Fra hjernen til hjertet: Supermolekyle kan udvide vinduet for hjertepatienter

Uret tikker taktfast om kap med hjertet – døgnet rundt. Og sådan skal det være. Men en blodprop kan pludseligt sætte en stopper for hjertets livgivende taktslag, hvis ikke hjælpen er nær – og her tæller hvert minut.

Heldigvis har udviklingen og behandlingen med ballonudvidelser og blodfortyndende medicin gjort meget for at vende kurven det seneste årti, og overlevelsen er forbedret markant. Men tilbage står stadig en pukkel, der kommer efter den akutte behandling, for livskvaliteten bliver ofte forringet, og følgesygdomme kan komme snigende, ligesom bekymringerne om den næste blodprop fylder meget hos de fleste patienter.

Forskere har i årtier været på jagt efter nye behandlinger, som kan forebygge den uvægerlige biologiske deroute, der ofte sætter ind efter en blodprop i hjertet. Og her kommer opdagelsen af et supermolekyle ind i billedet.
 

Lille molekyle med store perspektiver

Bag opdagelsen står den danske forsker og farmakolog, ph.d., Anette Sams, der tilbage i 90’erne studerede et særligt molekyle med store perspektiver. 25 år efter er drømmen om at udvikle et livreddende lægemiddel lyslevende, og hun står nu klar til at tage næste skridt med et spændende nyt kapitel i biotek-eventyret.

Behandlingen er baseret på nye versioner af et kendt signalstof i nervesystemet, et såkaldt neuropeptid med den mundrette forkortelse CGRP (calcitonin gene-related peptide).
Anette Sams og hendes team har de senere år udviklet og testet disse nye optimerede versioner af signalstoffet,
der er bedre egnede som lægemidler end den naturligt forekommende form, og det kan blive redningen for millioner af hjertepatienter verden over, hvis missionen lykkes.

- En af signalstoffets effekter er udvidelse af små blodkar og derved en øget blodgennemstrømning i hjertemuskulatur efter en blodprop. Denne gavnlige virkning er bevaret i de nye versioner af signalstoffet, og i relevante dyreforsøg har effekten vist sig at være overraskende god, siger Paul E.G. Kristjansen, der er Senior Scientific Director i Lundbeckfonden og ansvarlig for Lundbeckfondens særlige program, Frontier Grants.

Puster liv i hjertevævet

Stoffet virker ved at udvide de små blodkar i hjertet og gives ved en indsprøjtning, der er målrettet hjertets muskulatur og genopliver (ilter) hjertevævet omkring blodproppen. Det har forskerne allerede vist i dyreforsøg, og behandlingen forebygger øjensynligt skadevirkningerne, inden hjertet svigter og går til grunde. Håbet er, at det virker lige så godt i mennesker. Og det skal afprøves inden for de kommende år. Men først skal projektet skaleres, og der skal flere forsøg til, før holdet når så langt.

– Forventningerne er høje, og behandlingen kan blive epokegørende for hjertepatienter i hele verden, hvis alt går som det skal, siger Anette Sams og fortsætter: 

- Vi har sikret patentet på en videreudvikling af det kendte neuropetid, signalstoffet CGRP, der forekommer naturligt i mennesker, og vi har vist, at det kan forebygge skadelige virkninger efter blodprop i hjertet, og udvide behandlingsvinduet betragteligt for hjertepatienterne, sådan som det ser ud til i studier på forsøgsdyr.

Behov for nye løsninger

Projektet har allerede fået god støtte i form af to InnoExplorer-bevillinger og en Innobooster fra Innovationsfonden siden 2020. Nu skal projektet tages videre gennem et accelereret iværksætterforløb i samarbejde med Lundbeckfondens BioCapital-team og holdet bag Frontier Grants. Forløbet strækker sig over de næste 18 måneder og skal forhåbentligt være med til at sikre videre finansiering og skalering til kliniske forsøg med hjertepatienter.

- Hvis vi for alvor skal hjælpe de mange patienter, der hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet og må leve med konsekvenserne, er vi nødt til at se på nye løsninger. Vi har vist, at vi kan udnytte CGRPs unikke egenskaber akut, så vi undgår, at en blodprop udvikler sig til hjertesvigt. Behandlingen skal frem i bussen, ud i markedet og gerne helt ud i ambulancer og lægehuse, så lægemidlet forhåbentligt kan komme patienter til gavn. Der er ingen tid at spilde, og vi skal hurtigst muligt have undersøgt, hvad lægemidlet kan betyde for rigtige mennesker med en kritisk hjertesygdom, siger Anette Sams.

