Catharina Lerche

En ny analysemetode til at afsløre fusk i fødevarebranchen – fx om et slagteri er faldet for fristelsen til at blande hestekød eller indvolde i oksefarsen – skal i løbet af få år gøre det både hurtigere og mere patientvenligt at finde og behandle almindelig hudkræft.

Det er hovedsigtet med det fellowship, seniorforsker Catharina Lerche fra Bispebjerg Hospitals Hudafdeling har fået. Catharina Lerche, 41, er oprindelig uddannet farmaceut. Hun har siden 2004 været ansat på Bispebjerg Hospitals Hudafdeling, hvor hun forsker i behandling af hudkræft – og hun har skrevet ph.d.- og postdoc-afhandling inden for dette cancerspeciale. 

Den analysemetode, Catharina Lerche vil prøve at tilpasse behandling af almindelig hudkræft, hedder REIMS massespektrometri. Den er udviklet af Zoltan Takats, professor i analytisk kemi ved Imperial College London – og via REIMS massespektrometri kan man på få sekunder afsløre fx svindel med kød.

Det sker ved at udstyret lynopvarmer – brænder – en lille-bitte prøve af det væv, der skal undersøges, forklarer Catharina Lerche: ”I den røg, der udvikles, kan REIMS-udstyret genkende kemiske profiler fra fedtstoffer – og dermed blandt andet afgøre, om der udelukkende er hakket oksekød i en pakke, der sælges som oksefars”.

På samme måde bør udstyret kunne indstilles til at skelne mellem rask væv og væv fra almindelig hudkræft i forbindelse med patientundersøgelser, siger hun: ”Og det er hypotesen bag mit fellows-projekt, som jeg udfører i samarbejde med lektor Christian Janfelt fra Institut for Farmaci ved Københavns Universitet og med professor Zoltan Takats”.

Ved hjælp af fellows-bevillingen fra Lundbeckfonden kan Catharina Lerche anskaffe det nødvendige REIMS-udstyr, som vil blive opstillet på Bispebjerg Hospital.

Inden selve testningen kan gå i gang, skal der dog opbygges et såkaldt referencebibliotek – en stor og repræsentativ database med prøver af henholdsvis rask hud og hud med tumordannelse fra almindelig hudkræft. Det er nemlig fedtstofprofilerne fra disse prøver, der skal være det sammenligningsgrundlag, som gør udstyret i stand til her og nu at skelne mellem rask væv og væv fra almindelig hudkræft.

Omkring 150.000 danskere har almindelig hudkræft – og årligt opdages ca. 40.000 nye tilfælde. Almindelig hudkræft er som hovedregel langt mindre aggressiv end modermærkekræft. Den kan imidlertid i visse tilfælde udvikle sig til alvorlig cancer, og skal derfor behandles – enten kirurgisk eller ved hjælp af en creme, der gør cancercellerne så lysfølsomme, at de dør.

”I dag kræver det typisk tre konsultationer samt laboratorieprøver at fastslå, om der er tale om almindelig hudkræft. Ved hjælp af REIMS-udstyr tilpasset opgaven bør svaret kunne skaffes på sekunder – fra en lille hudprøve, som tages under lokalbedøvelse. Samtidig kan man muligvis koble udstyret sammen med en laserteknologi – så cancervævet kan bortopereres, når det opdages. Det vil gøre hele forløbet nemmere og mindre stressende for patienten – og billigere for sundhedssystemet”, siger Catharina Lerche.