442 vikingeskeletter fik en tur i DNA-maskinen – nu revideres historien om vikingekulturen
Populærforestillingen om de blonde, ’skandinavisk udseende’ vikinger har fået en lige højre.
For nogle vikinger var mørkhårede, andre leverpostejsfarvede. Vikingerne repræsenterede i virkeligheden en blandet genetik, som også havde sydeuropæiske og asiatiske rødder. Det dokumenterer en videnskabelig artikel i Nature. Artiklen er skrevet af et stort internationalt eksperthold under ledelse af Lundbeckfonden-forskere. Den tager samtidig hul på en omfattende kortlægning af fortidens sygdomme.
Sig ordet ’viking’ – og mærk, hvordan associationerne samler sig bagtil i hjernen og begynder at danne en historie. Næppe af den stille slags, snarere en beretning i højt gear, hvor forestillinger om lige dele: ære, magt, erobringstrang, liderlighed og permanent kradsende udlængsel garneret med hyppige mord, afbrændinger, bortførelser, drikkelag og den rungende lyd af krydsende klinger og den jernholdige lugt af blod blander sig til et både voldsomt og livsbekræftende drama.
Sådan bliver vikinger ofte fremstillet i bøger og på film, og selv om det ikke er lodret forkert, så rummede vikingekulturen – der havde geografisk centrum i Skandinavien i perioden fra cirka 800-1050 e.Kr. – også en række facetter og nuancer, som hidtil ikke har været dokumenteret.
En sådan dokumentation er netop blevet lagt frem i en forskningsartikel i Nature, et af verdens højst rangerede videnskabelige tidsskrifter. Tilmed som forsidehistorie – og meget bedre bliver det faktisk ikke!
Artiklen er skrevet af et internationalt forskerhold, 80 videnskabsfolk med speciale inden for: arkæologi, epidemiologi, retsmedicin, evolutionsgenetik, biostatistik, proteinforskning, biologisk psykiatri, historie og analyser af fortidigt DNA.
Arbejdet har været ledet af professor Eske Willerslev, professor Thomas Werge, professor Rasmus Nielsen og adjunkt Ashot Margaryan – alle fra Lundbeck Foundation Geogenetics Center ved Københavns Universitet.
Vikingeskeletter
Men hvad er det for en supplerende viden om vikingerne og vikingekulturen – den skandinaviske kultur, som arkæologer foretrækker at kalde den – det store forskerhold kan levere? og hvordan har de båret sig ad?
Nøgleordet er skeletter, i alt 442 skeletter fra vikingetiden, som er blevet DNA-analyseret på Lundbeck Foundation Geogenetics Centre. Her kan man ved hjælp af en særlig kraftig DNA-sekventeringsteknik – Illumina – få meget komplekse analyser af fortidigt DNA. Skeletterne stammede fra vikingegrave i Skandinavien, Grønland, Ukraine, Polen, Rusland og Storbritannien – og alle 442 skeletter blev sekventeret.
Foruden den komplette DNA-profil af hver af de 442 vikinger, kunne forskerne også studere en lang række andre forhold, herunder forekomsten af genetiske risikovarianter, som i analyser af nutidigt DNA er forbundet med forskellige sygdomme.
Eske Willerslev og Thomas Werge har siden 2018 været i gang med et stort projekt finansieret af Lundbeckfonden, hvor de ved hjælp af DNA-analyser af 5.000 gamle menneskeskeletter – (det ældste har over 30.000 år på bagen) – fra Europa og det vestlige Asien vil undersøge, hvor hjernesygdomme egentlig kommer fra. Både neurologiske sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, og psykiatriske lidelser som skizofreni og ADHD.
Analyserne af de 442 vikingers DNA er en del af dette projekt, og vikingeskeletterne blev bl.a. undersøgt for over 100.000 risikovarianter, som i nutidigt DNA sættes i forbindelse med skizofreni.
Disse varianter blev hyppigst fundet i de norske skeletter – med en forekomst, som statistisk overstiger, hvad man finder i prøver blandt nutidige skandinaver.
Forskerne er dog forsigtige med at drage konklusioner af dette fund, understreger professor Thomas Werge, og tilføjer, at det generelt ”ikke er ukompliceret at sige noget om sygdomme ud fra gamle DNA-prøver. Der findes nemlig ikke nogen standardanalyse i henseende til fortolkning, og det her er altså første gang, vi kigger efter psykiatriske risikovarianter i gamle prøver”.
