WS Audiology A/S
WS Audiology er en global ledende virksomhed inden for fremstilling og udvikling af høreapparater og andre innovative løsninger, der hjælper millioner af mennesker med at genvinde hørelsen.
Selskabet, der blev etableret i 2019 ved fusionen af Sivantos og Widex, kombinerer over 140 års erfaring med anvendelsen af banebrydende teknologi til at hjælpe mennesker med høretab, så de kan høre de lyde, der gør livet vidunderligt.
WS Audiology beskæftiger mere end 12.500 medarbejdere på tværs af 45 lande og markedsfører sine differentierede brands og løsninger i flere end 130 markeder. Selskabet har forskningsenheder i Danmark, Tyskland og Singapore og hovedproduktionsfaciliteter i Denmark, Singapore, Kina, Mexico, Polen, USA og Filippinerne.
I regnskabsåret 2022/2023 leverede WS Audiology vækst i omsætningen på 5% til DKK 18.389 millioner drevet af fremgang i alle regioner. Resultatet af den primære drift før afskrivning (EBITDA) steg i samme periode med 14% til DKK 3.581 millioner.
WS Audiology er privatejet af familierne Tøpholm og Westermann, der sammen med Lundbeckfonden ejer 51% af virksomheden via det fælles selskab CN8 A/S, samt EQT (49%). Selskabet CN8 A/S kontrolleres af familierne Tøpholm and Westermann, mens Lundbeckfonden er minoritetsaktionær.