Freja Tang Severinsen

Standardbehandlingen mod lymfekræft er kemoterapi – altså cellegift – og det har den ønskede effekt hos 60-70 procent af patienterne.

De patienter, som viser sig ikke at få gavn af kemoterapien, tilbydes i dag som såkaldt andenlinje-behandling en knoglemarvstransplantation:

Først tappes nogle af patientens egne stamceller – herefter får patienten en meget kraftig dosis kemo, der dræber kræftcellerne.

Denne dosis er imidlertid så kraftig, at den også slår immunforsvaret ned.
Derfor får patienten nu en transplantation med sine egne stamceller, der danner et ’nyt’ immunforsvar – og denne behandling fører for nogle patienter til langsigtet overlevelse.

”Jeg skal studere funktionen af det ’nye’ immunforsvar, lymfekræftpatienter etablerer efter en knoglemarvstransplantation”, forklarer Freja Tang Severinsen.
Hun er 24 år, læser medicin ved Aalborg Universitet – og skal arbejde i laboratoriet hos sin amerikanske vejleder, Surbhi Sidana, der er læge og forsker med speciale i blod- og knoglemarvssygdomme ved Stanford Universitet.

Der er lavet en del studier af immunforsvarsfunktionen efter knoglemarvstransplantationer, men der er typisk tale om studier, som er gennemført i det første år efter behandlingen.
Freja Tang Severinsen vil derimod gennemføre et langtidsstudie af immunfunktionen efter behandling – ved at kombinere oplysninger fra både amerikanske og danske patientdatabaser:

”Et af de spørgsmål, jeg vil undersøge, handler om hvornår immunfunktionen hos en lymfekræftpatient normaliseres efter en knoglemarvstransplantation – i den udstrækning, den bliver normal”, siger Freja Tang Severinsen.

I de patientdatabaser, hun får adgang til, vil hun kigge efter infektioner for at se, om lymfekræftpatienter i årene efter en knoglemarvstransplantation i særlig grad har problemer med at bekæmpe eksempelvis bestemte bakterier:
”Og hvis det er tilfældet, kunne man måske undgå nogle af disse infektioner ved forebyggende at give patienterne antibiotika”, siger Freja Tang Severinsen.

Endelig skal hun beskæftige sig med en række spørgsmål i relation til immunforsvaret hos kræftpatienter, som har modtaget behandling med CAR-T.

CAR-T er også en andenlinje-behandling:
Her høster man såkaldte ’dræberceller’ - T-celler – fra patienten.
Disse celler bliver ved hjælp af genetisk manipulation tilført en form for virus – hvorefter de opformeres i et laboratorium og derefter gives tilbage til patienten i drop.
De manipulerede celler er i stand til at genkende overfladestrukturer på kræftcellerne, som de nu går i gang med at ødelægge.

CAR-T er en teknisk kompliceret og bekostelig behandling – en behandling koster omkring 4 millioner kr.

CAR-T har i de sidste cirka ti år været brugt til behandling af et begrænset antal lymfekræftpatienter i blandt andet USA.
I Danmark har Rigshospitalet i foråret 2021 - med succes - brugt CAR-T til behandling af fire børn og unge med stærkt fremadskreden leukæmi.

”Sammenlignet med knoglemarvstransplantation øges overlevelsen markant, når man bruger CAR-T som andenlinje-behandling ved lymfekræft”, fortæller Freja Tang Severinsen:

”Her taler vi om en overlevelse på 40-50 procent efter fem år – mod cirka 20 procent ved andenlinje-behandling med knoglemarvstransplantation. Men CAR-T har også nogle bivirkninger. Den dræber blandt andet de celler, som laver antistoffer mod virus, bakterier og svampe. Jeg skal se på data fra cirka 600 amerikanske CAR-T patienter for at prøve at finde ud af, om disse bivirkninger betyder, at patienterne i særlig grad er sårbare over for visse mikroorganismer”.

Freja Tang Severinsens danske mentor er Tarec El-Galaly, professor og overlæge på Hæmatologisk Afd., Aalborg Universitetshospital.