Et helt læs gen-varianter bag bipolar lidelse er dukket frem
Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse.
Danske forskere har været med til at identificere 33 genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse. For at nå dertil, skulle der kigges på DNA-profiler fra 413.000 personer.
En række videnskabelige arbejdsgrupper prøver i disse år at kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige psykiske sygdomme som skizofreni, depression og bipolar lidelse.
Det er en viden, der er hårdt brug for, hvis forskningen på sigt skal kunne levere nye og mere effektive behandlinger af disse sygdomme, som både forårsager store lidelser hos patienterne og deres pårørende og koster samfundet dyrt.
Opgaven med at kortlægge sådanne genetiske risikofaktorer, der sammen med miljøforhold er med til at udløse en psykisk sygdom, er imidlertid så krævende, at den kun kan gennemføres, hvis et stort antal højt specialiserede forskere løfter i flok.
Resultatet af et sådant samarbejde mellem 230 topforskere fra universiteter i blandt andet USA, Tyskland, Danmark, Japan, Sverige, Holland og Storbritannien er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Spørgsmålet er logisk, men svaret svæver i en eller anden udstrækning - endnu - i vinden.
Der er tale om en undersøgelse af genetiske risikofaktorer bag bipolar lidelse – som i mange år blev kaldt maniodepressiv sygdom – og forskergruppen har undersøgt DNA-profilerne fra i alt 413.000 personer af europæisk afstamning:
42.000 patienter med bipolar lidelse, og 371.000 personer, som ikke har denne psykiske sygdom. Og ved at sammenligne resultaterne fra disse to grupper er det lykkedes at identificere 33 genetiske varianter, som viser sig at spille en rolle i forbindelse med bipolar lidelse.
Dermed er antallet af kortlagte genetiske varianter – genetiske risikofaktorer - bag bipolar lidelse mere end fordoblet, fortæller en af de danske deltagere i arbejdet, lektor Thomas Damm Als fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet:
”I det internationale samarbejde, der handler om at kortlægge genetiske risikofaktorer bag bipolar lidelse, har vi foretaget tre undersøgelser. Før vi gik i gang med den tredje, som altså nu er offentliggjort i Nature Genetics, havde vi kendskab til 31 varianter – så man må sige, at der virkelig er tale om en betydelig udvidelse af vores kendskab til sygdommens genetiske arkitektur”.
De 413.000 DNA-profiler, som forskergruppen har undersøgt, stammer fra i alt 57 europæiske helbredsdatabaser – heraf godt 7.000 profiler fra iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning.
Sygdomsforståelse og medicin
Men hvad er det egentlig, forskerne undersøger, når de prøver at kortlægge genetiske varianter i forbindelse med en psykisk sygdom?
”Overordnet kigger vi efter bestemte mønstre i forekomsten af større stykker DNA, som har flere varianter. Der er efterhånden opbygget et helt ’bibliotek’ over sådanne genetiske varianter, som kan forekomme forskellige steder i den humane arvemasse – altså i vores DNA”, siger Thomas Damm Als.
Når man undersøger DNA fra mennesker, som har en bestemt sygdom – og efterfølgende sammenligner resultaterne med DNA fra mennesker, som ikke er ramt af den - kan man derfor ved hjælp af ’biblioteket’ se, om visse genetiske varianter i særlig grad er til stede i forbindelse med sygdommen.
”Det var på den måde, vi fandt de 33 varianter”, siger Thomas Damm Als: ”Men for at nå dertil, måtte vi i samtlige 413.000 DNA-prøver kigge efter varianter 8 millioner steder i arvemassen. Det var en enorm analyse, og den kunne kun lade sig gøre, fordi mere end 200 forskere deltog i arbejdet”.
Men hvad betyder tilstedeværelse af disse varianter så i relation til udvikling af bipolar lidelse?
Spørgsmålet er logisk, men svaret svæver i en eller anden udstrækning - endnu - i vinden, pointerer Thomas Damm Als:
”De genetiske varianter rummer nemlig ikke hele forklaringen på, at en person udvikler bipolar lidelse. De er på forskellige måder medvirkende, men miljøfaktorer spiller også ind – og en tilsvarende ’cocktail’ af arv og miljø ligger også bag andre psykiske sygdomme som fx skizofreni og depression”.
De genetiske varianter i forbindelse med bipolar lidelse, som det store internationale forskerhold identificerede, kan i vid udstrækning relateres til hjernefunktioner. Nogle af varianterne er således involveret i gener, som udtrykkes i hjernen, mens andre har indflydelse på signaleringen mellem nerveceller i hjernen.
Denne viden udvider forståelsen af bipolar lidelse – og kan dermed også give ideer til udvikling af nye medicinske behandlinger mod sygdommen. Men en mere detaljeret forklaring af bipolar lidelse er der slet ikke tale om, understreger Thomas Damm Als:
”Vi ved i dag, at bipolar lidelse er mere arvelig end fx depression – men hvordan disse genetiske faktorer og miljøet virker sammen, mangler vi stadig at forstå. Og vi har heller ikke identificeret alle relevante genetiske varianter endnu”.
Vejen frem mod en større sygdomsforståelse involverer endnu flere DNA-undersøgelser – det ved man blandt andet fra en tilsvarende kortlægning af depression, som i disse år også gennemføres af et stort internationalt forskerhold. Her holdt det længe hårdt med at finde genetiske varianter, som er specifikke i forbindelse med depression. Først da denne gruppe havde analyseret cirka 500.000 DNA-profiler, begyndte der for alvor at tegne sig et billede.
”Det gælder for alle psykiske sygdomme, at man skal op på en vis undersøgelsesstørrelse for at gøre sig håb om at finde genetiske varianter, der også kan betegnes som risikofaktorer”, siger Thomas Damm Als.
Bipolar lidelse er en arvelig psykisk sygdom, der typisk viser sig i ungdomsårene. Den medfører perioder med mani eller let mani (hypomani). Disse perioder, som er kendetegnet ved bl.a. udtalt opstemthed og et meget højt aktivitetsniveau, afløses af depressive perioder.
Maniske og depressive symptomer kan også optræde samtidigt, eller med hurtige skift.
Det anslås, at en-to procent af befolkningen i løbet af livet vil udvikle bipolar lidelse.
Behandlingen mod bipolar lidelse består af psyko-edukation – dvs. at lære sygdommen at kende og at lære at håndtere den.
Desuden spiller medicin og psykoterapi også vigtige roller. Det er individuelt hvilken form for behandling, der virker bedst.
Når man er velbehandlet, er det muligt at leve et godt liv med bipolar lidelse.
(Kilde: Psykiatrifonden)