Fonde og Universiteter: Rigide regler koster Danmark værdifulde forskere og udvikling
Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) bør udnytte momentummet for nye visumregler, lyder opfordringen. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Eksisterende regler gør det svært at tiltrække og fastholde forskere, som er nødvendige for at udbygge vores position som vidensnation
LENE SKOLE, ADM. DIREKTØR, LUNDBECKFONDEN
MADS KROGSGAARD THOMSEN, ADM. DIREKTØR, NOVO NORDISK FONDEN
BRIAN BECH NIELSEN, FORMAND, DANSKE UNIVERSITETERS REKTORKOLLEGIUM
Danmark har brug for dygtige forskere. Det er igennem forskning, vi kan overvinde store samfundsudfordringer som pandemier, klimakrise og bekæmpe antibiotikaresistens. Selvom Danmark har dygtige forskere inden for mange områder, har vi også et stærkt behov for at tiltrække internationale forskere og højtuddannede talenter, hvis vi vil fastholde og udbygge vores position som forsknings- og vidensnation.
Vi burde være et meget attraktivt land for internationale forskere. Der er mange forudsætninger på plads: Vi har en høj koncentration af højt estimerede universiteter og andre forskningsbaserede institutioner samt en lang række innovative og internationalt succesfulde videnstunge virksomheder og fonde, der gerne vil støtte videnskabelige nybrud i Danmark.
Tilsammen skaber det forskningsmiljøer, der kan måle sig med de bedste i verden. Men Danmark er en lille spiller i en hård, global konkurrence. Derfor er vi nødt til at yde en ekstra indsats for at tiltrække dygtige folk.
Skubber de dygtige væk
Danmark går desværre glip af dygtige forskere og højtuddannede talenter, som ellers har et godt øje til vores land. Vi mister især dygtig forskningskapacitet, fordi topforskere eller andre højtuddannede medarbejdere fravælger Danmark på forhånd eller forlader Danmark efter kort tid. Som ledelsesrepræsentanter for danske universiteter og fonde, der støtter forskning og er ejere af videnstunge virksomheder, er det meget beklageligt at konstatere, at lysende forskningstalenter fra især ikke EU-lande vælger Danmark fra.
Tag f.eks. DTU-professoren i grøn energi, som ikke kunne blive sammenført med sin amerikanske hustru, på trods af at deres børn er danske statsborgere, og professoren selv er opvokset i Danmark. Tilsammen opfyldte parret nemlig ikke alle kravene under ægtefællesammenføringsreglerne. Familien er nu flyttet tilbage til USA, hvor professoren viderefører sit forskervirke til gavn for USA og amerikanske virksomheder.
Vi skubber de dygtige mennesker, der ellers er stor efterspørgsel på, væk
Eller hvad med den højtuddannede kinesiske kvinde, der arbejder i vind- og energisektoren og er gift med en dansk forsker i biomedicin? Hun fik afslag på permanent ophold, selvom hun tilsyneladende havde indfriet de formelle krav, men åbenbart ikke udviste et tilstrækkelig aktivt medborgerskab i henhold til de eksisterende regler. Parret overvejer nu, hvor de skal fortsætte tilværelsen.
Eksempler som disse fra dagspressen er der alt for mange af, og det skaber grund til bekymring for Danmarks fremtid, fordi vi skaber unødig usikkerhed og skubber de dygtige mennesker, der ellers er stor efterspørgsel på, væk.
Vi har stærkt brug for de internationale højtuddannede talenter og forskere: Dansk Industri har for nyligt beregnet, at udlændinges bidrag til værdiskabelsen i dansk økonomi var på hele 211 mia. kr. i 2021. Derfor er det godt, at regeringen vil lette adgangen til international arbejdskraft. Det har erhvervslivet og forskningsinstitutionerne brug for.
I den sammenhæng er der behov for, at regeringen generelt set fjerner det selvpålagte loft over antallet af udenlandske studerende, som bl.a. forhindrer danske universiteter i at uddanne flere internationale talenter inden for de fagdiscipliner, hvor der er en stor mangel på arbejdskraft.
Brug momentum, Dybvad
På den positive side igangsatte den forrige regering et serviceeftersyn af ægtefællesammenføringsreglerne. Vi vil bl.a. opfordre det nye folketing og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at genoptage dette arbejde. Der er bl.a. behov for et eftersyn af betingelserne i integrationskravet og af reglerne om permanent ophold, ligesom vilkårene for tildeling af visum til ikke-EU-borgere bør ses efter i sømmene. Og sikkert meget andre ting, for reglerne er komplekse og helt uigennemskuelige.
Det er også nødvendigt for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, som regeringen også har mål om. Den hensigt nævner Dybvad også for nylig i et indlæg i nærværende avis.
Det er glædeligt, at ministeren og regeringen har det udgangspunkt og hermed en opfordring til ministeren om at bruge det momentum, der ligger i regeringens hensigter. Tiden er for alvor inde til, at regeringen tager grundlæggende fat om udfordringerne og samtidig formulerer en ambitiøs strategi for, hvordan vi tiltrækker og fastholder de højtuddannede talenter og forskere, som Danmark har brug for.
En sådan strategi vil sende et tydeligt signal til verden omkring os og til administratorer af regelsættet om, at internationale forskere og andre højtuddannede talenter er efterspurgte og særdeles velkomne i Danmark. Danmark har et kæmpe potentiale inden for bl.a. sundhed og grøn omstilling. Lad os sammen indfri det.
