Direktør i Lundbeckfonden: Hvorfor er danske iværksættere ikke interesserede i erhvervsfondsmodellen?
Den danske fondsejemodel bidrager med arbejdspladser, store skattebetalinger og giver iværksættere ro til at vokse og udvikle. Så hvorfor er modellen ikke mere udbredt blandt danske iværksættere, spørger Lene Skole
I udlandet har iværksættere fået øje på den unikke, danske erhvervsfondsmodel, der har skabt stor værdi for dansk erhvervsliv og økonomi. Men interessen er ikke særlig stor hos danske iværksættere, og det er ærgerligt, skriver Lene Skole.
Lene Skole Adm. direktør, Lundbeckfonden
I slutningen af september bragte medier verden over historien om, at Patagonias stifter, franskmanden Yvon Chouinard, har foræret hele sin virksomhed til en fond med det formål at sikre, at Patagonias fremtidige overskud skal bruges til bekæmpelse af menneskeskabte miljøforandringer. ”Jorden er vores eneste aktionær”, som Yvon blev citeret for.
Mens USA og resten af verden lyttede henført til Chouinards udmelding, er fondskonstellationen velkendt i Danmark, hvor den har mere end 100 år på bagen. Ërhvervsfondsmodellen – med store danske virksomheder, der har erhvervsdrivende fonde som ejere – er et unikt særkende ved Danmark.
Faktisk er vi det land i verden, hvor denne type fonde fylder mest i erhvervslivet: Fondenes ejerskaber udgør 1 procent af danske virksomheder, men repræsenterer hele 70 procent af markedsværdien på fondsbørsen.
Og hvis man tror, det er ren filantropi, tager man fejl: Det er god og bæredygtig forretning med et bredt samfundsansvar og et klart formål.
Fondsejede virksomheder generer stor værdi
Ønsket om at gøre en positiv forskel i verden – ud over at generere forretningsresultater – stod også højt på
Er andre ejerskabsformer mere attraktive? Det korte svar er nej – især for de innovations- og videnstunge brancher, hvor der er behov for tid og penge til at udvikle virksomheden
agendaen hos de visionære mennesker, som årtier tilbage stiftede nogle af de store danske fonde. Fonde, der i dag står som medejere bag globale, succesfulde virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk, Mærsk, Hempel og Lundbeck.
Stifterne var drevet af stærke visioner og værdier, og de havde et ønske om at sikre den langsigtede gavnlige udvikling af deres virksomhed, som gerne skulle kunne skabe overskud til fremme af stifternes mission. For Lundbeckfondens stifter, Grete Lundbeck, handlede missionen om ny viden og forskning indenfor sundhedsvidenskaben. For andre handlede missionen om kunst og kultur eller sociale forhold.
Historisk har disse fondsejede virksomheder genereret stor værdi for dansk erhvervsliv, og gør det fortsat, fordi der står en ejer bag, som er med på den lange bane og dermed sikrer ro på bagsmækken – også gennem tider med ustabilitet og usikkerhed.
Jeg vil vove den påstand, at uden de erhvervsdrivende fonde, havde vi ikke et Novo Nordisk, Carlsberg eller Lundbeck på danske hænder i dag. Og dermed ville staten gå glip af tusindvis af arbejdspladser, store skattebetalinger og midler til forskning og kultur mm.
Andre ejerskabsformer er ikke attraktive
Så hvor står fondsejerskabet i dagens Danmark – og hvor er interessen fra danske iværksættere, der sidder med ideerne og har brug for ro til at vokse og udvikle dem?
Det er nok ikke et begreb, der er top-of-mind blandt danske iværksættere. Derimod er der klare internationale strømninger i blandt andet Holland, Norge og Tyskland, hvor unge iværksættere taler passioneret om fondsejerskabet og den danske model. I september deltog jeg som keynote-taler på en konference i Berlin om netop emnet fondsejerskab.
Fondsmodellen er en fleksibel ejerskabsform, som i dag fungerer fint i kombination med andre ejerskabsmodeller som eksempelvis en børsnotering eller familieeje
Der var iværksættere fra hele Europa, og jeg oplevede på nært hold en kæmpe interesse for denne ejerskabsform; på engelsk kaldet steward ownership. En interesse, som både handler om at sikre videreførelse af en konkurrencedygtig virksomhed, man som iværksætter selv har brugt blod, sved og tårer på at opbygge, og samtidig at have et større purpose – mening, om man vil.
Jeg undrer mig over, at vi ikke ser større interesse for denne ejerskabsform i dansk erhvervsliv. Er andre ejerskabsformer mere attraktive? Det korte svar er nej – især for de innovations- og videnstunge brancher, hvor der er behov for tid og penge til at udvikle virksomheden.
Fleksibel ejerskabsform
At en virksomhed bliver ejet af en erhvervsdrivende fond, betyder ikke, at der kun er én fast ejerskabsstruktur. Fondsmodellen er en fleksibel ejerskabsform, som i dag fungerer fint i kombination med andre ejerskabsmodeller som eksempelvis en børsnotering eller familieeje.
Ude i verden er der stigende interesse for fondsejerskabet som ejermodel, og jeg håber, interessen også vil sprede sig i Danmark.
Jeg har stor forståelse for, at iværksættere, der har brugt årevis på at skabe en forretning, har et ønske om at tjene penge. For virksomhedsdrift handler om værdiskabelse. Også den finansielle.
Men kære iværksættere og virksomhedsejere: Gør jer selv den tjeneste og overvej forskellige konstellationer, når I gør jer tanker om fremtiden - også når en eventuel virksomhedsoverdragelse kommer på tale.
Så kan I også være med til at sikre virksomheden og samtidig gøre en forskel for fremtidige generationer.
