Forskere får 20 mio. kr. til at smugle medicin forbi hjernens grænsekontrol
Effektiv transport af medicin ind i hjernen er afgørende for behandlingen af patienter med hjernesygdomme. Derfor giver Lundbeckfonden nu yderligere 20 mio. kr. til et forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på, hvordan blod-hjerne-barrieren fungerer, bl.a. så vi kan skræddersy medicin, der slipper lettere igennem.
Den menneskelige hjerne er udstyret med en barriere, der forhindrer giftstoffer i at trænge ind fra blodbanen. Men den såkaldte blod-hjerne-barriere spænder desværre også ben for mange typer af medicin til behandling af hjernesygdomme.
Derfor giver Lundbeckfonden nu yderligere 20 mio. kr. til et forskerhold, der arbejder på at forstå barrieren bedre og finde en måde at omgå den på.
”Det er fortsat lidt af en gåde, hvordan barrieren helt præcist virker, og hvordan den så effektivt formår at lukke af for udefrakommende stoffer. Hvis vi får en bedre forståelse af mekanismerne bag, vil det blive nemmere at manipulere barrieren, så patienter med sygdomme i hjernen kan få den optimale effekt af medicinen og i højere grad undgå bivirkninger,” siger Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden.
”Projektets dobbelte fokus – på barrierens normale funktion og på, hvordan vi bedre kan behandle sygdom i hjernen – har sammenholdt med den fremdrift, der er i projektet, gjort, at vi har valgt også at støtte dets anden fase,” siger hun.
Lovende resultater
Forskerne fra KU, DTU, AU og AAU modtog i 2014 40 mio. kr. fra Lundbeckfonden til opstart af projektet, og siden har de frembragt så gode resultater, at fonden altså nu følger op med sin anden bevilling.
”Nye metoder til behandling af Alzheimers eller Parkinsons sygdom anvender for eksempel antistoffer. Det er store molekyler, som har svært ved at passere barrieren mellem blod og hjerne. Det kræver en grundig forståelse af de dynamiske egenskaber ved blod-hjerne-barrieren at overvinde dens begrænsninger og levere store, komplekse lægemidler til syge hjerneområder i den rette mængde og på det rette tidspunkt,” siger professor på KU, Martin Lauritzen, der er leder af projektet.
