Thomas Jepps

Hvis man kan blive klogere på, hvad der egentlig går galt, når mennesker udvikler forhøjet blodtryk – hypertension – kan man måske samtidig få ideer til nye og mere effektive medicinske behandlinger.

Det er et af de temaer, lektor Thomas Qvistgaard Jepps fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet skal undersøge via sit Lundbeckfonden-fellowship.

Thomas Qvistgaard Jepps, 32, er oprindelig fra Storbritannien. Han blev i 2013 ph.d. i vaskulær fysiologi – læren om blodkarrenes fysiologi – samt i farmakologi fra St George’s, University of London; det danske mellemnavn Qvistgaard har han giftet sig til.

For at forstå den fysiologi, der hersker i blodkredsløbet, arbejder Thomas Qvistgaard Jepps med en særlig forskningsmodel på Biomedicinsk Institut. Den involverer en myograf – et udstyr, som i laboratoriet gør det muligt at undersøge pulsårer fra både forsøgsdyr og mennesker under omstændigheder, der kommer meget tæt på et biologisk miljø.

De pulsårer, Thomas Qvistgaard Jepps og hans kolleger arbejder med, kan holdes i live i nogle få dage i laboratoriet – og indgå i forskellige forsøg.

 I forbindelse med sit Lundbeckfonden-fellowship vil Thomas Qvistgaard Jepps blandt andet helt ned på enkeltcelle-niveau undersøge, hvordan forskellige proteiner bevæger sig rundt i de muskelceller, der sidder i pulsåre-væggen.

Thomas Qvistgaard Jepps vil have særligt fokus på hvordan det såkaldte mikrotubuli-netværk arbejder i pulsårernes muskelceller. Dette netværk fungerer populært sagt som et vejnet, der blandt andet muliggør transport af proteiner rundt i den enkelte muskelcelle.

 Et af de spørgsmål, Thomas Qvistgaard Jepps vil undersøge, er, om beskadigelser af dette vejnet kan være en medvirkende årsag til de forandringer i pulsårerne, der kan ses i forbindelse med forhøjet blodtryk?

I Thomas Qvistgaard Jepps’ forskningsprojekt indgår også et klinisk forsøg. Det skal vise, om et medicinsk præparat, der længe har været på markedet – men inden for et andet behandlingsområde – også kan bruges mod forhøjet blodtryk, fortæller han:

”Vi ved, at dette præparat kan påvirke blodkarrene, og at det kan reducere forskellige hjerterelaterede lidelser. Nu vil vi så prøve at finde ud af, om det også repræsenterer forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med forhøjet blodtryk, som er den hyppigste årsag til hjerte-kar-sygdomme”.

Er det tilfældet, kan det medicinske præparat vise sig at have potentiale til at blive et attraktivt behandlingstilbud til patienter overalt på kloden. Og det vil samtidig være et smukt eksempel på, ”at laboratorieforsøg inden for fysiologi kan bringes helt ud til patienterne. Det er min vision”, siger Thomas Qvistgaard Jepps. 

Det kliniske forsøg vil blive udført i samarbejde med forskere fra University of Sidney i Australien.