Pressemeddelelse

Lundbeckfonden køber andel af Ellab af Novo Holdings

Ellab, Lundbeckfonden og Novo Holding logo

Novo Holdings meddelte i juni i år, at der er indgået aftale om at købe Ellab fra EQT. Transaktionen er nu godkendt af alle relevante myndigheder, og handlen er gennemført. I samme ombæring er det vedtaget, at Anders Hedegaard tiltræder som ny bestyrelsesformand for Ellab. Endelig har Lundbeckfonden og Novo Holdings indgået en særskilt aftale om salg af en betydelig minoritetsejerandel i Ellab til Lundbeckfonden.
 

Som medtech-virksomhed giver den endnu mere bredde til vores strategiske portefølje af healthcare-virksomheder og repræsenterer et klart skridt henimod vores langsigtede ambition om at udvikle danskbaserede virksomheder til globale ledere på deres felt.
Arne Due-Hansen, Senior Vice President, Strategic Ownerships

Lundbeckfonden, der ligesom Novo Holdings har specialiseret sig i investeringer inden for life science-området, meddeler, at fonden har indgået aftale med Novo Holdings om køb af en betydelig minoritetsandel i Ellab, og således vil komme til at blive en del af selskabets ejerskabskreds sammen med Novo Holdings.

Arne Due-Hansen, chef for Strategiske Ejerskaber i Lundbeckfonden, siger: ’Vi ser frem til at videreudvikle den spændende vækstrejse, som Ellab er på, i partnerskab med Novo Holdings. Som medtech-virksomhed giver den endnu mere bredde til vores strategiske portefølje af healthcare-virksomheder og repræsenterer et klart skridt henimod vores langsigtede ambition om at udvikle danskbaserede virksomheder til globale ledere på deres felt.’


Anders Hedegaard udpeges på baggrund af sin mangeårige erfaring inden for life science-industrien. Han har bl.a. bestredet administrerende direktørposter i selskaberne GN Hearing, Bavarian Nordic og Rodenstock og har desuden gennem en årrække været bestyrelsesformand i ALK.

Anders Hedegaard udtaler: ”Ellab er et fantastisk spændende selskab, der spiller en afgørende rolle inden for den farmaceutiske industri. Jeg ser derfor meget frem til at tiltræde den nye post, og til samarbejdet med Ellabs ledelse og bestyrelse. Desuden glæder jeg mig over, at både Novo Holdings og Lundbeckfonden kommer til at indgå i ejerkredsen, og jeg er sikker på, at begge parter kommer til at udgøre et meget solidt grundlag for Ellabs fremtidige vækst.”

”Vi ser meget frem til at samarbejde med Anders Hedegaard og byde ham velkommen i bestyrelsen. Anders’ baggrund spænder bredt, idet han har indgående kendskab til den farmaceutiske industri, CEO -og bestyrelseserfaring, og har erfaring med både privatejede og børsnoterede selskaber, ” siger Henrik Kjær Hansen, Senior Partner, Principal Investments, Novo Holdings. 


Ellab betjener de 20 største bioteknologiske virksomheder og de 40 største farmaceutiske virksomheder globalt og hjælper dem med at sikre forbrugersikkerhed og overholdelse af lovgivningen, samtidig med at tiden til markedet og risikoen for produkttab reduceres.

 

Gennemførelsen af Lundbeckfondens investering i Ellab er betinget af relevante myndighedsgodkendelser.

Læs mere her om Novo Holdings’ køb af Ellab: Novo Holdings - Novo Holdings to acquire Ellab

 

Om Lundbeckfonden

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med en bred vifte af kommercielle og filantropiske aktiviteter bundet sammen af ønsket om at skabe innovation og ny viden til glæde for patienter. Fonden er den langsigtede og engagerede ejer af flere internationale lægemiddel- og sundhedsvirksomheder; Lundbeck, Falck, ALK og Ferrosan Medical Devices.

Fonden er en aktiv investor i de finansielle markeder, i danske biotekvirksomheder og i dansk forskning gennem Fondens uddelinger til sundhedsvidenskabelige forskningsprogrammer og talenter på danske universiteter og hospitaler. Fondens uddelinger udgør mere end 500 mio. kr. årligt og har et særligt fokus på hjernen. Det omfatter bl.a. verdens største pris inden for hjerneforskning: The Brain Prize.

Om Novo Holdings A/S

Novo Holdings er et dansk holding- og investeringsselskab, der varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver og formue. Novo Holdings har til formål at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed ved at sikre et langsigtet afkast på Novo Nordisk Fondens aktiver.

Novo Holdings er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden og har kontrollerende ejerskab i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S samt varetager en bred investeringsportefølje med fokus på et langsigtet afkast. Novo Holdings forvalter en bred portefølje af aktier, obligationer, fast ejendom samt investeringer i infrastruktur og private equity, og er derudover en af verdens førende investorer inden for life science. Gennem sine Seeds, Venture, Growth og Principal Investments teams investerer Novo Holdings i virksomheder på alle udviklingsstadier.

Ved udgangen af 2022 havde Novo Holdings samlede aktiver til en værdi af 805 mia. kr.
www.novoholdings.dk.

Om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhversdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
https://novonordiskfonden.dk