En opdagelse med 25 år på bagen

Anette Sams studerede CGRPs egenskaber i forskellige typer af blodkar, da hun var ph.d.-studerende på Københavns Universitet i årene 1997-2000. Her opdagede hun, hvordan CGRP kan genbruges i de nerveender, der frisætter CGRP omkring blodårerne.

– Jeg undrede mig over, at effekten af CGRP synes anderledes i hjertets blodkar end i blodkar fra andre steder i kroppen. Det ledte tankerne hen på om CGRP, givet som et lægemiddel på den rigtige måde, kunne anvendes i behandlingen af blodpropper i hjertet. Men det naturlige stof (CGRP) er fuldstændig uegnet som lægemiddel, da det bliver nedbrudt i kroppen i løbet af få minutter. Derfor var vi nødt til at designe et nyt CGRP-molekyle, som havde en meget længere holdbarhed i kroppen. Og på dette tidspunkt, i slut halvfemserne, kunne det endnu ikke lade sig gøre – vi havde ikke den nødvendige, teknologiske know-how, fortæller Anette Sams.

Det var først i 2008, da forskere fra New Zealand havde vist, at langtidsinfusion med CGRP havde en gunstig effekt på metaboliske tilstande, at Anette Sams samlede bolden op igen – og tog hul på næste kapitel i forskningen.

Behandlingsprincippet er siden blevet udviklet i samarbejde med bl.a. professor Lars Edvinsson fra Rigshospitalets forskerpark i Glostrup. Han modtog i 2021 The Brain Prize for sit banebrydende arbejde med CGRP signalstoffet og migræne. Nu kan CGRP igen komme til at spille en hovedrolle i behandlingen af en anden stor folkesygdom, akut blodprop i hjertet. Og det glæder hjertelægerne på Rigshospitalet sig over. 

Fra hjernen til hjertet

Professor Thomas Engstrøm har været inde over projektet som klinisk rådgiver siden 2019, og han ser store muligheder med behandlingen ’fra hjernen til hjertet’. Og det er der en helt særlig grund til:

– Der er fortsat regionale forskelle i behandling og prognose for hjertepatienter med infarkt, og andre steder i verden er transporttiden til hospitalet så lang, at det ofte er for sent at redde hjertet. Her kan den nye behandling forhåbentligt komme patienterne til undsætning tidligere, fx lokalt eller under transport i ambulancer. Men der er også behov for at udvikle behandlinger, der kan sikre patienterne et bedre liv efter den akutte behandling, og bedre prognosen efterhånden som årene går, siger Thomas Engstrøm, og Anette Sams fortsætter:

– Lægemidlet virker både akut og længe efter behandling i dyreforsøg, og nu skal det gøres klar til first-in-man. Hvis alt går vel, kan vi indlede forsøgsbehandling i mennesker om få år, som supplement til den gode behandling, som patienterne kan tilbydes på specialiserede hjertecentre som hos Thomas Engstrøm.

Lundbeckfonden har givet Anette Sams og hendes samarbejdspartner Jens Bukrinski en særlig Frontier Grant-bevilling, der hen over de næste 18 måneder skal løfte forskningen og udviklingen af lægemidlet videre. Måske kan hendes projekt blive starten på det næste store danske life science-eventyr og en ny epoke i behandlingen af blodprop og hjertesvigt. Hvem ved.
 

Lundbeckfondens Frontier Grants

Lundbeckfonden har indført Frontier Grants for at støtte konsolidering og videreudvikling af basal forskning med behandlingsmæssigt potentiale. Der er ingen særlig afgrænsning af, hvilke sygdoms- og behandlingsområder, som kan få støtte – men den videnskabelige kvalitet og originalitet skal være høj.

I et tæt samarbejde med den potentielle ansøger identificeres kritiske aktiviteter, som vil modne projektet til en attraktiv case for venture capital investorer. En sådan kapitalrejsning kan være startskuddet til et nyt biotek-firma eller et salg til big pharma – og alt derimellem.

– Hvert projekt er unikt, så vi udvikler, ligeledes i et tæt samarbejde med ansøgeren, et skræddersyet personligt udviklingsprogram, som vil klæde ansøgeren på til springet fra universitetsverdenen til dansk biotekindustri, siger Paul E.G. Kristjansen.

Han har selv gjort lang karriere som læge og universitetsforsker og derefter i medicinalindustrien og kom til Lundbeckfonden i 2022 for at lede Frontier Grants-programmet.

– Der er en myldrende aktivitet omkring de danske forskningsinstitutioner, og både bredden og kvaliteten er lovende, så vi er ikke i tvivl om, at dette nye initiativ er faldet på et tørt sted, slutter han.

Læs mere om Lundbeckfondens Frontier Grants