Cecilie Siggaard Jørgensen

Tallet kan lyde voldsomt, men afspejler ikke desto mindre virkeligheden:

15 procent af alle danske børn lider af sengevædning, når de begynder i 0. klasse – og fem procent bokser stadig i varierende grad med problemet, når folkeskolen er afsluttet efter 9. klasse.

”Sengevædning – altså at man tisser i sengen, når man sover - er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge”, siger Cecilie Siggaard Jørgensen.

Hun er læge og Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital – og hun er en af de fem yngre forskere, som netop er blevet hædret med en Lundbeckfonden Talent Prize 2022.

Der eksisterer mange fordomme om sengevædning hos børn og unge, siger Cecilie Siggaard Jørgensen, der er tilknyttet Center for Børneinkontinens ved Aarhus Universitetshospital:

”De handler bl.a. om forhold, som ikke har noget med selve problemet at gøre – fx at disse børn og unge skulle være dovne, eller at det skulle have noget med deres opdragelse at gøre. Men det har altså ikke noget på sig, for sengevædning skyldes som hovedregel fysiologiske forhold, og det er en meget arvelig lidelse”.

Den viden er det vigtigt at få ud, for der kan være megen skam og skyld og fortielse forbundet med sengevædning hos børn og unge, fortæller Cecilie Siggaard Jørgensen:

”Hvis man har udfordringer med sengevædning, går det meget let ud over selvtilliden, og typisk er det ikke noget, man taler med jævnaldrende om. Sengevædning gør det også vanskeligt at deltage i sociale arrangementer, der inkluderer overnatning. Og det er heller ikke uden problemer at tage på efterskole eller prøve at få en kæreste, hvis man stadig bruger nat-ble”.

De to såkaldte førstevalgsbehandlinger, som tilbydes børn og unge med sengevædningsproblemer, er enten medicin eller et ringeapparat, der placeres i underbukserne. Medicinen har samme effekt som et naturligt forekommende hormon, der blandt andet har til opgave at nedsætte urinproduktionen i nattetimerne. Ringeapparatet er konstrueret således, at det straks giver lyd, hvis der indtræffer sengevædning – og virkningen kan formentlig tilskrives fænomenet betinget læring, populært kendt som ’Pavlovs hunde’.

To tredjedel af alle børn og unge, der har problemer med sengevædning, har nytte af en af de to behandlinger - men der mangler mere detaljeret viden om hvornår det er bedst at tilbyde et ringeapparat, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gå medicinvejen.

Derfor har forskerne på Center for Børneinkontinens i samarbejde med udenlandske kolleger sat et stort forskningsprojekt i gang: I alt 350 børn i alderen seks til 14 år fra Danmark, Polen, Kina og Belgien bliver nu fulgt tæt. Halvdelen af børnene - som alle har problemer med sengevædning – vil ved lodtrækning få tilbudt enten medicin eller et ringeapparat. Den anden halvdel af deltagerne vil derimod ud fra en grundig beskrivelse af barnets ’sengevædningsprofil’ blive sat i enten den ene eller den anden behandling. Og gennem hele forløbet vil alle deltagere blive fulgt tæt af læger. Cecilie Siggaard Jørgensen er sammen med sin Ph.d.-vejleder, professor Søren Rittig, ansvarlig for dette projekt.

Via sin tilknytning til Center for Børneinkontinens er Cecilie Siggaard Jørgensen også med i et projekt der handler om at skaffe ny viden om genetiske forhold bag sengevædning:

”Ved at udforske genetikken håber vi at kunne øge den kliniske forståelse af sengevædning og urininkontinens hos børn og unge. Derfor er vi ved at etablere en international biobank med blodprøver fra børn med disse problemer. Biobanken får hjemsted på Aarhus Universitetshospital, og den skal rumme prøver fra børn i Danmark, Japan, Kina, USA, Polen, Belgien, Italien og Tyskland”, fortæller hun.

Forskerne på Center for Børneinkontinens kunne sidste år i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Child and Adolescence Health pege på nogle gener, som formodes at kunne spille en rolle i forbindelse med sengevædning. Cecilie Siggaard Jørgensen var førsteforfatter på denne artikel, og ved hjælp af den internationale biobank, som nu bliver opbygget, vil hun gå videre med de genetiske undersøgelser:

”Håbet er blandt andet, at vi ved at få en bedre forståelse af genetikken bag sengevædning og urininkontinens samtidig kan få gode ideer til, hvordan man på sigt kan skræddersy en behandling til det enkelte barn”, siger Cecilie Siggaard Jørgensen.

Studier af genetikken bag sengevædning kan også give ideer til, hvordan man kan prøve at behandle lidelsen ved hjælp af medicin, som allerede er godkendt og på markedet – men til behandling af helt andre sygdomme.

”Og et sådant forsøg skal vi nu i gang med her på Aarhus Universitetshospital”, fortæller Cecilie Siggaard Jørgensen.

Cecilie Siggaard om sin forskning og om Talent prisen: 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.