Emil Fosbøl

Lige som ulykker til tider kan ankomme i stimer, kan også gode og lykkebringende begivenheder af og til melde sig i flok.

Det kan Emil Loldrup Fosbøl, 39-årig overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme og leder af Hjerteklapenheden på Rigshospitalet, om nogen skrive under på.

I foråret fik han en af de fem EliteForsk-priser, staten hvert år uddeler til yngre, særligt talentfulde forskere.
Den er på 1 mio. kr. til videnskabeligt arbejde, og 200.000 kr. som en personlig anerkendelse – og nu kommer der så mere hæder og guldregn til Emil Loldrup Fosbøl i form af Lundbeckfondens Young Investigator Prize 2021.
Den er på 1 mio. kr., hvoraf de 300.000 kr. er en personlig pris, mens resten er øremærket til forskning.

Men selv om æren er og bliver det fagreste træ i skoven - og pengene ej heller er at foragte - så er det væsentligste naturligvis, hvad manden har udrettet. Og det kan i denne sammenhæng opsummeres nogenlunde således:

Emil Loldrup Fosbøl har, siden han blev færdig som læge i 2009 – og i samme ombæring i øvrigt indleverede sin ph.d.-afhandling – arbejdet så hårdt og talentfuldt med at udforske hjerteklapsygdomme, at han i dag er en internationalt anerkendt ekspert på området.

Især inden for endokarditis, som er den medicinske betegnelse for hjerteklapbetændelse og betændelse i selve hjertet.

Han er både behandlende læge og forsker på Rigshospitalet, og hans forskningsfokus er på hjerteepidemiologi:

Han søger blandt andet svar på, hvordan endokarditis udvikler sig hos patienterne, og hvilke biologiske-, genetiske- og livsstilsbetingede forhold, der mere specifikt ser ud til at drive denne og andre hjertesygdomme.

Hjerteklaplidelser er et sygdomsområde, hvor behovet for ny viden og bedre behandling bare vokser og vokser.

”Endokarditis er en tricky sygdom at behandle, og den er også svær at diagnosticere”, fortæller Emil Loldrup Fosbøl:

”Heldigvis er den relativt sjælden. Vi ser omkring 600-650 tilfælde om året i Danmark, og to ud af tre patienter er mænd. Men forekomsten af endokarditis har været stigende de sidste 20 år, blandt andet fordi den gennemsnitlige levealder er stigende - og fordi vi indopererer flere kunstige hjerteklapper, end tidligere. Derfor er hjerteklaplidelser et sygdomsområde, hvor behovet for ny viden og bedre behandling bare vokser og vokser”.

En ny klap

Men hvor farlig er endokarditis egentlig?

Af de 600-650 patienter - med en gennemsnitsalder på omkring 70 år - som herhjemme hvert år får diagnosen, dør omkring en tredjedel inden for et år.

”Men med til billedet hører, at de patienter, som ender med at dø af sygdommen, ofte har andre alvorlige lidelser”, siger Emil Loldrup Fosbøl – og giver en beskrivelse af en typisk patient med hjerteklapbetændelse:

Det er en mand sidst i 60erne. Han kan for nylig have gennemgået en operation, fx for prostatakræft, og efter dette kirurgiske indgreb er hans hjerte begyndt fungere utilfredsstillende.

Derfor bliver han undersøgt ved hjælp af blandt andet avancerede ultralydsskanninger, og lægerne kan herefter konstatere, at han har betændelse på en hjerteklap. Og betændelsen er med al sandsynlighed opstået i forbindelse med prostataoperationen, fortæller Emil Loldrup Fosbøl:

”Her kom betændelsesbakterierne - som i høj grad minder om de bakterier, vi ser ved meningitis – på en eller anden måde ind i hans blodbane, og til sidst har de sat sig på hjerteklappen”.

Men selv om en forudgående operation – herunder indsættelse af en pacemaker eller en kunstig hjerteklap - ofte er baggrunden for den bakterieinfektion, som forårsager endokarditis, kan infektionen også opstå på mange andre måder. Fx i forbindelse med tandlægebehandling, fra sår, urinvejsinfektioner eller fra kræftknuder i tarmen. Og når bakterierne først har sat sig i hjertet – enten i en hjerteklap eller i hjertemusklen, eller begge steder – begynder de at nedbryde vævet.

Sædvanligvis vil læger prøve at slå infektioner ned med antibiotika, og det forsøger man også ved endokarditis. Lykkedes det ikke, vil man være tvunget til at erstatte den dårligt fungerende hjerteklap med en ny – enten af metal eller af biologisk materiale.

Det er nødvendigt hos 20-25 procent af alle patienter med hjerteklapbetændelse, fordi de bakterier, der har angrebet patientens egen hjerteklap, på snedig vis forskanser sig:

Enten bag en biofilm – et slimagtigt lag, som antibiotika ikke kan gennemtrænge - eller ved at lave en form for byld på hjerteklappen eller hjertemusklen, hvorfra bakterierne også kan hærge uden at blive forstyrret.

”I den situation er der kun én mulighed – nemlig en såkaldt åben hjerteoperation, som kræver, at patienten skal i fuld narkose”, fortæller Emil Loldrup Fosbøl:

”Herefter åbner hjertekirurgerne hans brystkasse, fjerner den syge hjerteklap og den del af hjertemusklen, som også måtte være beskadiget - og så indsættes den kunstige klap. Men desværre er der en del patienter, som ikke har helbred til at gennemgå denne operation”.

Og især blandt disse patienter er endokarditis-dødeligheden høj, fortæller Emil Loldrup Fosbøl.

Ned i registrene

Skal man søge at kortlægge karakteristika ved sygdomsforløb, for på den måde at blive klogere på en lidelse og få gode ideer til, hvordan man kan forbedre både diagnosticeringen og behandlingen af den, er det nødvendigt at kigge på et omfattende patientmateriale.

”Når det gælder store mængder patientdata, er vi i Danmark i den unikke situation, at de ligger i offentlige sundhedsregistre – som forskere på særlige betingelser kan få adgang til at studere”, siger Emil Loldrup Fosbøl:

”Og det er en af de informationskilder, vi trækker på. Men inden for hjerteklapforskningen arbejder vi også med patientforsøg for at skaffe ny viden, og vi har netop sat et sådant forsøg i gang”.

Hensigten med dette forsøg er at skaffe et forskningsbaseret grundlag for langt mere præcist end i dag at kunne vurdere, hvilken behandling, en endokarditis-patient vil have mest nytte af, fortæller han:

”Det er et forsøg, hvor deltagerne – der alle er endokarditis-patienter – ved lodtrækning vil blive tilbudt enten en hjerteklapoperation eller behandling med antibiotika. Vi skal undersøge i alt 500 patienter, der alle befinder sig i en slags diagnostisk ’gråzone’, som gør, at vi i dag ikke med sikkerhed kan sige til den enkelte: ’Du vil sandsynligvis have bedst af operation’ – eller: ’For dig vil antibiotika formentlig være den løsning, du vil have mest gavn af’. For den usikkerhed er i dag til stede i forhold til en del af de endokarditis-patienter, vi møder”.

Det er naturligvis frivilligt, om patienter med hjerteklapbetændelse vil deltage, understreger Emil Loldrup Fosbøl:

”Men de første har meldt sig, og i løbet af nogle år skal vi nok komme op på de i alt 500 behandlingsforløb, som gør, at vi forhåbentlig kan drage nogle videnskabeligt underbyggede konklusioner til gavn for patienterne”.