Young Investigator Prize

Søren Dinesen Østergaard

Psykiatriforskning udløser stor videnskabelig pris

Søren Dinesen Østergaard, professor ved Aarhus Universitet, modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2020. Prisen er på 1 mio. kr., og den er en anerkendelse af hans meget talentfulde og kreative indsats inden for udvikling af nye redskaber til måling af sværhedsgraden af psykisk sygdom.

Når en videnskabelig pris fungerer efter hensigten, inspirerer den alene via den anerkendelse, den repræsenterer, modtageren til at koncentrere sig endnu hårdere om sin forskning – og via de midler, som følger med prisen, bliver det samtidig muligt at forfølge spændende ideer og ambitioner.

Sådan gik det også, da professor Søren Dinesen Østergaard fik en Lundbeckfonden Talentpris i 2010: ”Den havde en kickstarteffekt, og det håber jeg også vil være tilfældet med denne pris”, siger den 40-årige professor fra Aarhus Universitet.

Når han taler om ”denne pris”, refererer han til Lundbeckfondens Yngre Forskerpris. Den er på 1 mio. kr., hvoraf de 300.000 kr. er en personlig hædersgave, mens resten er til at forske for.

Professor Søren Dinesen Østergaard modtager årets Yngre Forskerpris som en anerkendelse af en række betydningsfulde forskningsresultater inden for psykiatriske sygdomme, fortæller Jan Egebjerg, Lundbeckfondens forskningsdirektør:

”Rent forskningsmæssigt er psykiatrien et vanskeligt felt, fordi der er så meget, vi endnu ikke ved. Søren Dinesen Østergaard har blandt andet haft succes med at udvikle værktøjer i form af skalaer, der kan måle effekten af behandlinger af lidelser som psykotisk depression og skizofreni – og vel at mærke værktøjer, der kan bruges i klinisk praksis. Det er baggrunden for, at han meget velfortjent får årets Yngre Forskerpris”, siger Jan Egebjerg.

EN MEGET TRICKY DEPRESSION

Søren Dinesen Østergaard er læge, uddannet fra Aarhus Universitet i 2009, og da han efterfølgende i sin kliniske basisuddannelse kom til at arbejde inden for psykiatrien, oplevede han noget, som skulle få stor betydning for hans forskerkarriere.

”Jeg mødte en række patienter, som led af psykotisk depression”, fortæller Søren Dinesen Østergaard: ”Det er en meget alvorlig tilstand, hvor patienten ud over sædvanlige depressionssymptomer ofte har forestillinger, som er ude af trit med virkeligheden. Fx at han eller hun har gjort noget frygteligt, og derfor plages af stærk skyldfølelse – eller at vedkommende oplever forskellige former for hallucinationer, måske i form af at høre stemmer”.

Psykotisk depression er en pinefuld tilstand og rent behandlingsmæssigt særdeles tricky, og inden for hospitalspsykiatrien er det velkendt, at selvmordsrisikoen blandt disse patienter er høj.

Da Søren Dinesen Østergaard havde arbejdet en tid med patienter, der led af psykotisk depression, opdagede han en mangel, fortæller han: ”Jeg kunne se, at der var behov for et måleværktøj i form af en skala, som kunne sige noget om graden af den psykotiske depression hos den enkelte patient. Og det besluttede jeg mig for at prøve at udvikle i forbindelse med mit Ph.d.-projekt”.

Det lykkedes, og denne skala – Psychotic Depression Assessment Scale (PDAS) – er nu oversat til en række sprog og bruges i klinisk arbejde rundt om i verden.

Siden har Søren Dinesen Østergaard – der i dag er professor ved Afdeling for Depression og Angst på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet – sammen med sine medarbejdere udviklet andre kliniske værktøjer inden for psykiatrien. Et af disse er PANSS-6, der er en revideret udgave af en klassisk test til at vurdere symptomsværhedsgraden hos patienter med skizofreni, fortæller han:

”Problemet med den klassiske udgave er, at den kan tage op til en time at gennemføre, hvilket er lang tid for en patient, som har det dårligt. PANSS-6 kan derimod gennemføres på cirka et kvarter, og giver den nødvendige information. Vores reviderede version findes nu på næsten 20 sprog, heriblandt japansk, fransk, italiensk, spansk, engelsk og koreansk. Det betyder formentlig, at den vil finde bred anvendelse, og det er vi selvfølgelig glade for”.

JOURNALER ANALYSERES

Psykiske lidelser ledsages ofte af andre former for sårbarhed, som betyder, at mennesker, der har psykisk sygdom, statistisk set har en markant overdødelighed i forhold til resten af befolkningen.

Et af de projekter, professor Søren Dinesen Østergaard arbejder med, handler om at kortlægge faktorer bag denne overdødelighed. Det involverer blandt andet analyser af store mængder DNA og registersundhedsdata fra danske patienter, og foregår i samarbejde med iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning.

En anden væsentlig datakilde er de psykiatriske patientjournaler, som typisk er meget tekst-rige og indeholder et væld af værdifulde informationer, der kan bruges, hvis man ønsker at udvikle bedre behandlinger af fx depression og skizofreni. Problemet er blot, at det er svært og meget tidkrævende at trække den relevante information ud af tusindvis af journaler, forklarer Søren Dinesen Østergaard:

”Her er det oplagt at benytte sig af kunstig intelligens i form af computer-algoritmer, der kan ’tygge’ sig igennem store tekstmængder med henblik på at finde bestemte mønstre og sammenhænge. Og noget af det, vi her på Afdeling for Depression og Angst nu er gået i gang med, er netop at udvikle sådanne algoritmer”.

En af disse algoritmer, som er konstrueret af en af Søren Dinesen Østergaards tidligere Ph.d.- studerende – Andreas Aalkjær Danielsen – er på vej til at blive indført i patientbehandlingen i Region Midtjylland.

Algoritmen kan analysere en lang række parametre fra patientjournaler og på den baggrund komme med en samlet vurdering af, om en patient er i en tilstand, som synes at pege frem mod et behov for bæltefiksering. Er det tilfældet, kan man søge at ændre behandlingen, så denne form for tvang helt kan undgås.

”På samme måde vil vi prøve at udvikle algoritmer, som kan komme med et bud på, om en patient, der fx er i behandling for depression, i virkeligheden er på vej til at udvikle skizofreni – selv om vedkommende endnu ikke opfylder de kliniske kriterier for at denne diagnose kan stilles. I den situation vil man så kunne holde ekstra grundigt øje med sygdomsudviklingen”, fortæller Søren Dinesen Østergaard:

”Min forskning handler om at lave hjælpeværktøjer, som ultimativt kan være med til at give psykiatrien mulighed for at tilbyde den enkelte patient netop den behandling, han eller hun har brug for”.

Læs om andre priser:

Søren og Christopher

Lundbeckfonden belønner fire store forksningstalenter.

Søren Dinesen