Pressemeddelelse

Banebrydende arbejde inden for computational og teoretisk neurovidenskab tildeles verdens største hjerneforskningspris

The Brain Prize Medal

Professorerne Larry Abbott, Terrence Sejnowski og Haim Sompolinsky har været banebrydende inden for computational og teoretisk neurovidenskab og ydet afgørende bidrag til vores forståelse af hjernen. De har også været med til at bane vejen for udviklingen af ​​hjerne-inspireret kunstig intelligens. Deres indsats belønnes med The Brain Prize 2024.

Lundbeckfonden har annonceret modtagerne af The Brain Prize 2024, som er verdens største pris for fremragende bidrag til neurovidenskab. Dette års pris anerkender tre førende hjerneforskeres banebrydende arbejde – professor Larry Abbott fra Columbia University (USA), professor Terrence Sejnowski fra Salk Institute (USA) og professor Haim Sompolinsky fra Harvard University (USA) og Hebrew University (Israel).

Teoretisk og computational neurovidenskab danner baggrund for moderne neurovidenskab og får stadigt større betydning. Vinderne af The Brain Prize 2024 har ydet banebrydende bidrag til disse videnskabelige områder ved at afdække nogle af de principper, der styrer hjernens struktur, funktion og dermed ​​kognition og adfærd.

The Brain Prize 2024 til en værdi af 10 millioner DKK

Prisen tildeles: Larry Abbott (USA), Terrence Sejnowski (USA) og Haim Sompolinsky (Israel/USA) for deres grundlæggende arbejde inden for computational og teoretisk neurovidenskab.

Formanden for The Brain Prize-udvælgelseskomitéen, professor Richard Morris, forklarer begrundelsen bag dette års tildeling:

”Det er utænkeligt at forestille sig moderne hjernevidenskab uden den samtidige udvikling af computational og teoretisk neurovidenskab. De tre forskere har anvendt nye og sofistikerede tilgange fra fysik, matematik og statistik til at studere hjernen. De har udviklet afgørende værktøjer til analyse af yderst komplekse datasæt, der i dag frembringes af eksperimentelle neuroscienceforskere. De tre prisvindere har også udviklet modeller til at forstå nogle af hjernens mest fundamentale processer såsom læring, hukommelse, perception og hvordan, hjernen kortlægger den ydre verden. De har også givet afgørende ny indsigt i, hvad der kan gå galt ift. alvorlige sygdomme i hjernen, så som epilepsi, Alzheimers sygdom og skizofreni. Derudover har deres videnskabelige resultater banet vejen for udviklingen af ​​hjerne-inspireret kunstig intelligens, én af ​​vor tids nye og transformerende teknologier."

På vegne af Lundbeckfonden sender CEO Lene Skole sine varmeste lykønskninger til hver af de tre Brain Prize-modtagere:

”Deres skelsættende forskning har skabt afgørende viden og banet vejen for, at andre forskere bedre kan forstå kritiske hjernefunktioner, også i forhold til sygdomme. Det er helt i tråd med vores formål ’bringing discoveries to lives’ . Deres videnskabelige bestræbelser begyndte i 70'erne, og deres beslutsomhed, mod og vedholdenhed gennem årtier bør tjene som inspiration for andre forskere og fortjener om noget at blive belønnet."

 

Fakta om teoretisk og computational neurovidenskab

Den menneskelige hjerne består af cirka 100 milliarder neuroner forbundet med billioner af synaptiske forbindelser. Hver funktion hjernen udfører afhænger af informationsstrømmen gennem disse enormt komplekse netværk af neuroner. Et grundlæggende mål for neurovidenskab er at forstå, hvordan disse netværk er koblet sammen, og hvordan mønstrene for neural aktivitet i dem skaber kognition og adfærd. Alene hjernens kompleksitet kræver en teoretisk og computational tilgang, hvis man vil forstå hjernen.

Teoretisk og computational neurovidenskab bruger matematik, datalogi, teoretisk analyse og abstraktioner af hjernen til at forstå de principper, der ligger til grund for hjernens opbygning, hvordan den behandler information, genererer adfærd og skaber de kognitive funktioner som perception, fantasi, intelligens, dannelse af viden, hukommelse, problemløsning, beslutningsprocesser og sprog. Feltet har lagt grundlaget for udviklingen af ​​AI - en af ​​de mest revolutionerende udviklinger inden for moderne videnskab.


Læs mere om dette års prismodtagere og deres forskning: 

Computational and theoretical neuroscience

Larry Abbott, Terrence Sejnowski and Haim Sompolinsky have made pioneering contributions to the field of computational and theoretical neuroscience and have made seminal contributions to our understanding of the principles that govern the brain’s structure, dynamics and the emergence of cognition and behaviour.

 


 

Om The Brain Prize

The Brain Prize er verdens største pris inden for hjerneforskning, og den uddeles hvert år af Lundbeckfonden. Prisen anerkender banebrydende fremskridt inden for ethvert område af hjerneforskning; fra grundlæggende neurovidenskab til anvendt klinisk forskning. Modtagere af The Brain Prize kan være af enhver nationalitet og arbejde i ethvert land i verden. Siden den første gang blev uddelt i 2011, er The Brain Prize blevet tildelt 47 forskere fra 10 forskellige lande.

Prismodtagerne har fået overrakt prisen af Hans Kongelige Højhed, Kong Frederik af ​​Danmark, ved en ceremoni i København.

Om Lundbeckfonden

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med en bred vifte af kommercielle og filantropiske aktiviteter bundet sammen af ønsket om at skabe innovation og ny viden til glæde for patienter. Fonden er den langsigtede og engagerede ejer af flere internationale lægemiddel- og sundhedsvirksomheder; Lundbeck, Falck, ALK, Ferrosan Medical Devices og Ellab.

Fonden er en aktiv investor i de finansielle markeder, i danske biotekvirksomheder og i dansk forskning gennem Fondens uddelinger til sundhedsvidenskabelige forskningsprogrammer og talenter på danske universiteter og hospitaler. Fondens uddelinger udgør mere end 500 mio. kr. årligt og har et særligt fokus på hjernen. Det omfatter bl.a. verdens største pris inden for hjerneforskning: The Brain Prize.