Søvnmønstre kan rumme en nøgle til forståelse af depression

Lundbeckfonden-forsker ser på mulige konsekvenser af søvnmangel i teenageårene. Det sker via forsøg med mus. Kan søvnmangel i teenageårene øge risikoen for, at et menneske senere i livet udvikler depression?

Og kan infektioner i teenageårene yderligere forstærke en sådan depressiv effekt af søvnmangel ved at påvirke nogle af de netværk i hjernen, som regulerer vores søvnfunktioner?

Det er nogle af de spørgsmål, lektor og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet nu vil søge svar på, fortæller hun:

”Vi vil lave en musemodel, der overordnet kan bruges til at undersøge faktorer, der påvirker depression. Det er velkendt, at mange teenagere sover for lidt, og blandt det, vi vil se på, er netop de mulige langsigtede konsekvenser af søvnmangel og infektioner i forhold til udvikling af depression. Altså om søvnmangel i teenageårene senere i livet kan være med til at ’skubbe til’ udvikling af depression hos mennesker, der i forvejen har en disposition for at udvikle denne psykiatriske lidelse”.

Samtidig vil Birgitte Rahbek Kornum via dyreforsøgene undersøge, om det er muligt at finde biologiske og biokemiske faktorer, der kan indikere, at et individ i særlig grad må antages at være sårbar over for depression som følge af søvnunderskud og søvnforstyrrelser.

Hendes forskningsprojekt støttes af Lundbeckfonden i form af en Ascending Investigator-bevilling på 5 millioner kr.

 

Mus og mennesker

Men hvordan kan søvnrelaterede problematikker hos mennesker undersøges gennem dyreforsøg?

Der er tale om museforsøg, og selv om en sådan musemodel i mange henseender ”ikke kommer vanvittigt tæt på mennesker”, så kan den godt bruges til at se på en række forhold i forbindelse med søvn, forklarer Birgitte Rahbek Kornum: ”For både mus og mennesker er pattedyr, og en række basalbiologiske forhold omkring søvn – fx dyb søvn - er meget ens hos alle pattedyr. Derfor er mus anvendelige i denne sammenhæng”.

For at se om – og i givet fald hvordan - søvnforstyrrelser og søvnunderskud i puberteten kan skabe forandringer i en pattedyrhjerne, vil Birgitte Rahbek Kornum og hendes medarbejdere udsætte unge mus for en række test.

Musene befinder sig aldersmæssigt på et udviklingstrin, der svarer til puberteten hos mennesket, og det er en væsentlig pointe, siger Birgitte Rahbek Kornum: ”Vi har en teori om, at der hos mus er et bestemt interval – en periode – hvor deres søvnfunktioner i hjernen er særligt plastiske – altså kan formes - og hvor der derfor dannes nye forbindelser i deres hjerne. Hvis det viser sig at være tilfældet, bliver det næste spørgsmål, om det er muligt at forstyrre denne proces ved at sørge for, at musene sover for lidt”.

Kan søvnmangel i puberteten påvirke dannelsen af bestemte forbindelser i musehjerner, vil det samtidig give forskerne ideer til hvor og hvad de skal kigge efter, hvis de vil undersøge, om søvnmangel på dette udviklingstrin også kan forstyrre hjernefunktioner hos mennesker.

”Hvis det viser sig at være tilfældet, vil der være grundlag for at rådgive forældre til at være ekstra opmærksomme på, at deres teenagebørn får søvn nok”, siger Birgitte Rahbek Kornum.

 

Depressive mus

Depressionsundersøgelserne i Birgitte Rahbek Kornums forskningsprojekt skal gennemføres når de laboratoriemus, der i forsøget systematisk fik forstyrret deres søvn, er blevet voksne.

Her bliver et helt centralt spørgsmål: Om disse mus – sammenlignet med en gruppe jævnaldrende forsøgsmus, som forskerne lod sove normalt i puberteten - i særlig grad udviser tegn på depression?

Nu er det jo ikke muligt at spørge en mus, om den aktuelt føler sig deprimeret. Men det kan alligevel – i en vis udstrækning – afgøres ved hjælp af forsøg, der fokuserer på adfærd, siger Birgitte Rahbek Kornum:

 

”Hvis laboratoriemus mangler energi og ikke kæmper ret meget, når de møder udfordringer i forsøgssammenhænge, kan det forstås som noget, der svarer til en depressiv reaktion.  Det samme kan tilbageholdenhed i forbindelse med forskellige former for belønning - fx når forsøgsmus bliver tilbudt fri adgang til sukkervand, men kun i beskeden udstrækning gør brug af denne mulighed for at spise. Og det er blandt andet sådanne reaktioner vi kigger efter i dyreforsøg, der handler om at udvide forståelsen af biologiske faktorer bag depression hos pattedyr”.

Efter adfærdsforsøgene aflives musene, og så vil Birgitte Rahbek Kornum og hendes kolleger analysere dyrenes hjerner i et forsøg på at kortlægge biologiske og biokemiske konsekvenser af søvnforstyrrelser i teenageperioden.