Lene Skole: Uden nuancer kan der opstå myter og misforståelser om fondenes formål og bidrag
Fondsmodellen er dybt forankret i det danske velfærdssamfund og har formet og fornyet Danmark i århundreder. Lad os derfor få aflivet myten om de hemmelige milliarder og tale om fondenes rolle og betydning i samfundet, skriver Lene Skole.
Lene Skole Adm. direktør, Lundbeckfonden
For nylig deltog jeg i en debat på Folkemødet. Den gik tæt på erhvervsdrivende fonde under titlen ’De hemmelige milliarder’. Fængende overskrift for en vigtig debat, men også noget misvisende: De erhvervsdrivende fonde har mig bekendt ikke hemmelige milliarder.
Til gengæld kan det måske opleves som en hemmelighed, hvad en fond er, og hvordan den arbejder. Også selvom mange fonde er synlige i danskernes hverdag.
Du kender sikkert Trygfonden fra redningskransene eller hjertestarterne; Nordea Fonden fra initiativer i det lokale foreningsliv; Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden fra forskningsprojekter og dine børn har med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med ’Fri for Mobberi’ fra Maryfonden.
Danmark er begunstiget af et stærkt fondslandskab, der stammer tilbage til 1800-tallet, hvor Carlsbergfondet blev stiftet som Danmarks første erhvervsdrivende fond. I dag estimerer Fondenes Videnscenter, at vi i runde tal har omkring 9.500 fonde i Danmark.
Kommunikation og transparens er en vigtig disciplin
Fondsmodellen er dybt forankret i det danske velfærdssamfund og har formet og fornyet Danmark i århundreder. Dels ved at eje og udvikle danske virksomheder, der under fondsejerskabet har vokset sig store og internationale. Dels ved at give tilbage til samfundet gennem støtte til videnskab, kultur, foreningsliv, iværksætteri, uddannelse og lokalsamfund.
Fondsmodellen er en hjørnesten i det danske samfund, og udlandet er i stigende grad ved at få øjnene op for fondsmodellens måde at samtænke ejerskab, purpose og bæredygtighed på.
I debatten på Folkemødet henviste mange til ’fondene’ som et samlet begreb og kategori. Men en fond er ikke bare en fond, selvom det kan lyde sådan.
Der findes mange fonde i Danmark, og de er meget forskellige – heldigvis. Vi har almennyttige fonde,
Uden den nuancerede forståelse af fondene i samfundet kan der opstå myter og misforståelser om deres formål og samfundsbidrag.
erhvervsdrivende fonde, familiefonde, kapitalfonde, investeringsfonde, fondslignende foreninger og snart fællesskabsfonde (eller borgerfonde, som de kaldes i Tyskland). Fonde, som har meget forskellige formål og måder at operere på, og som skaber værdi og bidrager til samfundet på meget forskellige måder. Og sådan skal det være.
For diversitet og forskellighed er en styrke, også når vi taler om fonde. Forskelligheden betyder, at fondene dækker bredt. Men det kan også skabe uklarhed om, hvad fonde er og derfor er kommunikation og transparens blevet en vigtig disciplin i fondslandskabet.
Nogle fonde ejer og driver virksomheder og kalder sig derfor erhvervsdrivende fonde eller bare erhvervsfonde. Andre fonde deler udelukkende penge ud til aktiviteter i civilsamfundet og kalder sig almennyttige. Og nogle fonde gør begge dele. Derudover er der organisationer og foreninger, der kalder sig fonde, selvom de opererer som en NGO eller blot ikke har fortjeneste som sigte.
De forskellige fondsmodeller afspejler, at fondene er reguleret af forskellig lovgivning under henholdsvis Erhvervsministeriet og Justitsministeriet. Men dertil kommer den forskellighed, der bunder i fondenes forskellige historie, værdier, governance, formål, strategi, kompetencer og størrelse.
Afliv myten om hemmelige milliarder
Som direktør for Lundbeckfonden står jeg i spidsen for en erhvervsdrivende fond, der blev etableret i 1954 og gennem årtier har vokset sig større. I dag ejer vi flere healthcare-virksomheder i Danmark og investerer i nystartede danske biotekvirksomheder og i globale finansielle markeder. Vi får vores finansielle kræfter gennem disse erhvervsaktiviteter, der skaber dividender og afkast, og de er helt centrale for vores virke.
Vores erhvervsmæssige aktiviteter fylder derfor meget og er en vigtig del af vores formål og forankret i vores vedtægter. Men tilsvarende vigtig er vores almennyttige opgave, som vi tager meget alvorligt: Vi støtter sundhedsvidenskabelig forskning på Danmarks universiteter og involverer os i udviklingen af Danmark som forskningsnation inden for sundhedsvidenskab. Det er vigtigt for Danmarks fremtid.
Vi er optaget af at bidrage positivt og konstruktivt til udviklingen af Danmark og arbejder med en bred forståelse af ordet værdiskabelse. Vi lægger derfor stor vægt på vores samfundsmæssige bidrag, der udspringer af vores vedtægter og purpose: At bringe ny viden og innovation til mennesker, der har brug for den.
Danmark har andre erhvervsdrivende fonde, der også arbejder med virksomheder, forskning og sundhedsvidenskab, fx Novo Nordisk fonden og Leo-Fondet. Vi er fælles om nogle agendaer, men ikke alle, og har hver vores særkende. Vi er også organiseret forskelligt på grund af hver vores historik, strategi, størrelser og meget andet. Helt ligesom andre organisationer og virksomheder i Danmark i øvrigt.
Diversitet er en styrke i et demokratisk samfund, men skaber også en vis risiko for kompleksitet. Derfor er kommunikation og transparens blevet en vigtig opgave for mange fonde. For uden den nuancerede forståelse af fondene i samfundet kan der opstå myter og misforståelser om deres formål og samfundsbidrag. Og vi kan derfor risikere at gå glip af noget af fondenes potentiale til at skabe resultater til glæde for det danske samfund.
Lad os derfor få aflivet myten om de hemmelige milliarder og tale om fondenes rolle og betydning i samfundet. Vi stiller gerne op som samtalepartner for at bidrage til en klar og nuanceret forståelse af fondslandskabet til glæde for alle.
Kære Altinget, kære læsere: Lad os starte samtalen her.
