova, der sidste år fik en Lundbeckfonden Talentpris for sin Parkinson-forskning.
For at konstatere, hvor godt det mobile apparatur fungerer, har lægerne på Aarhus Universitetshospital i et par tilfælde monteret det lille mobile udstyr på patienten sammen med hele det store apparatur, når de har haft en patient inde natten over til en PSG på Zleep Hotel, fortæller Tatyana Fedorova:
”På den måde kan vi sammenligne resultaterne. Men de analyser er vi endnu ikke færdige med”.
EN MEDICINSK ’STØVSUGER’?
I sommeren 2021 blev lægemidlet Aducanumab godkendt til behandling af Alzheimers sygdom i USA – mens midlet endnu ikke har fået en tilsvarende markedsføringstilladelse i EU, hvor myndighederne har udbedt sig flere oplysninger.
Aducanumab, der er beregnet til anvendelse i sygdommens tidlige faser, kan ikke helbrede Alzheimer, som også hører til gruppen af neurodegenerative lidelser - og medicinen kan heller ikke stoppe sygdommens hjernenedbrydende hærgen. Men midlet kan i begrænset udstrækning ’støvsuge’ de proteinansamlinger, som dannes i forbindelse med Alzheimers sygdom - og dermed angiveligt bremse progressionen.
Og det har vakt opmærksomhed blandt mange Parkinsonforskere, som tænker omtrent sådan her:
Hvad nu, hvis man kunne lave en pendant til Aducanumab? Altså et lægemiddel, der kan fjerne/’støvsuge’ proteinansamlinger i forbindelse med Parkinson og Lewy Body Demens - og opnå en effektivitet på godt og vel 10 procent, som det er rapporteret for Aducanumab?
Så kunne det jo give rigtig god mening at teste systematisk for remsøvnforstyrrelsen hos mennesker allerede når de er i 50erne. For ville man teoretisk ved hjælp af polysomnografi kunne finde op mod 50 procent af alle, der er ved at udvikle enten Parkinson eller Lewy Body Demens – og vel at mærke finde dem allerede 10-15 år inden sygdommen for alvor bryder ud.
”Og på det tidlige tidspunkt vil et lægemiddel med selv en begrænset effektivitet formentlig kunne gøre en betydelig forskel, fordi der endnu ikke er dannet så meget af det misfoldede protein, der karakteriserer de to sygdomme”, forklarer professor Per Borghammer.
Tanken om medicinsk at bremse dannelsen af misfoldet protein er da også et af de emner, som til efteråret vil blive debatteret på ’Grand Challenges in Parkinson’s Disease’ – en international Parkinson-kongres, der afholdes i USA, fortæller Tatyana Fedorova:
”Men man kan muligvis også forstå misfoldet protein på en anden måde. Nemlig som ’blot’ et symptom på tidligere, underliggende problemer knyttet til nervesystemet – og om det er sådan, det debatteres også. Og endelig foregår der rundt omkring i Parkinson-forskningsmiljøet også en del studier inden for såkaldt repositionering af lægemidler. Altså forsøg på at finde ud af, om lægemidler, der er godkendt til helt andre formål, i virkeligheden også vil kunne bruges mod neurodegenerative lidelser som Parkinson”.
Bente Olsen, der natten igennem lå med elektroder på både hovedet, armene og benene i et hotelværelse i det nordlige Aarhus, er en af de ny-diagnosticerede Parkinson-patienter, Tatyana Fedorova i sit forskningsprojekt har undersøgt for Rem sleep Behaviour Disorder, RBD.
”Jeg har ikke fået noget resultat af undersøgelsen”, siger Bente Olsen, ”men jeg tror ikke, jeg har RBD – for der er ingen forskel på min søvn tidligere og nu. Jeg har aldrig haft søvnproblemer af den art, der beskrives i forbindelse med RBD. Og min mand, som jeg har været gift med i 100 år, har aldrig sagt, at han har følt sig truet af mig, når jeg sover”, siger Bente Olsen.
Om tre år vil hun blive tilbudt en ny søvnundersøgelse som et led i Tatyana Fedorovas forskningsprojekt. Men til den tid kan Bente Olsen måske springe Zleep Hotel over og klare det derhjemme i soveværelset med det mobile udstyr, lægerne på Aarhus Universitetshospital netop nu kvalitetstester.