For overhovedet at kunne bruge nutidsviden om sygdomme til forståelse af sygdomsrisiko i vikinge-DNA, er man derfor nødt til at vide, om nulevende skandinaver og vikingerne ”er ret ens genetisk. Og det er vi”, siger Thomas Werge.
I alt kiggede forskerne på 16 forskellige træk i DNA’et fra de vikinge-skeletter, der var fundet i Skandinavien – og foruden risikovarianter for skizofreni blev der også set på hårfarver og anlæg for højde, siger professor Eske Willerslev:
”Og nu bliver det sjovt, kan man sige, for lige her afgår den stereotype forestilling om ’den blonde, skandinaviske viking’ ved en brat død! For godt nok var der mange blonde vikinger, men der var også mørkhårede vikinger og vikinger med leverpostejsfarvet hår. Hele forestillingen om vikingerne som en slags ’ariske repræsentanter’… det er det rene vrøvl. Og forklaringen er ligetil, nemlig at den genetik, der karakteriserede vikingekulturens mennesker, både havde asiatiske og sydeuropæiske rødder. Det kunne vi se, da vi analyserede de mere end 400 skeletter. Vi kunne også se, at disse indvandringer sker på et tidspunkt, hvor vikingekulturen for alvor tager fart – måske netop på grund af indvandringerne”.
Hvad højde angår, viste analyserne, at vikingerne havde udtalt anlæg for at blive høje. Men om det har været kendetegnende for hele befolkningen, kan forskerne ikke sige.
Fire brødre faldt i samme slag
Analyserne af de 442 vikingeskeletter peger på to indvandringer til Skandinavien, der begge fandt sted både før- og ind i vikingetiden. Og det var disse indvandringer, der tilførte henholdsvis asiatisk- og sydeuropæisk DNA til Skandinavien, fortæller Eske Willerslev:
”Den sydeuropæiske indvandring gik via det nuværende Danmark, den asiatiske via det nuværende Sverige. Og DNA-analyserne af skeletterne viser et billede af et Skandinavien med tre hovedcentre i vikingetiden, nemlig Danmark, Øland og Åland. Resten var, hvis man skal sige det med et moderne udtryk, mere eller mindre Den Rådne Banan”.
Den videnskabelige artikel viser, at vikinger bosat i Skandinavien havde forskellige præferencer, når de drog på togt: ’Svenskerne’ søgte i høj grad mod Baltikum, ’danskerne’ mod England – mens ’nordmændene’ ofte drog mod Irland, Island og Grønland.
Analyserne af de mange skeletter – der er fundet i vikingegrave, som har kunnet dateres – rummer også fascinerende historier om, hvordan lokalsamfund drog på togt, fortæller en af de danske forskere bag Nature-artiklen, arkæologiprofessor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet:
”I Salme i Estland fandt man på et tidspunkt knoglerne af en gruppe mænd fra vikingetiden, begravet i en båd. Og da de disse knogler blev DNA-analyseret i forbindelse med vores forskningsprojekt, viste det sig, at fire af mændene var brødre”.
Yderligere undersøgelser pegede på, at de fire brødre, der altså faldt i samme slag, formentlig kom fra Mellemsverige. Hvad de skulle i Estland, er ikke afklaret, men de kan have været på slavejagt i Østeuropa.
Flere af de knoglefund, som ligger til grund for Nature-artiklen, rummer eksempler på, at det var muligt at blive accepteret som viking – selv om man rent genetisk ikke havde skandinavisk baggrund. Og det er en af de andre vigtige opdagelser, siger Søren Sindbæk:
”De pågældende har fået en fuldgyldig vikingebegravelse – det ved man fra den oprindelige udgravning – men vores DNA-analyser viste, at de genetisk set ikke havde skandinavisk baggrund. Det gælder fx to vikinger med samisk baggrund, som er fundet i Norge – og et andet eksempel er par vikinger begravet på Orkney-øerne. De var også gravlagt med deres sværd, som det var skik og brug hos vikingerne, men rent genetisk var de tæt på den befolkning, vi i dag ser i Skotland og Irland. Og i begge tilfælde synes én faktor at have trumfet genetikken – nemlig accepten af den skandinaviske kultur”.
Den videnskabelige artikel i Nature har titlen: ’Population Genomics of the Viking World’.
Foruden en række danske videnskabsfolk, også fra DTU, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, står der forskere fra Italien, Polen, Rusland, Norge, Storbritannien, Island, Taiwan, Estland, Mexico, Australien, Canada, USA, Sverige, Armenien, Ukraine, Færøerne, Frankrig, Irland og Norge bag det videnskabelige arbejde.