Ulf Andersson Vang Ørom

Mange kender til RNA fra de stik i armen, de har fået med mRNA-vacciner under Coronapandemien, men medicin rettet mod RNA er noget andet.

Og RNA-medicin adskiller sig fra andre typer af lægemidler ved at ændre på eller eliminere RNA, og dermed påvirke cellernes funktioner.

Ligesom vi har DNA i alle kroppens celler, har vi RNA, og det har forskellige former og funktioner. Mest kendt er mRNA, messenger RNA, som er en slags budbringere, molekyler, som aflæser gensekvensernes ”opskrifter” på proteiner, som er involveret i en lang række af cellernes processer.

Og mRNA er netop relevant i forhold til Huntingtons sygdom, hvor proteiner spiller en afgørende rolle. Sygdommen er arvelig. Medmindre begge forældre har sygdommen, vil barnet have en rask kopi og en syg kopi af genet.

Mens det er muligt at identificere genfejlen, har det hidtil været umuligt at se forskel på det raske og det syge mRNA.

Men Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en vigtig opdagelse, i øvrigt også med støtte fra Lundbeckfonden.

Han har opdaget i musemodeller, at det syge mRNA har en anden struktur, end det raske på grund af nogle såkaldte modifikationer, kemiske ændringer.

Det er normalt, at mRNA gennemgår tusindvis af modifikationer, men det syge mRNA er udsat for nogle, som er unikke, og de kommer til udtryk i en anden kemisk struktur.

Det betyder, at det er muligt at identificere det syge mRNA, og ramme det med målrettet medicin.

”mRNA har normalt en god veldefineret struktur. Det folder sig på en bestemt måde. Men de her modifikationer af det syge mRNA gør, at strukturen ændrer sig, og bliver mere ustabil. Det har indflydelse på dets funktion. Og i Huntingtons kan det altså føre til proteinophobninger i cellerne.”

Ulf Andersson Vang Ørom har også identificeret nogle stoffer, små molekyler, som er i stand til at hæfte sig fast på netop den struktur, som det syge mRNA har.  Og hvis molekylerne samtidig kan neutralisere eller nedbryde mRNA, så er det muligt at få has på produktionen af sygdomsfremkaldende protein hos personer med Huntingtons.

Og det vel at mærke uden at gøre skade på selve cellen eller på det raske mRNA. Og det er en helt ny tilgang selektivt at fjerne det sygdomsfremkaldende mRNA.

Andre forskere har tidligere i et forsøg med patienter elimineret både det raske og det syge mRNA.

”Patienterne fik det dårligt, så det raske mRNA skal være der. Det er kun det syge, der skal væk – og det er udfordringen,” siger Ulf Andersson Vang Ørom.