Mustafa Ghanizada
DARE Fellowship: Faktorer som udløser autoimmune sygdomme
Mustafa Ghanizadas forskning handler om at se på nogle af kroppens T-celler, der muligvis spiller en særlig rolle i forbindelse med udvikling af autoimmune sygdomme. Han skal arbejde med ’mini-organer’, som i en række henseender opfører sig som menneskekroppen.
Hvorfor udvikler nogle mennesker autoimmune sygdomme – altså sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne celler?
”Det korte svar er, at vi endnu ikke forstår de biologiske mekanismer, som er på spil – men det er inden for dette felt, jeg skal forske ved Stanford University”, siger Mustafa Ghanizada.
Han er 24 år, læser medicin ved Københavns Universitet – og mangler to år i at være færdig som læge.
Mustafa Ghanizada skal kigge på den type autoimmune sygdomme, hvor der dannes antistoffer mod patientens egen krop, som det fx sker ved multipel sklerose (MS), lupus og leddegigt:
”Autoimmune sygdomme rammer rigtigt mange mennesker, især i de industrialiserede lande. Jeg skal blandt andet undersøge, hvor i immunsystemet det mere specifikt går galt, når kroppen i forbindelse med udvikling af en autoimmun sygdom begynder at danne antistoffer mod sig selv. For skal man kunne behandle en sygdom, er man nødt til at vide hvorfor og hvordan den opstår”, fortæller han.
Mustafa Ghanizada skal som DARE-stipendiat forske ved Stanford University, og han kommer til at arbejde i professor Mark Davis’ laboratorium.
Mark Davis er specialist i det humane immunsystem, og han har udviklet en ny model, som i laboratoriet – in vitro – gør det muligt at undersøge dette system.
Metoden er baseret på organoider, såkaldte mini-organer, som er skabt på basis af humane celler. På den måde kan man frembringe cellestrukturer, der i en række vigtige henseender kan efterligne de biologiske forhold i menneskekroppen.
De celler, der arbejdes med i Mark Davis’ laboratorium, stammer fra tiloversblevne humane mandler (tonsiller), som børn har fået fjernet ved operation for at forebygge en godartet, men generende tilstand – typisk tilbagevendende betændelse eller søvnapnø.
Mandlerne er en del af det humane immunforsvar, og ved at lave ’mini-mandler’ på basis af de tiloversblevne tonsiller kan man få et biologisk materiale, som i høj grad minder om det humane immunsystem.
Og det gør det muligt at undersøge et centralt spørgsmål, fortæller Mustafa Ghanizada:
”Nemlig, om nogle af de T-celler, vi naturligt har i vores immunsystem, muligvis spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med autoimmune sygdomme”.
T-cellerne – og dem er der flere forskellige typer af - bærer populærnavnet ’dræberceller’. De gør de, fordi de står for at bortskaffe uønskede celler i kroppen, herunder kræftceller og celler, som er inficeret af virus.
”Men spørgsmålet er altså, om nogle af disse dræber T-celler også kan være med til at udløse antistoffer rettet mod kroppen selv – og dermed udvikle autoimmun sygdom. Det glæder jeg mig til at undersøge”, siger Mustafa Ghanizada.
Mustafa Ghanizadas danske vejleder er professor Søren Buus, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.
