Peter Haahr

”Via min forskning håber jeg at kunne lægge nogle af de brikker, som mangler at komme på plads i et stort puslespil, der drejer sig om at forstå hvordan vore celler opdager og reagerer på forskellige typer stress”, siger lektor Peter Haahr, Ph.d. i molekylær biomedicin og lektor ved Center for Genekspression på Københavns Universitet (KU).

Peter Haahr, 36, er en af de fem yngre, særligt talentfulde forskere, som i 2024 modtager et Lundbeckfonden Fellowship på i alt 10 millioner kr. Bevillingen udbetales over de næste fem år, og den gør det muligt for Peter Haahr at etablere egen forskningsgruppe på KU ved Center for Genekspression.

De processer bag cellestress, Peter Haahr sammen med sine medarbejdere i forskningsgruppen vil prøve at skaffe ny viden om, handler overordnet om hvordan humane celler på molekylært niveau prøver at håndtere forskellige forstyrrelser, stress-skader og trusler forårsaget af fx kemiske stoffer i cellernes miljø eller UV-stråling fra solen.

Når celler på den måde beskadiges eller stresses, vil de reagere ved at re-programmere deres genekspression - for at tilpasse sig den nye situation og dermed overleve. Eller, i værste fald, igangsætte en proces, der fører til celledød, fortæller Peter Haahr:

”Denne re-programmering sker via et ’maskineri’, der modtager advarsler om potentielle farer fra en række højt specialiserede proteiner, som dermed også styrer processen. Men hvis disse mekanismer ikke er i balance, kan det skabe problemer i form af alvorlig sygdom. I min forskningsgruppe vil vi prøve at forstå hvordan dette system mere detaljeret arbejder når humane celler konfronteres med stress, som de skal forholde sig til. Ved at skaffe ny viden om det, kan vi samtidig få en bedre forståelse af sygdomsmekanismer – og dermed måske også ideer til udvikling af nye behandlinger af fx visse typer cancer”, siger Peter Haahr.

Forskningsprojektet indebærer en lang række celleforsøg, bl.a. med humane celletyper – herunder genmanipulerede cancerceller. Ved at bruge en ny teknologi, der effektivt kan introducere forskellige genmutationer i millioner af celler på én gang – og samtidig måle påvirkningen af disse på cellernes stressforsvar – håber forskerne at få et klarere billede af, hvordan dette ’maskineri’ fungerer. Og af hvilke gener, som specifikt er involveret.

”At vi bruger cancerceller i mange af disse forsøg, hænger bl.a. sammen med, at denne type cancerceller er nemme at arbejde med”, siger Peter Haahr: 

”Men det har også noget at gøre med, at cancerceller er nogle af de mest stressede celler, der optræder hos mennesker. Mange cancerceller er simpelthen afhængige af det beredskab, der beskytter vores celler mod stress, for at de kan vokse uhæmmet. Kan man få en bedre forståelse af de mekanismer, kan det også rumme et potentiale i forhold til udvikling af nye cancerbehandlinger”.