Tore Bjerregaard Stage

”Det var da en interessant sammenhæng”, husker Tore Bjerregaard Stage at han tænkte, da han i 2015 var ved at afslutte sin ph.d. i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet (SDU).

I ph.d.-projektet indgik blandt andet forskellige observationer af patienter, der fik blodfortyndende medicin for at undgå blodpropper – en forebyggende behandling, som typisk gives i forbindelse med hjerteflimmer. Og nogle af disse patienter fik også udskrevet blodsukkersænkende medicin, fordi lægerne opdagede, at de desuden havde type 2 diabetes, fortæller Tore B. Stage:

”Det, der dengang undrede mig, var, at jeg kunne konstatere, at den blodfortyndende medicin holdt op med at virke hos disse patienter, når de begyndte at at tage medicinen mod type 2 diabetes. Og set i bakspejlet var det i virkeligheden lige dér, jeg fik ideen til det projekt, jeg nu har fået et Lundbeckfonden fellowship til at gennemføre”.

Tore B. Stage, 31, er i dag lektor ved Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU, og det overordnede tema for hans forskning handler om at finde årsager til, at et givet medicinsk præparat aldrig virker 100 procent ens fra patient til patient, fx når det gælder den optimale dosis. Bestræbelserne på at nå derhen – og altså kunne tilbyde skræddersyede doseringer og behandlinger – kendes også under betegnelsen præcisionsmedicin.

I sit fellowprojekt vil Tore B. Stage i samarbejde med andre farmaceuter og med læger og biomedicinere bruge en avanceret cellemodel med levende humane leverceller fra patienter. Disse celler placeres i små ’brønde’, og ved at ’fodre’ levercellerne med sukkerstoffer vil forskerne blandt andet kunne undersøge, om sukkeret nedsætter cellernes evne til at nedbryde lægemidler.

Disse undersøgelser foregår i laboratoriet, men forskerne vil også gennemføre egentlige patientforsøg, fortæller Tore B. Stage:

”Vi vil arbejde med patienter, som netop har fået diagnosticeret type 2 diabetes. Inden de får blodsukkersænkende medicin, vil vi give dem en ’cocktail’ af lægemidler. Denne ’cocktail’ får de kun én gang, og stofferne er doseret så lavt, at de ikke kan skade patienterne. På den måde kan vi måle patienternes evne til at nedbryde de medicinske stoffer. Når vi har disse målinger på plads – og når deltagerne efterfølgende har været på blodsukkersænkende medicin i en periode – gentager vi forsøget for at se, hvordan de nu reagerer”.

På den måde håber Tore B. Stage at kunne svare på en række spørgsmål, herunder: Om blodfortyndende medicin mere generelt påvirkes af medicin mod type 2 diabetes? Og om medicin mod type 2 diabetes muligvis også påvirker effektiviteten af andre lægemidler?

Den viden vil være af betydning, når læger skal sætte en person i behandling for type 2 diabetes, som i dag er diagnosticeret hos 235.000 danskere, siger Tore B. Stage: ”Og på længere sigt vil sådanne resultater forhåbentlig også kunne bidrage til udvikling af præcisionsmedicin inden for både diabetes og andre sygdomme”.