Daniel Hargbøl Madsen

Kræftbehandling indebærer ofte, at patienten får stråler eller kemoterapi – eller immunterapi, som de seneste år er kommet stadig mere på banen.

Immunterapi handler om at styrke patientens eget immunforsvar ved at aktivere de såkaldte T-celler, der er en del af immunforsvaret hos mennesker og andre pattedyr. De kaldes også for immunforsvarets ’dræberceller’, og deres job er at skaffe kroppen af med uønskede celler, herunder kræft.

Immunterapi har vist sig at være særdeles effektiv i forhold til modermærkekræft, og immunterapi bruges nu også ved behandling af andre former for cancer, fx visse typer lungekræft.

Virker immunterapien optimalt, har den potentiale til at slå samtlige kræftceller hos en patient ihjel – og dermed gøre vedkommende helt rask. Men i mange tilfælde virker terapien desværre ikke – og man kan ikke forklare hvorfor.

”Det er lige præcis det spørgsmål, jeg i løbet af de næste fem år skal undersøge via mit Lundbeckfonden fellowship”, fortæller Daniel Hargbøl Madsen, der har en ph.d. i biokemi og leder en af forskningsgrupperne ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

For at prøve at forstå, hvorfor immunterapi i nogle tilfælde ikke virker, vil Daniel Hargbøl Madsen, 39, foretage en række dyreforsøg med genmanipulerede mus. Og det er forsøg, som sætter fokus på cellemiljøet i en kræftsvulst, forklarer han:

”Når man taler om en kræftsvulst – en tumor – så består den både af kræftceller, raske celler og bindevæv. Jeg har i nogle år arbejdet med dette mikromiljø for at se, om det i visse tilfælde kan være de raske celler og bindevævet i en kræftsvulst, som på en eller anden måde forhindrer immunterapien i at virke. Det er der faktisk noget, som tyder på, godt kan være tilfældet, viser min forskning – og meningen med mit fellowship er, at jeg skal forfølge det spor”.

En af de former for immunterapi, Daniel Hargbøl Madsen skal arbejde med, handler om checkpoints, siger han:

”Tjekpoints styrer T-cellernes aktivitetsniveau – altså hvor hårdt disse dræberceller rydder op i vores organisme, og tjekpoints sørger for, at T-cellerne ikke bliver overaktive. Det er en vigtig bremse og balance når vi er raske og ikke har behov for at få fjernet syge celler, fx kræftceller. Men i samme øjeblik, der er kræft til stede, har vi brug for, at T-cellerne arbejder endnu hårdere – og det kan man få dem til ved at behandle med såkaldte tjekpoint-hæmmere, som er en særlig form for immunterapi”.

For at gøre denne form for immunterapi mere effektiv, vil Daniel Hargbøl Madsen gennemføre en række forsøg med laboratoriemus, der via genetisk manipulation har fået en kræftlidelse.

 Disse forsøg skal vise, om de raske celler og bindevævet i tumoren reducerer effekten af immunterapien – og om man via en øget forståelse af disse mekanismer kan udvikle en bedre kræftbehandling.