Janne Sørensen
Increasing diversity competences among academic staff at the Faculty of Health and Medical Sciences
Styrkelse af diversitets-kompetencer blandet videnskabelige ansatte på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Danmark bliver mere mangfoldigt, hvilket også afspejles blandt ansatte og studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Københavns Universitet, hvorfor de ansatte møder kolleger og studerende med mange forskellige baggrunde, f.eks. socioøkonomisk status, etnicitet, nationalitet, køn, seksualitet. Mangfoldighed kan være en fordel i forhold til at frembringe nye perspektiver og sætte gang i innovation, men kan også forårsage gnidninger og usikkerhed blandt ansatte og studerende.
Dette projekt vil udvikle og afprøve et uddannelsesforløb, der sigter mod at forbedre diversitets-kompetencer, herunder viden og bevidsthed blandt det videnskabelige personale på SUND. For at imødekomme de ansattes behov for fleksibilitet, vil kurset blive udbudt som et Blended Learning forløb, hvor temaet vil blive tilgået med forskellige didaktiske metoder, som kan sætte gang i refleksion og diskussion.